Læsetid: 1 min.

Strid om motorvej

29. december 1998

Trafikministeren og venstrefløjen strides om motorvej mellem Odense og Svendborg

Næppe har SR-regeringen og venstrefløjspartierne SF og Enhedslisten i smilende enighed fremlagt deres forslag om at bruge pinsepakkens pulje til forbedring af den kollektive trafik, før der imellem dem udbryder ny strid om motorveje.
Enhedslistens trafikordfører, Søren Kolstrup, kalder det "opløftende", at aftalen afsætter en kvart milliard kroner over de næste seks år til forbedring af jernbaneforbindelsen mellem Odense og Svendborg, med nedsættelse af rejsetiden med 40 procent og tre togafgange i myldretiden.
"Det er et godt afsæt for at give motorvejen mellem Odense og Svendborg dødsstødet," siger Søren Kolstrup i en kommentar.
Socialistisk Folkepartis Margrete Auken er på samme linje: "Fra vores møde med borg-mestrene derovre ved vi jo, at de opfatter jernbanen som et anslag mod motorvejen, og det er opmuntrende," siger hun.

Uenig minister
Den socialdemokratiske trafikminister Sonja Mikkelsen er ikke enig:
"Problemerne på Rute 9 (vejforbindelsen mellem Odense og Svendborg, red.) kan ikke løses ved at forbedre jernbanen," siger trafikministeren.
Sonja Mikkelsen tilføjer:
"Vi har endnu ikke lagt os fast på, om vejen skal gøres til motorvej, til motortrafikvej eller til firesporet vej. Til gengæld vil de forbedringer, vi kan foretage på jernbanen, kunne ske hurtigt, hvorimod en ny Rute 9 ligger flere år ude i fremtiden."
"At baneforbedringen kommer før vejen, er i sig selv et eksperiment," fremhæver trafikministeren.

Leder på forsiden

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu