Analyse
Læsetid: 5 min.

Terror truer reformer i Iran

16. december 1998

Set i lyset af den heftige magtkamp, der udspiller sig i Iran mellem moderate og konservative kræfter, er der nærliggende at mistænke den moderate præsident Khatamis modstandere for at stå bag den den seneste mordbølge i Iran

Konservative politikere i Iran, der er imod præsident Khatamis reformpolitik og forsøg på at styrke det civile samfund, har mindet ham om, at han er præsident for hele Irans befolkning og ikke kun for de grupper, som ønsker forandring. De advarer mod, at Khatami gør sin regering til opposition mod systemet.
Opposition er imidlertid lige præcis den rette betegnelse for Khatamis regering: Opposition til det system, som sidder på den reelle magt, som befolkes af konservativt indstillede mullaher, og som over 70 procent af iranerne ved at stemme på Khatami i 1997 viste, at de er godt og grundigt trætte af.
Det er dette system - den institutionelle magt - som Khatami er oppe imod. Det kontrollerer politi, militær og domstole og det er tilsynelande indstillet på at bekæmpe enhver form for liberalisering af det iranske samfund.
Det er blevet demonstreret ved adskillige lejligheder siden indsættelsen af Khatami i august 1997. Først blev flere medlemmer af den nye regering stærkt mistænkeliggjort af det konservativt dominerede parlament, men blev dog til sidst godkendt. Den ene minister, indenrigsminister Abdullah Nouri, blev dog allerede fyret af parlamentet dette forår.

En af grundene til hans fyring var, at det ikke var lykkedes ham at opretholde ro og orden: Allerede i efteråret og vinteren var man nemlig blevet vidne til voldsomme sammenstød mellem reformvenlige studerende og studerende fra Hizbollah, som er stærkt kritiske over for Khatami. Den egentlige anledning var, at fremtrædende shia-islamiske lærde i aviser og ugemagasiner havde kritiseret den religiøse leder Ali Khamenei og samtidig stillet spørgsmål ved princippet om, at den reelle magt er samlet under den religiøse leder (valayat-e faqih) og ikke under den folkevalgte præsident.
Offentliggørelsen af kritikken i iranske medier var blevet gjort mulig efter, at Khatami havde levet op til sine valgløfter og lempet på censuren. Den var imidlertid for hård kost for den religiøse magtelite, hvor både Khamenei og lederen af Højesteret, Muhammad Yazdi, kritiserede medierne for at gå for vidt. Samtidig så de i en periode stiltiende til, at konservative studerende korporligt angreb nogle af kritikerne og deres hjem samt kom i håndgemæng med reformvenlige studerende ved støttedemonstrationer for Khatami.
Først da scenerne blev for tumultagtige i Teherans gader opfordrede Khamenei de studerende til at afstå fra vold. Herefter blev det konservative skyts rettet mod indenrigsministeren, der som nævnt endte med at måtte gå af, mod en af Khatamis bedste allierede nemlig Teherans borgmester, der i juli blev dømt for korruption, og direkte mod medierne, hvor mindst syv aviser er blev lukket bare i år. Senest gik det ud over Zan, der ejes af Irans tidlige præsident Hashemi Rafsanjanis datter, Faezeh Hashemi. Sidste tirsdag var hun ellers ved en domstol blevet frikendt for at viderebringe løgne om systemet i sin avis, men alligevel blev avisen lukket i mandags.
Den indædte konservative kamp mod reformpolitikken og Khatamis dialog med Vesten fremgik tillige af de heftige reaktioner, som fulgte efter udenrigsminister Kharazi og Khatamis forsonlige udtalelser om Rushdiesagen ved FN's generalforsamling i september. Her lagde den iranske regering afstand til den dusør, som 15 Khordadfonden siden 1989 har udlovet til den person, som vil få succes med at myrde Salman Rushdie. Disse udtalelser førte til en forstærket dialog mellem Iran og EU og endvidere til, at Storbritannien og Iran blev enige om at genoptage diplomatiske forbindelser på ambassadørniveau.

Mens vi i Vesten hilste de nye toner velkomne, var retorikken i Teheran alt anden end forsonlig:
"Som leder af fonden hæver jeg dusøren med 300.000 USD for at gennemføre forordningen (Khomenis dødsdom over Rushdie)," sagde ayatollah Hassan Sanei den 12. oktober og tilføjede; "Det har været en stor ære for denne fond at udsætte en dusør for drabet på Salman Rushdie, og vi vil fortsat betragte det som en stor ære." Flere andre selvbestaltede grupper udlovede tilsvarende nye dusører.
Endelig var der i oktober valg til det meget vigtige 'Eksperternes Råd', der er ansvarlig for udpegning af den religiøse leder. Valget blev klart vundet af de konservative kræfter - takket være en ganske hårdhændet udvælgelse af kandidater, der allerede forud for valget sikrede de konservative flertal i rådet. Alt tyder således på, at de konservative kræfter, der helt dominerer den institutionelle magt, intet middel vil sky for at forhindre Khatami i at få succes med sin reformpolitik. Den næste styrkeprøve mellem Khatami og systemet kommer til at stå i februar, hvor der er planlagt lokalvalg til byråd og provinsstyrer.
Det har været en mærkesag for Khatami at få gennemført en kommunalreform, der skal sikre gennemførelsen af lokalvalg, fordi det klart vil styrke civilsamfundet og give folket en større politisk indflydelse.
Valget skal forberedes i Indenrigsministeriet, der også i sidste ende skal godkende kandidater. Det vil sige, at det ligger i hænderne på Abdolvahed Mussavi Lari, der efterfulgte den fyrede Abdullah Nouri, og dermed er det Khatamifløjen og ikke de konservative, som kontrollerer hele processen. Ved sin tiltrædelse sagde Lari, at han betragtede gennemførelsen af demokratiske lokalvalg som en af sine allervigtigste opgaver.
Som sin forgænger blev også Lari mødt med skepsis ved sin tiltrædelse. De konservative såede tvivl om, hvorvidt han ville være mand for at opretholde sikkerheden i Iran. Som med Nouri vil de konservative altså nidkært holde øje med, om det lykkes for Lari at holde Iran fri for vold, gadeoptøjer og uroligheder. Med den række af uhyggelige mord på kritiske intellektuelle, der har hærget Iran den seneste måneds tid, er stemningen præget af den frygt, som terrorens væsen fremkalder. Mange systemkritekere er gået under jorden af frygt for ellers at blive myrdet.

Tirsdag meddelte de iranske myndigheder, at de havde anholdt nogle af morderne. Tidligere har man beskyldt såvel USA som den iranske modstandsbevægelse for at stå bag. Endnu er det uklart, hvem der står bag, men i lyset af den ganske heftige magtkamp, der har udspillet sig i Iran siden Khatamis indsættelse som præsident, er det nærliggende at rette mistanken mod Khatamis modstandere som de egentlige gerningsmænd: Systemet har en makaber tradition for at slå hårdt ned på sine kritikere. Alene i 1990'erne er omkring 60 dissidenter blevet myrdet i udlandet. Det skumle motiv kunne meget vel være at bringe indenrigsministeren i miskredit, således at de planlagte lokalvalg heller ikke bliver til noget i denne omgang. Eller at ansvaret for dem flyttes over i Vogternes Råd, og dermed kommer i de konservatives kontrol.
Der er i hvert fald næppe tvivl om, at myrderierne på den ene eller anden måde har at gøre med magtkampen mellem dem, der ønsker reformer og dem, der alene ser forandring som et onde.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her