Læsetid: 6 min.

Afrikas usynlige hånd

9. januar 1999

Afrika har haft positiv vækst i tre-fire år, men nu truer både faldende råvarepriser og flere landes omstilling til krigsøkonomi

Brændpunkter
Det positive først. De fleste afrikanske lande syd for Sahara havde i 1998 en økonomisk vækst på omkring 4 procent, og det betød, at der for fjerde år i træk var en vækst, der er større end væksten i befolkningstal (på omkring 2,9 procent).
De sidste tre-fire år har været økonomisk gode efter afrikanske forhold. De udenlandske investeringer er små, men fordobledes mellem 1990 og 1997, underskud på statsregnskaberne faldt, inflationen kom de fleste steder ned i en-cifrede tal.
Det er de tal, der i 1990'erne har skabt grundlaget for en ny afrikansk optimisme. Nye afrikanske ledere med lidt større respekt for pressefrihed, individuelt initiativ og (måske) demokrati, har også været med til at skabe talen om et nyt afrikansk lederskab.
Men nu er både nutid og fremtid truende. Endnu engang er der alt for mange konflikter og tilsyneladende meningsløse, barbariske krige. Endnu engang udsigt til en økonomisk rutchetur med forringede eksportpriser og handelsvilkår. Og den nye negative udvikling kommer på et tidspunkt, hvor de foregående års økonomiske fremgang slet ikke har været stor nok til for alvor at gøre noget ved væksten i ekstrem fattigdom i mange af Afrikas mere end 50 lande.

Den usynlige hånd
Ved et møde mellem afrikanske gæstelærere i København forleden sagde en af disse lærere deprimeret:
"Det er som en usynlig hånd, der holder fast i Afrika og trækker os tilbage, hver gang det ser ud til, at der er en vej frem."
Usynlig hånd eller ikke, så er det på den økonomiske front fjerne og for afrikaneren usynlige begivenheder, der påvirker fremtiden.
Den globale økonomiske krise kom senere til Afrika end til de andre verdenskontinenter, og det er grunden til, at den procentvise økonomiske vækst i de fleste afrikanske lande er større end i Europa. Men man skal huske at procenter i Afrika regnes af meget små tal, i Europa af meget store. 1 procent af et meget stort tal er stadig større end 4 procent af et meget lille.

Sydafrika trækker ned
Paradoksalt nok er det de afrikanske stormagter, der trækker de økonomiske 1998-tal ned for Afrika.
Sydafrika er det mest industrialiserede land i Afrika og samtidig det land, der er bedst integreret i verdensmarkedet. Sydafrika sælger blandt andet 20 procent af sin eksport til Asien. Landet er derfor ramt af det svigtende asiatiske marked.
Sydafrika er også ramt af faldende guldpriser og faldende internationale investeringer. Og i Sydafrika, der har så voldsomt brug for økonomisk og industriel udvikling, blev den samlede vækst i 1998 formentlig kun omkring 1 procent. Altså per capita-tilbagegang med tilsvarende risiko for ny social og politisk uro.
Den globale krise har også hurtigt ramt oliepriserne, og det betyder, at Afrikas olienationer Nigeria, Angola og Gabon også er ramt hårdt økonomisk og trækker gennemsnitsvæksten ned. Hvor man tidligere skønnede, at Afrikas samlede økonomiske vækst i 1998 ville blive omkring 4 procent, regner man nu kun med omkring 2 procent.
De fleste andre lande klarere sig bedre, fordi de er mindre afhængige af det internationale marked, fordi der mange steder har været ny økonomisk dynamik, og fordi høstresultaterne efter El Nino har været rimelige.
Men billedet er broget. Nu, hvor den globale krise trækker ud, kommer der flere og flere fald i priser på råvarer, fordi efterspørgslen svigter. Intet andet kontinent er så afhængigt af råvarer som Afrika.
Zambia, som er et af Danmarks samarbejdslande, har i 1998 både oplevet fald i kobberproduktionen og de laveste kobberpriser målt i realværdi i hele landets uafhængige historie. Zambia har haft et eksporttab i 1998 på 25 procent, og landet stod i en dyb økonomisk krise i forvejen.

Lyse udsigter, men...
Verdensbanken lægger bevidst optimistiske prognoser frem. Der er udsigt til ny fremgang efter dette års tilbagegang. Der er fortsat udsigt til beskeden per capita-økonomisk vækst.
FN-tal viser større bekymring. FN-økonomer mener, at der skal mindst fem procent årlig vækst til, før man for alvor kan påvirke arbejdsløshed og fattigdom. Der er en række afrikanske lande med mere end fem procent i vækst, men det er fortsat mindretallet, og det er ikke de store lande.

Krigene
Og så er der krigene. Otte-ti lande er involveret i mere eller mindre åbne krige, flere er blandet ind som allierede eller det modsatte. Nogle står over for hinanden med sigtekornene indstillet og lejlighedsvise skudvekslinger, uden at det er kommet til 'rigtig' krig (Etiopien-Eritrea eksempelvis).
Meget forekommer uforståeligt.
Men Afrika er stort, og de etniske og økonomiske konflikter store. Og uanset rædslerne i Sierra Leone er den regionalt truende hovedkonflikt krigen i Congo, det tidligere Zaire.
Dels fordi Congo er så enormt (mere end 50 gange Danmark) med mange etniske grupper og ni nabolande, dels fordi det er økonomisk vigtigt med dets mineraler (kobolt, kobber, industridiamanter, guld mv.).
Derfor er interesserne i det tidligere Zaire mange, og derfor har den vestlige verden (primært USA, Frankrig og Belgien) i årtier blandet sig på måder, der ikke har gjort det lettere at finde varige løsninger.

Råvarer finansierer
Den nuværende krig i Congo har direkte indflydelse på krigen i Angola, hvor regeringen sidder på olien og oprørerne på diamanterne, og hvor der ingen mangel er på penge til våben eller på internationale våbenkøbmænd.
Krigen har stor indflydelse på et andet af Danmarks samarbejdslande, Zimbabwe. Zimbabwe er ramt af faldende verdensmarkedspriser på tobak, af den stadig mere udemokratiske og autoritære leder Robert Mugabe, og nu også af at Mugabe har regionale ambitioner og søger at få Zimbabwe placeret på et muligt kommende marked i Congo.
Derfor har han involveret Zimbabwe i krigen. Det koster Zimbabwe millioner af dollar, som landet ikke har. Arbejdsløshed, inflation og desperation vokser i et land, der var et af det sydlige Afrikas mest velfungerende.

På tværs af Sydafrika
Og indflydelsen går længere sydpå. Zimbabwes involvering er gået på tværs af Sydafrikas holdning og interesser.
Det er en medvirkende årsag til at Sydafrika nu også bruger flere penge på våben, som Sydafrika ikke har råd til.
I Øst spiller udviklingen i Congo en meget stor rolle for Uganda, som ellers har været et af de afrikanske 'flinkeskolelande' med meget stor vækst i økonomien og en positiv demokratisk udvikling. Uganda har også problemer med sudansk støttede rebeller i nord, og det betyder, at Uganda også bruger flere penge på våben. Og det selvom El Nino netop i Uganda ramte den altafgørende kaffeproduktion hårdt og dermed også forringede økonomien.
Udviklingen i Rwanda og Burundi kan ikke vurderes uafhængigt af udviklingen i Congo. Og det samme gælder i betydelig udstrækning udviklingen i Zambia og i Congo Brazzaville.
Der er ikke udsigt til nogen snarlig løsning på Congo-problemet.
Meget taler for, at Congo med dets mange forskellige folk og nationer aldrig burde have været en samlet stat. Der er intet naturligt fællesskab, ingen fungerende infrastruktur og derfor vældige muligheder for fortsatte konflikter.

Våbnene strømmer ind
Forsidehistorien i januarnummeret af det britisk-afrikanske magasin New Africa fortæller, at våbnene nu strømmer ind i Afrika. Der har trods alt været så meget nedrustning i verden, at våbenhandlerne har haft nogle problemer. Nu giver Afrika nye muligheder.
De afrikanske lande er ofte dårlige betalere, men der er mange billige våben på markedet, og - uanset faldende råvarepriser - også meget olie, mange diamanter og mange andre råvarer, der kan betale for dem.
En af de store udfordringer for mange afrikanske lande omkring Congo i centret af Afrika er, om de kan undgå, at krigen i Congo fører til, at stribevis af lande udvikler en krigsøkonomi, de hverken har brug for eller råd til.
Der er lande der holder igen. Men alt i alt ser det ikke alt for godt ud.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu