Læsetid: 1 min.

Sportsfolk

18. december 1998

Morten Olsen
*Eks-landsholdsspilleren, der i ugens løb blev fyret som træner i Ajax, agter at holde fri det næste halve år. Men se om det lykkes. Som aktiv spillede Olsen med succes i belgiske RSC Anderlecht, og netop denne pt. kriseplagede klub er ifølge rygterne stærkt interesseret i at kontrahere med farvehandlersønnen fra Vordingborg.

Lotte Kiærskou
*Den 23-årige Frederikshavner-playmaker lagde ikke skjul på skuffelsen, da træner Jan Pytlick torsdag vragede hende til puljekampen mod Norge. "Skal jeg vise noget, skal jeg spille bagude og ikke på fløjen," siger Kiærskou som en kommentar til, at Pytlick i kampen mod Polen rykkede hende ud som venstre fløj.

Allan Borgvardt
*AGF har forlænget aftalen med det 18-årige målfarlige angrebstalent, der dermed bliver den eneste nyoprykkede ynglingespiller, der indlemmes i træner Peter Rudbæks ligatrup. Nemt
at huske: Allan Borgvardt - en rigtig centerforward.

Fodboldforretningsmænd
*Fodboldfirmaet FC København meddelte tirsdag fondsbørsen, at det opjusterer forventningerne til regnskabsåret 1998-99. Nu imødeses et overskud på mellem 22 og 25 mio. kr. før skat. Torsdag blev marginalspilleren Kenneth Jensen solgt til Herfølge, og samme dag sikrede FCK sig et af Danmarks største talenter, den 18-årige anfører på U18-landsholdet, Mikkel Blavnsfeldt, fra moderklubben KB.

Peter Meinert
*US Postal-rytteren får et travlt 1999. Ikke alene skal han køre de store løb for sit amerikanske hold, men danskeren har også forpligtet sig til køre 12-15 løb i 99 for
Team Kvickly Odder. Kan han nå det hele uden EPO?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu