Læsetid: 4 min.

Way down synne - midt i Tynne

16. december 1998

'Der er langt mere vildskab og punk i Quong i Sønderjylland kl. to om natten i regnvejr end selv den mest vilde digter på Krasnapolsky kan forestille sig'

POP/ROCK
Allan Olsen, sangeren, komponisten og tekstforfatteren, talte for et par måneder siden i et interview i Ekstra Bladet om dette at komme fra et udkantsområde:
"Jeg skriver om det at være individ i yderkanten af en provins i den vestlige kultur i det hele taget: fra Quong til Grimsby. Alle fra showbiz herhjemme kommer fra randområderne, men de har ikke brugt det. Og jeg forstår det ikke, for der er langt mere vildskab og punk i at køre gennem Quong i Sønderjylland kl. to om natten i regnvejr. Der foregår værre ting bag de nedrullede gardiner, end selv den mest vilde digter på Krasnapolsky kan forestille sig..."
Borderline plejer i amerikansk pop og country at handle om Rio Grande-grænsen til Mexico. Men Borderline er også navnet på en sønderjysk pop/rock-gruppe, som forholder sig til livet på kanten af en helt anden borderline, både den mod Tyskland og den mod vest, ud mod havet. Ikke lige i Quong, men på det lag.
Niels Hausgaard og Johnny Madsen har formået at få resten af landet til at høre efter - på trods af eller på grund af dialekten. Sønderjysk har ikke haft tilsvarende charmerende fortalere. Men Borderline (som er næsten identisk med gruppen Motown) er i hvert fald et bud.
Sønderjylland er et vidt begreb. Skal man dømme på stednavnene i Borderlines cd Santana befinder vi os i det yderste sydvestlige hjørne, omkring Tønder og marsklandet.

Hvad er København
De små historier foregår i landlige omgivelser - med enkelte udflugter til købstadens butikker og værtshuse. I den udstrækning man interesserer sig for begivenheder uden for området, foregår de i Tyskland eller USA. Århus, Fyn, Sjælland, København eksisterer ikke.
Men den tilværelse som skildres er moderne. Mest af alt minder miljøerne om dem, man møder i amerikansk country. Der er marker og husdyr, men i lige så høj grad biler og motorveje, film og tv. Der er henvisninger til Thelma og Louise (som rimer på "stjonk a griis"). TurboKaj er ked af det, fordi hans veninde er rejst til Los Angeles som au pair. Californien er også scenografien omkring en historie om en motorcyklist, der overfaldes - han elsker Sydstaterne: "Way down synne".
Alt materialet er hjemmeskrevet, med undtagelse af en forrygende udgave af Stones-klassikeren "Route 66", som her udtales "sæjsåtres":

Tej en tue ue te Hæwe,
hvo ålting er sjæwe.
Hop å æ bus,
som geh fra æ station
midt i Tynne.
Next stop Bynneby.
De musikalske genrer er - bortset fra en enkelt nordisk vise eller to - som allerede antydet de amerikanske: rock, country, blues. Med hjælp fra Jan Rosenkranz' mundharpe har især bluesnumrene fået en autentisk tone:

Æ er i Tynne,
å deæ så sva å kom hæfra.
Æ sidde å æ Skibbro
å vinte å en båej.
Den komme om en bajers ti.
Det hå de anne såej!
Æ er i Tynne
å deæ så sva å kom' hæfra.
Æ sidde å æ bykro
å vinte å æ toch.
Æ neh it hjem te nar'er,
så len' lidt å æ loch.

Sang og musik er af Helge Thyssen Jørgensen, der til daglig driver en speditørforretning. Sanger/fortælleren hedder Sarah Sculze.

Grindsted
Helge Engelbrecht er fra Grindstedegnen. Han er i dag en efterspurgt visesanger. Han skriver tekster og sange også til andre - har vundet et enkelt Melodi Grand Prix. Han skriver børnesange bl.a. til Legolands Børneteater. Som direktør for Pineapple Records i Vejen har han bl.a. udgivet Stig Rossen og sig selv. 80-83 udgav han tre lp'er med sange på midtjysk - motiver og portrætter fra hjemegnen. De foreligger nu på en dobbelt-cd, Mine jyske sange.
Engelbrechts temperament er skægt nok helt på linie med den traditionelle opfattelse af midtjyder - en smule sagtmodige, en forkærlighed for underdrivelsen, en glæde ved det små og overskuelige, en vis tøven overfor det ny og udefra kommende. Nå, måske er det ikke helt hans eget temperament, men det er i hvert fald dét, han skildrer og ind imellem med blid distance udstiller.
Han stiller skarpt på småsamfundets hykleri som ind imellem bliver til dobbeltmoral, på bedreviden og selvtilstrækkelighed. Han laver satire på påholdenhed, forstilt uvidenhed. Man han står også - og helt uden distance af nogen art - for et antal gode, varme, troværdige kærlighedssange.
Bassisten Hugo Rasmussen og violinisten Finn Ziegler hjælper ham kompetent på vej gennem de knap 40 sange, som er et hovedværk i moderne dansk dialektdigtning.

Allan Olsen
Også Allan Olsen har lavet en opsamlings-dobbelt-cd - 39 hits og ikke-hits fra efterhånden en snes år i branchen.
Personligt er jeg vist ikke med i fanklubben. Jeg bryder mig ikke meget om hans monotone, nærmest umelodiske melodier, og jeg kan slet ikke snuppe hans arrangementer, som er en slags Bob Dylan i snakkehjørnet med en poserende Springsteen. De ofte voldsomme trommer banker de lyriske tekster ud i noget muskulært maskulint, hvor de ind imellem ikke kan få vejret.
Men man kommer ikke uden om, at teksterne fortæller nogle historier, som ellers ikke rigtig bliver fortalt - ikke kun om randområderne geografisk, men også om randområderne åndeligt. Ikke mange andre er i stand til ligefrem at diskutere med Gud i en poptekst. Ikke mange andre er i stand til i popsangens form at lave miljøbeskrivelser, som er lige så myldrende farverige som et maleri af Erik Hagens - eller Jens Søndergaard for den sangs skyld. Ikke mange rimer så frækt og inkonsekvent. Ikke mange har hans sans for den associationsskabende detalje.
Bare han kunne finde en musikalsk tone, der ikke i den grad sloges med sangenes oplevelsesmateriale.

*Borderline: Santana. CombiSound CSCD 4512.2
*Helge Engelbrecht: Mine jyske sange. Pineapple Records. PineCD 9801
*Allan Olsen: En gros. CMC 6456-2

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu