Læsetid: 5 min.

Soros afblæser finanskrise

9. december 1998

Jeg tror, at jeg overvurderede krisens omfang for den vestlige verdens vedkommende, sagde finansspekulanten under et besøg i London

Tilbagetog
LONDON - "Vi har nok lagt det store chok bag os. De finansielle markeder har været forbløffende gode til at komme sig oven på krisen," sagde den ungarsk-amerikanske superspekulant George Soros i går i forbindelse med Europa-lanceringen af sin bog The Crisis of Global Capitalism - Open Society Endangered.
George Soros har ellers slået sig selv og sin nyudgivne bog op på at dømme kapitalismen til døden. Forlaget har lanceret bogen som den direkte arvtager af Adam Smiths The Wealth of Nations fra 1776, Karl Marx og Friedrich Engels Det Kommunistiske Manifest fra 1848 og J.M. Keynes A General Theory fra 1936.
Men modsat Smith, Marx og Keynes, hvis bøger stadig diskuteres på deres egne vilkår, har Soros, allerede to måneder efter han startede med at skrive sit selvudråbte mesterværk, måtte ændre radikalt på sine udtalelser for ikke at virke tåbelig.

Afdæmpet Soros
Det var derfor en mere afdæmpet George Soros, der mødte verdenspressen på sit gamle universitet London School of Economics and Political Science i hjertet af London i mandags. Fra at mene at vi står på kanten af kapitalismens sammenbrud, sagde Soros - efter at have sikret sig ved at fortælle, at han meget ofte tager fejl: "Jeg tror, at jeg overvurderede krisens omfang for den vestlige verdens vedkommende, og undervurderede hvor hurtigt kapitalismen kom sig oven på chokket."
Han fortsatte: "Der er derimod ikke nogen tvivl om, at krisen stadigvæk er meget voldsom i periferien af verdensøkonomien. Markedet er stadigvæk meget skrøbeligt."
Det er derfor vigtigt for Soros, at markederne i periferien af verdensøkonomien holdes åbne således, at det frie marked kan komme på benene igen.
"Jeg er ikke her for at aflive kapitalismen, jeg er her for at sikre den," understregede Soros med klar adresse til de mange, der har misbrugt hans udtalelser som dommedagsprofetier over verdensøkonomien.

Frie og åbne samfund
"Jeg går grundlæggende ind for Karl Poppers idé om åbne og frie samfund, hvor det til stadighed er muligt at forbedre ting. Jeg mener ikke, at kapitalismen skal falde, og at vi skal introducere planlægning eller noget i den dur. For mig at se er det ødelæggende at bure sig inde, som Malaysia har gjort det."
Soros projekt er, understregede han, "at løse op på nogle af de misforståelse - teoretiske som praktiske - der kan have så ødelæggende konsekvenser, som vi har set i de seneste år. På mange måder må man sige, at krisen blev håndteret meget godt af de vestlige regeringer, og jeg kan notere mig, at G7 nu er begyndt at tale om, at det bliver nødvendigt at forandre den internationale økonomiske arkitektur, hvis vi skal redde kapitalismen."

Klogere ud af enden
På spørgsmålet om han da ikke længere mente, at kapitalismen var i krise, sagde Soros: "Jeg mener, at kapitalismen har det meget ilde. Det ses meget tydeligt i periferien. Men jeg tror, at man i det økonomiske center, den vestlige verden, er kommet meget klogere ud på den anden ende. Det misbrugsproblem, som vi oplevede som et af de store problemer, inden krisen startede, er nu ikke længere politisk acceptabelt."
Med misbrugsproblem henviser Soros til, at landene i de nye markeder inden krisen mente, at de kunne køre med underskud uden at tænke videre over konsekvenserne, fordi Verdensbanken eller Den Internationale Valutafond (IMF) altid ville komme og redde dem ud af problemerne. Det er ikke længere acceptabelt at snyde sig til et højt forbrug, fordi man regner med at blive grebet af det internationale samfund bagefter.
Soros særlige analyse af kapitalismen deler verden op i Center og Periferi. Centeret er Vesten, Periferien resten. Det har i de seneste år været muligt for Centeret at have både høj vækst og lav inflation, fordi - siger Soros - der har været en strøm af billige varer fra Periferien til Centeret. Dette magtforhold sprængtes med krisen.
Det centrale for Soros er, at krisen opstod refleksivt. Alle banker og andre spekulanter handlede i forhold til hinanden snarere end økonomisk rationelt.
"Jeg tror, at det er meget vigtigt at gøre op med ideen om ligevægt på finansmarkederne. Markedet retter ikke sig selv. Det er derfor, jeg har introduceret ideen om refleksivitet, som et begreb, der opfanger hverdagen på markederne bedre. Vi er mennesker, og mennesker reagerer på mennesker. Vi fungerer ikke efter matematiske modeller, men i forhold til hinanden."
Alene derfor er Soros godt klar over, at hans ordvalg kan have drastiske konsekvenser for, hvorledes markeder reagerer. Hans The Quantum Fund er efterkrigstidens mest succesrige investeringsfonden, og på den konto menes han, at have noget at sige om, hvorledes markederne udvikler sig. Derfor må han vægte sine ord med omhu - som en konsekvens af hans teori om refleksivitet.

Afviser kritik
Soros mener dog ikke, at hans egen branche fortjener så dårlig presse, som den har fået i forbindelse med krisen. Han mener ikke, at man nu skal lægge skat på internationale finansielle transaktioner, eller at lande skal mure sig inde.
I modsætning til bankernes opførsel i de nye markeder slipper de såkaldte hedge-fonde for Soros kritik.
"Jeg er ikke enig i kritikken af alle hedge-fondene. Det er som om fondene har fået skylden for alle problemerne. Men man hverken kan eller skal udpege fondene som årsagen til turbulensen. Derudover er de meget svære at regulere, fordi der findes så mange forskellige slags."
Men er Soros så den meget røre og de tusinde spaltemillimeter værd? Er han et autentisk finansielt geni?
På spørgsmålet om han kan retfærdiggøre, at han virkeligt er noget helt særligt, og om han i så fald vidste, hvad det engelske FTSE indeks 100 ville være om et års tid svarede han:
"Naturligvis ved jeg præcis, hvad indekset vil være - jeg har blot ikke lov til at offentliggøre det."
Det var vist - trods alt - en joke.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu