Læsetid: 3 min.

Videnskab og politik er et farligt mix

24. december 1998

Politikerne forsøger i stigende grad at dække sig ind bag videnskabelige analyser. Det er
en stor fare for demokratiet, mener forskningschef og økonomiprofessor

CENTRALMAGTEN
Den politiske debat præges i stigende grad af videnskab.
Og politiske beslutninger tages ofte på grundlag af videnskabelige rapporter og modelberegninger. Ikke mindst på det økonomiske område.
Men flere økonomiprofessorer advarer mod at tage analyserne alt for alvorlige. Videnskab er i dag blandet grundigt sammen med politisk magt.
De største ministerier har for længst opbygget deres egne forskningsinstitutioner, som de bruger som vidensbanker i det politiske spil. Men man skal passe på, at ministeriernes brug af videnskab ikke fører til egentlig misbrug.
Det mener den tidligere forskningschef i Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) under Miljøministeriet, John Holten-Andersen.
"Politikerne vil jo ofte gerne have, at videnskaben kan begrunde eller legitimere deres beslutninger. Så er det jo sværere at argumentere imod. Men politik handler nok så meget om holdninger og værdier, og man skal passe på, at disse ikke pakkes ind i videnskabelige argumenter," siger John Holten-Andersen, der i dag er sekretariatschef i Naturrådet til Information.

Pseudovidenskab
Han er kritisk over for sammenblandingen mellem videnskab og politik, særlig fordi de store usikkerheder og skøn, der er knyttet til de videnskabelige analyser alt for sjældent kommer offentligt frem.
"Der er mange stemmer inden for videnskaben, der har forskellige bud på, hvordan forskellige problemer skal forstås. Politikerne skal ikke bilde sig ind, at videnskaben kan give entydige svar på alt," siger John Holten-Andersen.
"Alle væsentlige ministerier har i dag mindst en forskningsinstitution, der kan hjælpe embedsmændene i en kompliceret verden. Det betyder dog samtidig, at den politiske debat ændrer karakter. Hvor politik tidligere baserede sig på menneskelig erfaring, interesser og holdninger, kanaliseres stadigt mere politik i dag op gennem ekspertsystemerne til embedsmændene. Det er den videnskabelige rationalitet og ikke menneskelig erfaring, der i høj grad præger nutidens politiske debat, og det er et stort demokratisk problem," siger han.
"Samtidig med, at ekspertsystemerne får større indflydelse i det politiske spil, bliver videnskaben i stigende grad bedt om at give svar på spørgsmål, der i sidste ende er politiske. F.eks. er begreber som 'bæredygtighed' og 'økologisk råderum' fundamentalt set politiske begreber - ligesom 'frihed' og 'lighed'. Men de formuleres ofte som videnskabelige begreber," siger John Holten-Andersen.

Modelbureauerne
Trods formaningerne om videnskabelig ydmyghed svirrer ikke mindst den økonomiske politik af videnskabelige beregninger.
Finansministeriet har længe ført an med deres ADAM-model, der bruges til at lave prognoser for Danmarks kortsigtede samfundsøkonomiske udvikling.
Men på de seneste har andre ministerier også investeret store summer i at udvikle alternative modeller.
Erhvervsministeriet har udviklet den såkaldte MOBI DK-model med hjælp fra udenlandske eksperter.
Danmarks Statistik har udviklet deres DREAM-model til at analysere udviklingen på arbejdsmarkedet, og den økonomiske vismandsinstitution har deres SMEC og GE-SMEC, der tilsammen kan lidt af hvert.

En fjer, fem høns
Professor i økonomi ved Roskilde Universitetscenter, Jesper Jespersen, opfordrer dog alle til at have sund skepsis mod ministeriernes modelbegeregninger:
"Giv mig 25 år at lave fremskrivninger på, og jeg vil kunne fjerne arbejdsløsheden, gøre Danmark selvforsynende med energi og stort set hvad som helst andet - i modellen. Giv mig ti år, og jeg kan give dig det meste. Og mine kolleger vil ikke kunne sige, at det er usagligt," siger Jesper Jespersen.
"De reguleringer, der skal til for at få modellerne til at vise noget andet, er ganske små. Ofte er det jo et skøn, der skal ændres en ganske lille smule for at få en voldsom effekt. Man skal derfor ikke tro på noget som helst. Man skal se på prognoserne som scenarier, en mulig fremtid, der er lavet så den svarer til de politiske ønsker, der ligger bag," siger økonomiprofessor Jesper Jespersen.
Den økonomiske vismand, professor Peter Birch Sørensen mener, det er for skarp en analyse:
"Man skal huske, hvad alternativet er. Hvis ikke vi brugte økonomiske modeller, skulle vi se et år frem i tiden, når vi lovgav og rette ind undervejs. Og der er nogle ting, vi kan sige med en meget stor grad af sikkerhed, også på ret lang sigt. Og så kan de bruges til at luge ud i de mest populistiske forslag ved at vise, at det vil have nogle meget uheldige konsekvenser," siger overvismand Peter Birch Sørensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her