Læsetid: 4 min.

Udestuen henne om hjørnet

2. december 1998

Københavns udeliv knopskyder i disse år. Små listige steder tilbyder nu også vederkvægende ro og fordybelse for den travle

Byens lys
Om vinteren er det herligt at bo i byen. At kunne tage bussen, hvis vejret er for råt. At kunne gå i stormagasiner og prøve nye parfumer, hvis man skulle være en smule grå indvendig. Og sondere terrænet for mulige selviscenesættelser fra de fristende og glitrende montrer. Som Madonna
siger: "There's nothing that can cheer a girl up like shopping." Hertil kan føjes: Yes, one thing is even more effective.
Den lader vi om jeg så må sige ligge i denne omgang og koncentrerer os om et andet divertissement: At mødes med veninder og venner på caféer. Eller lige at nå - inden den lille skal hentes i børnehaven - at scanne de store, tykke omnibusaviser gratis på en café, hvorved cappucino-udgiften har tjent sig selv hjem igen. Cafékulturen er for kvinder. Her kan vi nemlig gå ind alene uden at blive mødt med undrende blikke eller frække tilbud.

Mandfolkesnak
Og caféerne er blevet en så integreret del af det københavnske byliv, at tiden, hvor man (jeg) gik på 'Hvid Svinestue' med min far i hånden, og dér - indhyllet i røgtåger og mandfolkesnak - klamrede mig til min røde sodavand, fortoner sig i tågerne.
Bodegaer og værtshuse synes fortid, selv om det hænder, at man på sin flaneren gennem byen møder den velkendte stank af cigaretter og gammelt øl, der når frem til næseborene gennem ventilationsskaktene fra de mørke mandfolkestuer. Og på lydsiden: skraldlatter fra berusede mænd og en skærende hæs kvindelatter, der akkompagnerer et bonk fra billardbordet. Man mindes Tom Kristensens 'Det blomstrende slagsmål':

Der sejler et grønt Billard
mellem Borde og Stole.
Det vugger i Tågernes Sø,
en sommergrøn Ø.
Der leges med Kugler
med elfenbensskinnende Sole,
og Solens Gang
beherskes af Klang
fra Queue'r, som føres,
stødes i Fest
af Guder i Skjorteærmer
og Vest.

Min vicevært for indtil to år siden var en herlig mand. Han fløjtede sine melodier fra revyernes storhedstid, mens han svang kosten i rytmiske strøg. Han var der. Havde altid tid. Tingene blev lavet hen ad vejen, ikke i dag, måske, men så i morgen. Han tilhørte den meget lille gruppe af tilfredse mennesker, som - når man spurgte ham, hvordan det gik - ofte replicerede: "Ad Helvede til. Men sådan trives jeg jo bedst." En mand, der var placeret midt i sit eget centrum. Ikke noget med opstigningsfantasier eller udlængsel. Nej, født og opvokset som rigtig Østerbroer blev han, hvor han var. Han er der endnu. Det er mig - det mobile mediemenneske - der er flyttet. Men jeg savner hans fløjten. Han tilbad øllet, nød sine 'kager med låg på'. Enten rundt om hjørnet i Vinstuen i Rosenvængetkvarteret (et gammelt, Østerbroværtshus med stemning. Her flager man uophørligt, thi der er åbenbart altid noget at fejre) eller på hjørnet på caféen, der egentlig er et gedigent værtshus med et pift halvfemseræstetik. Eller også nede i kælderen, hvor han residerede med sine redskaber. På den måde undgik han at blive afsløret af 'Viola' - konen. Og nu kommer vi så til artiklens egentlige ærinde.

En rigtig caféstue
På Østerbro, hvor der - ligesom på de øvrige broer - bor mange enlige og studerende - blomstrer restaurant- og cafélivet. Fiskedamsgade, som snart burde tage navneforandring til 'Fiksemadamgade' har nu fået en ny café, skabt ud fra et ganske andet café-koncept end de velkendte narcissisme-temp-ler eller spejlkabinetter, som tilbydes især i centrum. Her kan man tage en bog fra hylden og sætte sig i en blød lænestol eller sofa, gerne med benene oppe og indsvøbt i et af caféens tæpper. Man kan også tage skoene af og iføre sig et par af caféens skisokker. "Man kan ikke koncentrere sig om at læse, hvis man fryser", siger caféens indehaver og konceptkvinde Nanna Boisen. Hun skabte i oktober måned, hvad der allerede nu er en succes: En 'økologisk bogcafé'. Nanna Boisen har rejst meget rundt og plukket dét, hun syntes bedst om i alverdens caféer. Der er åben tirsdag til søndag fra 10-18, og mandag fra 12-21. Man udvider åbningstiderne ved kulturelle aftenarrangementer, som højtlæsning, debataftener, musik, foredrag m.v. Fra fredag den 4. december til søndag den 6. december er der økologisk julemarked.
I caféens baglokale er der et podie med en stor, blød sofastol. Her kan digtere divertere et lyttende publikum. Stress og forhøjet blodtryk bliver hurtigt fordrevet fra kroppen, når man entrer den ny café, hvor lyden udelukkende består af dæmpede stemmer. Det er en helt bevidst strategi, at Boisen, der er 31 år, driver caféen på et minimalt støjniveau. Det er talens stille musik, man her får at høre. I bibliotekernes læsesale hersker der en ophøjet stilhed, der nogenlunde svarer til den, man møder i caféen. Caféen byder på et udmærket spisekort med dagens økologiske, lune ret og diverse sandwiches og kager. I weekenden er der en anbefalelsesværdig brunch - evt. vegetarisk. Cacaoen og kaffen er naturligvis økologisk.
Caféen, der har adresse Willemoesgade 81, er indrettet med møbler primært fra Indonesien og Philippinerne samt gode og billige hits fra marskandisere. Flere af møblerne er til salg. En kurv på gulvet rummer en række gode børnebøger. Så det er en smal sag at medtage børnene, der ikke behøver at lide under kvalmende tobaksrøg. Der er indrettet et hyggeligt rum, en ren borgerstue, for ikke-rygere i baglokalet.
I den økologiske bogcafé møder man næppe nogen 'guder i Skjorteærmer og Vest', men ganske sikkert nogle af deres mere sobre læsere.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her