Læsetid: 3 min.

Vold mod israelere får Netanyahu til at stejle

4. december 1998

Israel kræver, at palæstinenserne afstår fra at udnævne stat. Kravet kommer efter overfald på bosættere og fredsprocessen er igen truet

ROM - Fredsaftalen fra Wye hænger i en tynd tråd, efter at Israel har krævet, at palæstinenserne offentligt lover, at de ikke vil udråbe en palæstinensisk stat til maj næste år.
Kravet, der er blevet afvist af palæstinensernes leder Arafat, kommer bare ni dage før USA's præsident Bill Clinton skal på et tredages besøg i Israel og Gaza for at gøre status over implementeringen af aftalen, der blev underskrevet i oktober i USA.
Israels seneste ultimatum blev udløst af en uhyggelig voldsepisode onsdag, da en israelsk bosætter og en soldat blev tævet af palæstinensiske demonstranter i byen Ramallah på Vestbredden. Den israelske regering samledes omkring en video-optagelse af episoden, der kostede soldaten kvæstelser i hovedet, og umiddelbart efter sagde den israelske leder Netanyahu, at Israel ikke vil gennemføre flere tilbagetrækninger af israelsk militær fra palæstinensiske områder. Med mindre palæstinenserne lover, at de ikke udnævner en stat i maj. Og det vil palæstinenserne ikke love.
De ser Netanyahus ultimatum som et forsøg på at redde hans regering, og den israelske opposition giver palæstinenserne ret. I næste uge skulle parlamentet stemme om et forslag, der ville bane vejen for nyvalg i Israel. De højrenationale partier i regeringen var indstillet på at støtte forslaget, der ville vælte Netanyahu-regeringen. Men efter Netanyahus ultimatum til palæstinenserne meddelte Det Nationalreligiøse Parti i går, at det alligevel ikke vil støtte forslaget. Regeringen ventes derfor at overleve.
Episoden viser, at Netanyahu ikke formår at lave fredsaftaler med palæstinenserne og holde sin regering på benene samtidig.
Det amerikanske udenrigsministerium sagde i en udtalelse, at det er "upassende at føje nye betingelser til implementeringen af (Wye-)aftalen."
Palæstinenserne mener, at Netanyahu har brugt en løsreven voldsepisode som påskud for at blokere aftalen, der var det første fremskridt i fredsprocessen i over halvandet år.
De palæstinensiske unge, der onsdag tævede de to israelere, demonstrerede mod Israels afvisning af at udlevere palæstinensiske politiske fanger, der opholder sig i israelske fængsler. Israel indvilgede i Wye på at løslade 750 fanger over de kommende måneder, men ved den første løsladelse i forrige uge var der kun 100 politiske fanger blandt de løsladte. Resten var almindelige kriminelle. Palæstinenserne protesterede voldsomt, men Israel har krævet selv at bestemme, hvem der bliver løsladt.

Mangel på detaljer
Årsagen til skænderierne er, at Wye-aftalen ikke siger noget præcist om, hvilken type fanger, der skal løslades. Det fik i går Israels præsident Ezer Weizman til at komme med en ironisk udtalelse:
"Det er mig en gåde, hvordan de (forhandlerne) kunne tilbringe ni dage og ni nætter i USA uden at blive enige om detaljerne," sagde præsidenten.
Et andet problem er dukket op i horisonten, efter at Israel har bedt Clinton om ikke at lande i den nyåbnede palæstinensiske lufthavn i Gaza-striben. Clinton havde overvejet at lade Air Force One lande i Gaza under sit besøg den 14. december, men israelerne mener, det ville lugte af en anerkendelse af palæstinensisk suverænitet. Det er endnu ikke klart, om Clinton vil følge den israelske anvisning.
Clinton skal under sit besøg blandt andet overvåge den anden fase af den israelske tilbagetrækning fra Vestbredden, men efter det israelske ultimatum i går er det usikkert, om den vil finde sted i midten af december som planlagt. Clinton havde i går ikke planer om at aflyse sin rejse, men den amerikanske Mellemøst-udsending Dennis Ross blev sendt på hastebesøg til Israel for at redde trådene ud før præsidentens ankomst.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her