Analyse
Læsetid: 5 min.

Tjek på løssluppen energi

2. december 1998

El-markedet er allerede sluppet løs, så det bliver svært for Svend Auken at komme igennem med stramme miljøkrav til el-sektoren, når han i dag går efter forlig med de borgerlige

Det virker lidt bagvendt. Først har el-selskaberne fået lov til at konkurrere så det fløjter, og så skal Folketinget efterfølgende gribe ind og regulere markedet.
Med indgangen til 1998 fik el-sektoren lov til at bevæge sig ud på det frie energimarked, og den åbning har de mange aktører grebet med kyshånd i en grad, der er kommet bag på selv de mest markeds-optimistiske.
Særligt på Jyllands-Fyns-siden har mindre el-selskaber fusioneret på stribe. De har dannet store fælles handelsselskaber på kryds og tværs. De har vist sig troløse over for de store kraftværker indenfor ELSAM og købt strømmen fra Sverige, eller presset ELSAM i pris, så de store centrale værker nu sælger strømmen fem øre billigere end sidste år. En pris, der ligger under kraftværkernes mulighed for at henlægge til nye investeringer, og forbrugerejede kraftværker som Strudstrupværket ved Århus er omdannet til aktieselskab.
Og alliancerne strækker sig over landegrænser. Det sjællandske elselskab NESA har indgået et handelssamarbejde med svenske Vattenfall og de øvrige sjællandske el-sammenslutninger er gået sammen med svenske Sydkraft og så videre, og så videre - bare på under et år.
Den store el-monopolfamilie har med enorm iver givet sig i kast med markedskræfterne, og i dag mødes Svend Auken så med syv af Folketingets partier - regeringspartierne, SF og så Venstre, CD, de konservative og de kristelige - for at få dem med på at tøjle el-sektoren.
Den skal have lov at konkurrere, men omvendt så er det nødvendigt at tage hensyn til forbrugerne og ikke mindst miljøet.
Denne afvejning bliver den store balancekunst i arbejdet mod den endelige energireform, der skal ligge færdig inden EU's direktiv om det indre energimarked træder i kraft i februar næste år. Det kræver en åbning af en tredjedel af markedet, men Danmark har allerede åbnet for fri handel på hele el-markedet og har dermed overopfyldt de reelt små krav i EU-direktivet.
Hensigten med dagens forhandlinger er et strikke et forlig sammen hen over midten, så de borgerlige og ikke mindst Venstre kommer til at tage et medansvar for energisektorens fremtid. Det skaber ro ved et eventuelt regeringsskifte - og så er det jo ikke mindst lokale socialdemokrater og venstrefolk der beklæder tillidsposterne i den regionale danske energisektor.

Men det store spørgsmål bliver, hvor langt Svend Auken kan komme med de borgerlige. Det er ikke ligefrem en styrket minister, der sætter sig ved forhandlingsbordet, efter Mogens Lykketoft tidligere på efteråret greb ind i Aukens reformplaner og lod el-sektoren blive en del af finanslovsforliget.
Regeringen er internt ikke helt enig om udspillet til en reform, måtte Svend Auken indrømme på en energikonference den 2. november.
Uenigheden gjaldt ikke mindst, hvor mange penge der skulle hives ud af de store kraftværker, som er købt og betalt kontant indirekte af forbrugerne og via energisektorens skattefrihed.
Auken lagde i sit oprindelig reformudspil op til, at værdierne skulle tilbage til forbrugerne, men Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen en sen forligstime åbenbart blev enige om, at der ikke skal hives værdier ud af produktionsapparatet, som derimod skal sikres en god konkurrenceevne over for udenlandske el-giganter. Rationaliseringsgevinster skal herefter beskattes.
Altså store frihedsgrader til energisektoren fremover, fremgår det mellem linjerne i forligsteksten.

Dermed er Svend Auken spillet en del kort af hænde, og med udsigten til, at de borgerlige skal med i et forlig, er det ikke lagt op til alt for stramme miljøpålæg for elværkerne.
"Vi vil give kraftværkerne mulighed for at kunne konkurrere, og derfor skal de ikke pålægges CO2-kvoter, som gør det umuligt for dem at eksportere el," siger Venstres energiordfører Peter Hansen-Nord.
Netop CO2-kvoter bliver det helt store stridspunkt i forhandlingerne, og så længe der ikke eksisterer internationale aftaler om udveksling af CO2 for den strøm, et land eksportere, kan det være svært at se, hvor de danske forhandlinger skal ende. Når danske kraftværker eksporterer el til Sverige eller Norge føres CO2-udslippet ikke med - og de to søsterlande ønsker ikke at de fremover skal godskrives denne belastning fra dansk strøm.
I øjeblikket kan de centrale danske kraftværker producere næsten dobbelt så megen elektricitet, som danskerne forbruger. Stramme CO2-kvoter vil givetvis betyde lukning af en række værker - nogle skal lukke på fremtidens el-marked, hvor der er overkapacitet i hele Europa.
Men stramme danske kvoter kan omvendt medføre øget import af el fra Tyskland, som så vil svine mere med CO2 hjemme hos dem selv. Så i det globale CO2-regnskab, vil der ikke være en gevinst ved at stramme de danske kvoter.
En aftale om CO2-kvote for de danske kraftværker kan derfor ende med et klassisk politisk kompromis, hvor man sådan cirka tager gennemsnittet af de tre tidligere års eksport og tillader samme eksport fremover. Selvom det så vil blive overordenligt svært for Danmark, at leve op til sit eget miljømål om at reducere CO2-udslippet med 20 procent i år 2005. Men spørgsmålet er også, om et flertal i Folketinget reelt er villig til at efterleve dette mål, når omkostningerne skal udmøntes i praksis, som en forsker siger til Information.
Forhandlingerne kommer derfor - også - til at handle om, hvorvidt målene i Folketinges Energiplan 21 reelt er gældende, eller om teksten må over i kategorien af tom retorik og manuskrift til de store festtaler. Noget kunne tyde på det, da energiministeren eksempelvis ikke har reageret på, at el-sektoren er langt bagefter med at bygge anlæg til fyring med biobrændsler - en af hjørnestenene i energiplanen.

En af de sikre konsekvenser af finanslovsforliget er fjernelsen af tilskuddet til vindmøller. Fremover skal opbygges et marked på grønne certifikater, vurderer de fleste, hvilket vindmøllebranchen selv ikke ser som et tilbageskridt.
Men det rejser igen spørgsmålet, om de syv partier kan finde en model, hvor det sideløbende med et vindmarked til lidt højere priser (indirekte tilskud), bliver muligt at investere i de meget dyre havbaserede møller, som endnu gør strømmen dyrere end strøm fra landbaserede møller ved den forblæste vestkyst. Hvis ikke, vil udbygningen af vindkraft næsten gå i stå.
De to milliarder kroner, som Mogens Lykketoft vil have i statskassen fremover bliver ikke det store problem for forhandlerne. Lidt netafgift og andre småtterier kan samlet set give en slags ekstra energiafgift til forbrugerne på dette beløb.
Sværre bliver det med forbrugerejet og "hvile-i-sig-selv"-princippet for de lokale distributionsselskaber.
De optræder i dag som strømlinede handelsvirksomheder, og vil stritte kraftigt imod et pålæg om, at de ikke må tjene penge og ikke må omdanne sig til aktieselskaber, så de kan optræde som rigtige firmaer på markedet. Ja faktiske har flere af dem dette år dannet sidestillede aktieselskaber, hvorigennem de handler el - og når de først har fået lov, så bliver det svært for Svend Auken og kompagni at trække i land igen.
Det havde nok været smartere at formulere en dansk energipolitik, før kræfterne blev sluppet løs.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her