Læsetid 6 min.

Et sportsår på sprøjten

28. december 1998

1998 blev året, hvor vi lærte at stave til EPO, og hvor dopingspøgelset gik alene i udbrud

DOPING
Normalt ville det ikke vække den store opmærksomhed, at de tre schweiziske cykelryttere Alex Zülle, Laurent Dufaux og Armin Meier i august deltog i et cykelløb i hjemlandet.
Men dels gik ruten så tæt forbi Den Internationale Olympiske Komites, IOC's, hovedkvarter ved Lausanne, at rytterne kunne vinke op mod nogle af sportens mest magtfulde mænd. Og dels havde de tre, sammen med flertallet af Festinas øvrige stab kort forinden tilstået systematisk brug af doping.
Når netop de tre rytteres deltagelse kunne symbolisere årets idrætsbegivenhed, så er det fordi, årets store idrætssamtaleemne ikke var guldmedaljer eller mål ved fodbold-VM. Doping er den klareste erindring fra idrætsåret 1998, hvor de fleste lærte at sige EPO.
Kampen mod doping er en hård nød, som IOC skal forsøge at knække på komiteens verdenskongres om doping til februar, hvor den danske kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen, er blevet indbudt til at holde tale.
"Det er for tidligt at kommentere talen endnu, men den bliver bestemt, og indholdet bliver om doping," siger Elsebeth Gerner Nielsen, og afviser, at der vil følge en pose penge i halen på talen.

Moralsk pegefinger
"Vi har lige givet 1,5 mio. kr. ekstraordinært til Danmarks Idræts-Forbund, DIF, og har ikke planer om at komme med flere penge," siger kulturministeren, der mener, at Danmark skal fortsætte som "moralsk pegefinger".
Hun henviser til, at danskere har markeret sig flere gange i årets løb:
*Peder Pedersen rejste sig på UCI's kongres og talte Roma midt imod ved at kræve hårdere straffe for doping, som et, især præventivt, middel til at opnå en ren sport.
*Kai Holm kom med i koret, da DIF-formanden ved DIF's årsmøde sagde: "Erkend dopingproblemet uanset dets størrelse og forstærk anti-doping indsatsen."
Ved samme lejlighed henviste kulturministeren i en tale til Baron Pierre de Coubertin, manden bag OL's genopståen i 1896. Pengenes magt ville betyde forfald og hensygnen af det ædle sindelag, plette sportens ideal og svække den karakterdannende værdi uigenkaldeligt, sagde Coubertin i sin åbningstale til IOC's plenarforsamling i 1920.
Kulturministeren mener, at et samarbejde mellem politikere og idrætsorganisationerne er nødvendig, hvis doping-forbruget skal bekæmpes.
"Jeg regner med, at vi i EU holder et ministermøde forud for IOC's kongres, hvor det vil være oplagt at diskutere en fælles kontrol. Men det er først og fremmest op til idrættens organisationer at holde orden i eget hus. Det vil være problematisk, hvis loven skal erstatte moralen, som vi har set det på en række andre samfundsområder," siger Elsebeth Gerner Nielsen.

Hårdere straffe
Dopingens mediegennembrud som årets idrætsbegivenhed kom under Tour de France, da fransk politi slog til med hård hånd mod cykelryttere og holdenes ansatte.
Især indrømmelsen fra Festinas nu fhv. sportsdirektør, Bruno Roussel, om systematisk brug af forskellige doping-præparater har kastet søgelyset mod cykelsporten.
UCI har slået sig i tøjret over for krav fra blandt andet Danmark om hårdere straffe. Standarden har været seks måneders karantæne for førstegangsforseelser.
Seks måneders karantæne, der som regel afsones i vinterhalvåret, hvor de få løb, der er, ikke har den store betydning. En regel, der næsten gik fra at være uskreven, da UCI reducerede det schweiziske cykelforbunds karantænedom fra otte til syv måneder med den begrundelse, at man ikke ville fratage de tre rytteres mulighed for at deltage i Tour de France 1999 - det havde været straf nok, at de var blevet taget ud af Touren i 1998.
Det har indtil nu ikke været muligt at afsløre, om rytterne har taget EPO, men da UCI åbenbart vidste, at der foregik et ulovligt forbrug, satte man af "sundhedsmæssige årsager" en grænse for antallet af røde blodlegemer i blodet, hæmatokrit-værdien, der ikke må overstige 50 pct.
En for høj hæmatokrit-værdi betyder, at rytteren får startforbud til løb i 14 dage med den begrundelse, at man anser det for risikabelt for rytterens sundhed at køre cykelløb med den høje værdi.
UCI's præsident, Hein Verbruggen, fortalte ved VM i cykling, at han venter, at IOC's udspil til februar bliver 6-24 måneders karantæne første gang, en doping-test viser sig positiv. Det er senere blevet bekræftet af et internt arbejdspapir fra IOC, som Idrætsliv, DIF's blad, er kommet i besiddelse af.
Men på et møde sidst i november mellem IOC og 35 internationale specialforbund tilsluttede de 32 sig en resolution, der kræver minimum to års karantæne for brug af de "hårde" stoffer, anabolske steroider, væksthormon og EPO, og livstids karantæne ved en gentagelse.
Fodbold, cykling og tennis var de tre forbund, som tog forbehold. Bl.a. med henvisning til om en to-årig karantæne er juridisk holdbar.
UCI's præsident, Hein Verbruggen, har ved flere lejligheder agiteret for, at varigheden af karantænerne skal være afhængig af, hvor lang tid en sportsmand kan forvente at tjene sit levebrød på sporten. En skytte vil få fjernet en mindre del af sin karriere end en sprinter ved en to-årig karantæne, lyder argumentet.
Men præsidenten for det internationale atletikforbund, italieneren Primo Nebiolo, fik de andre 32 forbund til at vedtage, at forbund, der ikke retter sig efter de fælles doping-regler, kan udelukkes fra OL.
Sidst i august ransagede italiensk politi hos flere af cykelrytternes foretrukne læger/rådgivere blandt andre Luigi Cecchini, der foruden danskerne Bjarne Riis, Rolf Sørensen og Bo Hamburger er tilknyttet den dobbelte World Cup-vinder Michele Bartoli og Francesco Casagrande, der blev testet positiv for testosteron under Romandiet Rundt.
At det blev i 1998, verden fik øjnene op for det omfattende dopingforbrug af EPO, bør både overraske og give en del røde ører i pressen, hos myndighederne og i idrættens organisationer.

Undertrykt rapport
Alessandro Donati, den videnskabelige direktør for den italienske olympiske komite, CONI, skrev nemlig allerede i 1993 en rapport, som CONI modtog i februar 1994, hvori han beskrev en udbredt brug af EPO og andre ulovlige substanser i cykelsporten. Rapporten blev undertrykt i to år. Men mod slutningen af 1996 blev den offentliggjort i et italiensk magasin.
Det medførte voldsomme angreb mod Donati - blandt andre fra den italienske cykelrytter Claudio Chiappucci, som senere er blevet taget med for høj hæmatokrit-værdi flere gange.
Andre idrætsgrene end cykling er inddraget i årets doping-skandale.
Beskyldninger om brug af ulovlige stoffer i den italienske Serie A i fodbold blev luftet af Romas polske træner, Zdenek Zeman, der fandt blandt andre Gianluca Viallis og Alessandro Del Pieros øgning af muskelvægt under en skadesperiode for unaturlig.
Op til sidst i 1990'erne var fodbold-spillernes foretrukne doping-midler stoffer som kokain, amfetamin og efedrin - alle præstations-fremmende, men i løbet af de seneste fem år begynder der at blive afsløret et stigende antal fodbold-spillere, som har taget anabolske steroider, der øger muskel-opbygningen.
Men også engelske fodbold-spillere har forbedret præstationerne kunstigt, indrømmer tidligere fodboldmanager Ron Atkinson i en netop udsendt bog. "Jeg ved det fra min tid i Aston Villa," erklærer Atkinson, der mener at have beviser for, at mindst to Villa-spillere var dopede.
En badmintonverdensmester blev afsløret i at have taget nandrolon, der er et anabolsk steroid. Den 22-årige Sigit Budiarto, som vandt herredoublen ved VM i Glasgow i 1997, blev afsløret under Singapore Open, som han vandt. Det internationale Badminton forbund, IBF, kvitterede med et års karatæne.
Den dom bryder Danmarks olympiske mester sig ikke om.
Poul-Erik Høyer skriver i sin dagbog på Internettet: "Jeg må dog konstatere, at IBF igen viser, hvor svage og uden kompetence de er, når de kun giver Sigit et års udelukkelse for brug af anabolske steroider. Dette, mener jeg, skulle give to års udelukkelse. Den dom lugter langt væk af, at han skal kunne være med til OL 2000. ... en skandale."

Ingen enlig ulv
Den canadiske sprinter Ben Johnson blev hovedpersonen i en af sportshistoriens største dopingskandaler ved OL i Seoul i 1988. Her blev han frataget sin guldmedalje, men han tvivler på, at han var den eneste dopingsynder dengang - hans kolleger undgik bare at blive taget, fordi de fik bedre rådgivning.
"Hele verden pegede dengang fingre ad mig og kaldte mig den store stygge ulv, den eneste, der tog stoffer, siger Ben Johnson, der i 1993 blev idømt livsvarig karantæne:
"Men nu kan de ikke skjule sandheden. Nu har hele verden set, at ingen sport er fair."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig - første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu