I Frankrig er man ikke helt indstillet på at skifte franc ud med euro
PARIS - Skal man fejre euroens fødsel eller sørge over francens død? Der er givetvis mest propaganda i det første, og i betragtning af, at francen kom til verden i det Herrens år 1360, var det en meget beskeden begravelse den fik, da chefen for Banque de France, Jean-Claude Trichet, markerede overdragelsen af valutasuveræniteten til den Europæiske Centralbank på en pressekonference den 17. december.
Det var uden synlig bevægelse, at han tog afsked med Frankrigs nationale valuta (der da også først helt forsvinder år 2002). Men Trichet er også en vaskeægte euro-fanatiker, en af de teknokrater, der har agiteret utrætteligt for konvergens og monetær disciplin. På pressekonferencen talte han højtideligt om den uafhængige franske nationalbank og gjorde status over dens eksistens - fra 1994 til 1999. At Banque de France faktisk har eksisteret siden år 1800, heftede han sig ikke ved - det var vigtigere, at den i 1994 blev bragt i overenstemmelse med Maastricht-traktatens krav om uafhængighed.
Bortset fra det er euroens indførelse selvsagt genstand for enorm opmærksomhed fra officiel side, den giver genlyd i finansverdenen og markeres omhyggeligt i medierne. Den almindelige forbruger har allerede i nogen tid mødt på euroen i dagligdagen i form af parallelle prisangivelser, og nederst på det månedlige kontoudtog fra banken kan man læse, at ens indestående på 412 francs svarer til 63,38 euro.
Francens værdi i euro er noget i retning af 6,58331427. De mange decimaler har sat tidligere præsident Valéry Giscard d'Estaing grå hår i hovedet, og han har i årevis agiteret for, at man - i den almindelige forbrugers interesse - skærer igennem og fastsætter kursen vilkårligt, men praktisk til 6,50. (Det er det, bankerne gør på kontoudtogene, idet de betegner det som en 'fiktiv kurs'). Den 72-årige ekspræsident har i sin livsaften gjort denne kamp for den lille mands interesser til sin kæphest, og han benytter enhver lejlighed til at tage til orde for den gode sag, i Nationalforsamlingen som i andre forsamlinger og i medierne.
Væddeløb i franc
Euroens indførelse vil efterhånden kunne mærkes på utallige områder, og flere og flere institutioner lader høre fra sig om, hvordan de vil gribe sagen an.
Hvad angår hestevæddeløb, har France Galop og Le Cheval Français meddelt, at de indtil overgangsperiodens afslutning i 2002 vil administrere væddemålene helt og holdent i franc.
Måske vil det tage årtier, før franskmændene holder op med at regne i franc i privatlivet. Det kan man forudse, når man konstaterer, hvor længe den gamle 'lette' franc, der blev afløst af den 'tunge' i 1960, har holdt sig i bevidstheden. Den dag i dag regner mange ældre franskmænd stadig i gamle franc - idet man dog nu betegner dem som "centimes" (fordi den gamle francs værdi ved reformen i 1960 faktisk blev en hundrededel af den nye franc, altså en centime).
Man kan roligt gå ud fra, at den fysiske indførelse af den nye valuta i form af pengesedler og mønter og den endelige afskaffelse af francen (den 1. juli 2002) vil optage sindene mere end det, der sker nu, en forholdsvis akademisk affære, men en krævende opgave, der i høj grad lægger beslag på de berørte professionelle kredse. Indførelsen af euroen sker i løbet af den lange historiske weekend fra 31. december 1998 til 4. januar 1999.
To generalprøver
Den 30. december kl. 17 oplever man de sidste noteringer i franc på Børsen i Paris. Alt skal være klar til de første officielle noteringer i euro mandag den 4. januar kl. 10. To 'kommandoposter' dirigerer forberedelserne fra minut til minut - en for kapitalmarkederne og en for betalingssystemerne. Man har forudset hurtige nødløsninger i tilfælde af svigt. Hele den lange weekend er personalet på børsen og i bankerne 'på krigsfod', og i Banque de France er 400 personer mobiliseret for at overvåge afviklingen af det 'globale scenarium', som man har holdt generalprøve på to gange i begyndelsen og slutningen af oktober.
På børsen har man siden september gennemført tre - vellykkede - simulerede operationer for overgangen fra franc til euro. Men man imødeser alligevel den afgørende weekend med en vis nervøsitet. Det er den 1. januar, at alle de edb-systemer, der bruges af finansoperatørerne, svipper over til euro. Uigenkaldeligt.
De sidste dage forud for operationen har aktiviteten på den parsisiske børs været nede på lave omdrejningstal. Der må ikke være for meget tryk på omkring overgangen, og alle operatørerne har fået besked på at begrænse deres interventioner. Selv om revolutionen er blevet forberedt gennem lang tid, frygter man stadig tekniske problemer.
De franske medier sætter alle sejl til i anledning af den historiske begivenhed. Eksempelvis har Le Monde specialsider hver dag fra 28. december til 4. januar, og på årets sidste dag udkommer bladet med et særtillæg i anledning af indførelsen af den nye europæiske valuta. Radiostationen France Culture har fra 28. december til 1. januar flere udsendelser om euroen, og i forbindelse med nyhedsudsendelserne den 31. december vil man opridse hele francens bevægede historie - fra 1360 til i dag.
