Læsetid: 3 min.

Springfyr skrivekugle kloden rundt

4. december 1998

T. S. Høeg kommer rundt om både sig selv og jorden i en ny bog med blandet rejsegods

REJSEBOG
Det er underholdende læsning, der bydes på i forfatteren, musikeren, orkesterlederen og outertaineren Thorsten S. Høegs nye bog, en samling tekster affødt af det skæve spille- og snakkehoveds kredsløb om denne vor moder jord gennem det sidste årti eller deromkring.
Ramt af jordens midte hedder værket med vanlig knas i sprogmaskinen, og allerede her antydes det, at der ikke er tale om en egentlig rejsebog.
De længste af bogens seks stykker er noveller med fremmede egne som kulisser, mens kun en mindre del er regulært rejsestof. Og faktisk handler teksterne mest af alt om vanskelighederne ved at rejse, strabadserne, irritationen over det fremmede samt et ellers overset emne i rejselitteraturen, nemlig de helt praktiske problemer, der kan være forbundet med at komme hjem, når man i Uzbekistan sidder i et tog, der for Gud ved hvilken gang kører igennem det samme radioaktive område med "op til ottebenede husdyr, svampeforekomster på størrelse med sommerens strandparasoller og børnehaver, hvor unger slæber rundt på kirtler så store som honningmeloner."

Ingen afskrift
Men ud vil vi jo ikke desto mindre, ud i verden, og Høeg tager da også troligt af sted igen og igen for at komme til at vide mere om aldrig at blive klogere. T. S. Høeg skriver ikke af fra virkeligheden. Men han afskriver den heller ikke. Uanset om der er tale om fiktion eller egne oplevelser, kredser bogen sig med forfatterens særegne optik ind på den pågældende lokalitets atmosfære, kolorit, kultur, stemning.
I de egentlige rejsestykker kommer vi til det centrale Asien under det kaotiske Next Stop Sovjet-projekt i 1989 og på turné i et tumultarisk Østeuropa med trioen Cockpit Music, en veloplagt band-on-the-road reportage, hvor de triste realiteter søges dulmet med gigantiske jugoslaviske joints, der lugter som "gammelt fugtigt øvelokalegulvtæppe i røg," omend de ikke gør en flue fortræd.
Når det er spillemanden Høeg, der er på farten, løftes låget på vid gab, mens den sproglige turbo neddrosles betragteligt i en lille samling snapshots fra Nigeria, hvor tonen nærmer sig den fortættede stil i Thorkild Hansens senere rejsedagbøger.

Svipsere og dytdyt
Så er der novellerne, der er henlagt til Egypten, Irland og den amerikanske sydstat Louisiana. Her findes både fine og mere problematiske passager. Eksempelvis falder et forsøg på at indkapsle den irske konflikt i en historie om en gruppe unges fatale natlige amokløb ikke ganske heldigt ud. Det politiske og den store alvor er ganske enkelt ikke Høegs gebeter.
Også de absurde, surreelle eller blot uudgrundelige tangenter fra forbillederne Beckett og Joyce berøres, ikke mindst i historien fra Egypten, hvor et britisk ægtepar får de stive overlæber godt og grundigt svitset i det arabiske anarki. Et simpelt forsøg på at tjekke ind på et hotel udvikler sig til et kafkask mareridt, og midt i rædslerne strør den skødesløse fortæller sætninger af typen: "Det er ikke, fordi der ikke er plads nok, men der er bare alt for mange om den, så et dytdyt får med det samme et båtbåtbåt igen." Læs lige dén igen. Sådan kan man ikke skrive i dannet selskab. Men Høeg gør det, og han slipper godt fra det, for mens læseren snubler over et dytdyt, kommer næste sætning farende med et båtbåtbåt og tromler alle forbehold ned.

På kanten af overkill
Sådan er det med Høegs uortodokse sprogbrug. At være "lutter i live" læser man og hopper lidt i sofapuden. Senere er der noget med "skuttestive familier" og en mand med "en teint som sjusket røræg".
Læst fra ende til anden kan en hel bog med T.S. Høegs kringlerier nærme sig overkill. En så markant stil balancerer uundgåeligt på grænsen til manér. Alt ses partout igennem en skælmsk optik, men selv om den jævnt hen finurlige syntaks kan starte kantet og siden udvikle sig irriterende, tager den ofte i sidste øjeblik en drejning à la "sjusket hest med tagpap".
Man klasker sig ikke på lårene over Høegs humor. Snarere prikker ordene som små humørpiller på indersiden af hjernebarken. Der bliver indtaget lidt af hvert i bogens stykker, ikke mindst når Cockpit Music er på turné, og de sære syner forplanter sig som en stimulerende uro ud i læserens lænestol. Har man samtidig outertaineren T. S. Høegs kørende for det indre øre, mens man læser, hæver visse passager sig til et forrygende trip.
Bonk! Ramt af sprogets elastiske plejlstang.

*T. S. Høeg: Ramt af jordens midte. Rejsebog. 271 s. 279 kr. Borgen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her