Læsetid: 3 min.

Vismændene kritiserer efterløn

10. december 1998

Vismændene kritiserer høfligt, men umisforståeligt, regeringen for at gennemføre ændringer af efterlønnen for hurtigt og på en uigennemtænkt måde

Det Økonomisk Råds formandsskab, vismændene, sagde ikke "hastværk er lastværk," om den måde, efterlønsordningen er blevet ændret på i forhandlingerne om det kommende års finanslov.
Men deres mening om den sag var ikke til at misforstå på pressemødet efter gårsdagens møde i Det Økonomiske Råd. I en pressemeddelelse understreger overvismand Niels Kærgaard at:
"For pensionsområdet er lange varsler af ændringer og nøje afpudsninger af alle fordelingsvirkninger meget vigtige for at skabe forståelse for forslagne."
"Det er derfor væsentlig, at det vundne pustrerum bruges til en nøgtern vurdering af de langsigtede problemers alvor og til en nuanceret diskussion af løsningsmodellerne; kun derved kan de betydelige langsigtede problemer, vi står overfor, løses på en skånsom måde for både de nuværende og de kommende generationer." (vores kursivering)
Direkte adspurgt, om det er en høflig måde at sige, at ændringerne af efterlønnen er sket for hurtigt og for uigennemtænkt sagde Niels Kjærgaard:
"Det korte svar på det spørgsmål er: Ja."
Og det lidt længere:
"Problemet med at befolkningen bliver ældre, bliver ikke akut i hverken denne eller næste valgperiode. Vores og andres beregninger viser, at problemet topper omkring år 2035."
På spørgsmålet om den nye efterlønsordning tager hensyn til dem, der er blevet slidt ned af et langt arbejdsliv, svarede vismand Peter Birch Sørensen:
"Det hensyn ser ikke ud til at have været dominerende."
Talt med vismandstunger, er det en meget direkte og skarp kritik af regeringen og forliget om efterlønnen.

De langsynede briller
Vismændene anderkender imidlertid finanslovsforliget som et godt tegn på, at politikerne "erkender forsørgerbyrdens alvor, og er villige til at gå i gang med at løse problemerne."
Omfanget af dette problem har vismændene selv sat spot på i den nye halvårsrapport - hvis offentliggørelse blev overhalet af finanslovsforliget.
Analysen er skrevet med de langsynede briller. I løbet af de næste 40 år vil antallet af personer over 65 år stige markant. Antallet af erhvervsaktive for hver person over 65 år vil falde fra fire til to en halv.
Ifølge vismændenes beregninger betyder det, at den personlige indkomstskat skal øges med otte procent i år 2035, med mindre der findes modgående besparelser på de offentlige finanser.
"Det er ikke et tal, der er særlig sikkert, men det incicerer i hvert fald, at det er et problem, der må tages alvorligt i god tid," understregede Niels Kærgaard.
Peter Birch Sørensen tilføjer: "Den stigning, vi kommer til at se i antallet af ældre, svarer nogenlunde til den stigning vil oplevede fra 1950 til 1980. Forskellen er bare, at i den periode steg arbejdsstyrken og nationaindkomsten kraftigt, fordi kvinderne gik ud på arbejdsmarkedet."
"Den reserve kan man ikke trække på i de kommende årtier. Men hvis man kan få flere af de mennesker, som modtager overførselsindkomster i arbejde, og få de ældre til at blive lidt længere på arbejdsmarkedet, hjælper det på det."
"Man kommer imidlertid ikke uden om en række ubehagelige prioriteringer."

Generationskonflikt
Vismændene peger selv på efterlønnen som en af de ubehagelige prioriteringer. Efterlønnen er et dyrt velfærdsgode, den er omkring dobbelt så høj som folkepensionen og har skubbet til at sænke den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder.
Derfor anbefaler de selv at "overveje væsentlige begrænsninger i efterlønnen" og opridser en katalog af muligheder - herunder en forhøjelse af efterlønsalderen, en reduktion af efterlønssatsen og strengere krav om anciennitet på arbejdsmarkedet.
Derimod nævner de ikke muligheden af at nedsætte folkepensionsalderen:
"Det er umiddelbart krøllet og ulogisk, hvis man ønsker en højere tilbagetrækningsalder. Men der er faktisk en hel del positive virkninger. Eksempelvis, at statskassen sparer penge, fordi efterlønnen er højere end folkepensionen. Samt at man belønnes for at gå på efterløn senere end i 60-årsalderen," sagde Niels Kærgaard.
Det er langt fra givet, at de forbedrede muligheder for at gå på deltidsefterløn vil mindske forsørgerbyrden:
"En mere fleksibel efterløn virker begge veje. Efterlønnen bliver attraktiv for grupper, som i dag slet ikke eller kun i begrænset omfang benytter sig af den," sagde Peter Birch Sørensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu