"Det her er indviklet. Det er forvirrende, og det gør folk usikre. Alle dem, der er sidst i 50'erne aner ikke, hvad de skal stille op."
Anker Jørgensen til radioprogrammet SiDste Nyt.
"En forhøjelse af efterlønsalderen, en reduktion af efterlønssatsen og strengere krav om anciennitet på arbejdsmarkedet er tiltag, som vi l bidrage til at reducere det fremtidige pres på de offentlige finanser."
Vismændene i deres nye rapport.
KRITIK og bebrejdelser hagler stadig ned over statsministerens syndige hoved mere end en uge efter indgåelsen af finanslovsaftalen mellem regeringen og fire borgerlige partier.
Statsministeren bliver ved med at forklare, at den kraftige protest fra hans eget bagland for det meste skyldes misforståelser og fordrejninger af aftalens indhold. Men trods disse beroligelser fortsætter kritik og vælgerflugt. Og selv en tidligere statsminister og faglig leder som Anker Jørgensen må efter en uges studier og overvejelser konstatere, at aftalen er indviklet og forvirrende.
Det eneste, der i følge Anker Jørgensen kan undskylde Poul Nyrup, er, at forliget er lavet bag Nyrups ryg.
"Han er blevet modarbejdet af andre, eller de har i hvert fald handlet udenom ham, så han ikke kunne nå at sige fra", siger Anker J. med direkte adresse til Mogens Lykketoft.
P. N. Rasmussen, p.t. Statsministeriet, må - uagtet Lykketofts rolle - erkende, at hans mange forklaringsforsøg ikke skaber afklaring. Hans landsfaderlige forsøg på at udlægge teksten går ganske enkelt ikke ind. De løfter Nyrup udstedte, følger valget rammer ham nu i nakken.
Den ene politiske meningsmåling efter den anden melder om massiv flugt fra Socialdemokratiet.
Professor Søren Risbjerg Thomsen. Århus Universitet, har lavet et såkaldt kvalitetsvejet gennemsnit af de mange målinger. Herefter har næsten hver tredje af de socialdemokratiske vælgere sagt farvel siden valget i marts. Dengang fik partiet 35,9 procent af de afgivne stemmer. Før finanslovsaftalen var niveauet omkring 28 procent. Nu synes det at være nede på ca. 25 procent.
Det er de dårligste socialdemokratiske meningsmålinger i et kvart århundrede. Dengang var det en nyudnævnt statsminister ved navn Anker Jørgensen, der kæmpede mod socialdemokratisk EF-splittelse og heftige angreb fra såvel højre- som venstrefløj.
MIDT I dette års politiske december-storm kom Det Økonomiske Råds formandskab - vismændene - i går med en rapport, der side for side leverer alle de saglige, økonomiske argumenter for at lave begrænsninger i den efterløn, som de kalder "et meget dyrt velfærdsgode".
Vismændene beskriver, hvorledes det de kommende årtier vil være et voksende problem for statsfinanser og samfundsøkonomi, hvis en gunstig generel efterlønsordning fører til en tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og en høj offentligt ydelse til en meget stor gruppe af efterlønsmodtagere.
Sagen er imidlertid, at Poul Nyrup Rasmussen udmærket kendte hele denne problemstilling, da han klyngede sig til magten ved at hente marginalstemmer på sine efterlønsløfter. For eksempel udsendte Lykketofts finansministerium en meget omtalt analyse af problemet i 1995 og økonomiminister Marianne Jelved har i sandhedens interesse heller ikke forsømt nogen lejlighed til at fremhæve, hvor problemfyldt det ville være at køre ordningerne videre.
SÅVEL pinsepakken som finanslovsaftalen er blevet upopulære i befolkningen. Til trods for at der kan argumenteres længe og sagligt for pinsens begrænsning af rentefradragsretten og for finanslovsforligets begrænsninger i efterlønnen.
Dygtigere politikere kunne - hvis de var startet i tide - havde forklaret det rimelige og nødvendige i nogle af ændringerne. Og med en tilstrækkelig saglig beslutningsproces kunne megen forvirring om det vedtagne havde været undgået. Ligesom der havde været mulighed for en reel debat om især de socialt kritiske elementer i efterlønsindgrebet.
Det kætterske spørgsmål er, om en sådan ærlighed i tide havde indebåret, at landets statsminister i dag havde heddet Uffe Ellemann-Jensen.
Et andet spørgsmål er, om Nyrup og Lykketoft nu vil tage ansvaret for den økonomiske afmatning vismændene forudser - på samme måde som de i tidligere år har taget æren for opsvinget.
Dette spørgsmål må med ret stort sikkerhed besvares med et nej.
