Læsetid: 6 min.

Bilen i byen - irrationalitetens triumf

21. januar 1999

Folk arbejder op til flere dage om ugen på at tjene penge til en bil, der kører langsommere end en cykel

Tidsslaver
Tid eller penge? Tid er penge. Siger man.
For har man tid, kan man tjene penge. Ved at sælge sin tid. Som arbejdskraft.
Og har man penge, kan man skaffe sig tid. Ved at købe sig 'tidsslaver' - mennesker eller maskiner, der sparer én for selv at udføre tidskrævende funktioner.
Spørgsmålet er, hvornår det er en god forretning? I hvilke situationer er det lønsomt at investere egen tid i at tjene penge for at blive i stand til at købe andres - menneskers eller maskiners? En god forretning er det, hvis man får tid til overs. En dårlig forretning kan vise sig ved, at man får mere travlt.
På nogle punkter ser det unægtelig ud, som om det moderne menneske insisterer på de dårlige forretninger. Træffer valg der gør, at tidsoverskuddet, den fri tid, bliver stadig mindre. Valget af bilen er måske det bedste - eller værste - eksempel.
Bilen blev skabt for at bringe mennesker hurtigere frem. En fodgænger kan flytte sig med en fart af cirka fem kilometer i timen, en person på cykel kører måske 15-20 kilometer i timen, mens en bilist kan bevæge sig med op til 200 kilometer i timen, hvis ellers hastighedsgrænserne tillod det. Selv med gældende hastighedsgrænser i byer og på landet forekommer det oplagt, at bilen kan spare sin ejer tid.
Skinnet bedrager.

Tvang
Kaj Jørgensen er civilingeniør, ansat på Danmarks Tekniske Universitet og ekspert i trafikpolitik og -planlægning. Han har for Information regnet på tidsøkonomien i det at eje og bruge bil.
"Mange mennesker opererer med et regnestykke, der f.eks. siger, at 'jeg sparer 20 minutter hver vej ved at køre i bil.'
Samfundsmæssigt og set over tid holder det sjældent," siger Kaj Jørgensen.
"Hvis man får mulighed for at transportere sig hurtigere, så sker der ofte det, at man vælger at bevæge sig længere omkring. Man bosætter sig i større afstand fra arbejdet eller vælger et arbejde, der ligger længere fra stedet, man bor. Og man begynder at købe ind over større afstande."
"Gradvist kan det blive tvang. Når flere med bil forlægger indkøbene til fjernere storcentre, så udkonkurreres de mindre nærbutikker, og så tvinges stadig flere til at bevæge sig længere. Der lægges et pres på ikke-bilejere om at anskaffe sig bil."

Daglig transport
Kaj Jørgensen fortæller, at det over det meste af verden synes at være sådan, at folk indretter sig, så de bruger nogenlunde samme tid til daglig transport. Med ændrede hastigheder for transportmidlet ændres bosætningsmønster, indkøbspraksis m.m., så den samlede tid brugt på transport forbliver næsten uændret. Omkring en time er ifølge mange undersøgelser det tidsrum, man gennemsnitligt indretter sig på at bruge til daglig transport.
"Det gælder fra Uganda til USA og afspejler åbenbart en generel oplevelse af, hvad der er rimeligt."
For en konkret transportsituation kan det godt være sådan, at en person sparer f.eks. 20 minutter ved at køre i bil til arbejde frem for at cykle. Men dét er kun den ene halvdel af tidsregnskabet, påpeger Kaj Jørgensen. For det koster tid at tjene de ekstra penge, der skal til for at købe den tidsbesparelse under transporten, som en bil kan muliggøre.
Kaj Jørgensen har regnet på, hvad det koster i tid at holde sig med bil.

Dårlig forretning
At være bilejer indebærer som bekendt ikke kun udgiften til at købe bilen. Til købsprisen - og de eventuelle renter hvis bilen købes for lånte penge - kommer forsikring, afgifter til staten, benzin, vedligeholdelse, reparation, P-afgifter m.m. Alt det skal der tjenes penge til.
Hvis et par køber en bil i mellemklassen til 165.000 kroner og samtidig betaler de nødvendige følgeudgifter, så når Kaj Jørgensen frem til, at parret pådrager sig en årlig ekstraudgift på knap 48.000 kr.
For at tjene dette beløb - efter skat - skal et par med en gennemsnitsindkomst tilsammen arbejde 15 timer om ugen.
Hver af de to skal altså arbejde én dag om ugen for at finansiere bilen. Er man alene om at tjene til mellemklassebilen, skal man arbejde to dage mere om ugen, end man ellers behøvede. Køber man en større bil, bliver arbejdskravet større. Har man en løn over gennemsnittet, bliver kravet mindre.

Negativt tidsregnskab
"Dette ekstra tidsforbrug, som bilejerskabet forudsætter, skal holdes op mod den tidsbesparelse, det kan give at have bilen. Højt sat kan denne besparelse måske være en halv time pr. person pr. dag. Dvs. at parret på en arbejdsuge tilsammen kan vinde fem timer på transporttiden. Har parret to børn, der sparer lige så meget transporttid takket være bilen, kan der spares ti timer pr. familie. Men parret bruger stadig 15 timer på at tjene penge til bilen."
- Så facit er, at timeforbruget til at tjene til bilen er væsentligt større end timebesparelsen ved at have den?
"Helt klart. Tidsregnskabet falder negativt ud. Selv hvis man regner med den store familie og godtager formodningen om, at dens medlemmer sparer megen transporttid via bilen, så er facit, at man skal bruge næsten dobbelt så megen tid på at tjene til bilen, som man sparer i transporttid ved at have den," siger Kaj Jørgensen.
Han har lavet en tilsvarende beregning for ejeren af en cykel, en beregning der fortæller, at man kun skal arbejde tre kvarter pr. uge for at tjene til cyklen, lappegrejer etc.
- Hvorfor knokler folk så for at kunne holde sig med bil? De kunne jo holde fri en til to dage om ugen, hvis de ikke havde bil.

Frihed i køen
"Det er ikke nødvendigvis særlig rationelle overvejelser, der ligger bag. Folk køber typisk bil, fordi de har råd, ikke fordi de har brug for det," siger trafikforskeren.
Baggrunden for valget af fuld arbejdstid er således ikke altid nødvendigheden af den fulde indkomst. Først vælger man den fulde arbejdstid og den dertil hørende indkomst, og så finder man noget at bruge de eventuelt overskydende penge til. En bil f.eks.
"Nogle har ikke - eller mener ikke at have - den valgmulighed at arbejde mindre. Det vil skade deres karriere, hvis de går ned i tid. Eller arbejdsgiveren vil simpelthen ikke acceptere det. Mange synes simpelthen, det er rart at have bil. Og de har råd til det, fordi de tager fuldtidsarbejdet som en given ting i deres liv."
- Det må også handle om forventninger om øget livskvalitet?
"Forestillingen om at kunne disponere frit takket være bilen er central. Ofte er det nok sådan, at folk først skaffer bilen og efterfølgende opbygger en forestillingsverden om alle de fordele, det indebærer. Der er f.eks. blandt nogle bilister utrolige forestillinger om, hvor elendig den kollektive transport er - nogle tror jo, at busser og tog er rene kreaturvogne."
"Når man spørger, siger de fleste, at de 'er nødt til' at have bilen. Underforstået: De var helst fri, hvis de kunne."
- Skal man tro på det?
"Mange er nok splittede. Mennesker har behov for at prøve grænser af, men helst uden at risikere for meget. Og dér fungerer bilen som en slags beskyttet område. Den giver på en gang mulighed for at udforske verden og være i et beskyttet rum. Ligesom man kan sidde hjemme foran tv og rejse verden rundt i fuld tryghed."
"Der er undersøgelser fra bl.a. Los Angeles, som fortæller, at folk egentlig ikke er interesserede i at få kortere transporttid. Transporten mellem bolig og arbejdsplads er deres frirum mellem hjemmet, hvor familien dominerer, og arbejdet, hvor den dumme chef dominerer. Derfor er der mange, der foretrækker at køre i egen bil, selv om de skal sidde i trafikkø. De er fredet i det tidsrum," siger Kaj Jørgensen.
- Hvordan reagerer folk, når du præsenterer regnestykket om, at man skal arbejde en-to dage om ugen for at holde sig med bil?
"For nogle er udgangspunktet, at de er glade for at arbejde, og at det ikke har nogen værdi i sig selv at kunne gå ned i tid."
"Andre bliver ret ophidsede. Én har spurgt, om man så også skal gøre det op i nødvendig ekstra arbejdstid, når man overvejer at invitere en kvinde ud at spise. Det skal man selvfølgelig ikke - med mindre man oplever det som en belastning... Jeg siger bare, hvad det er for en omkostning, der er forbundet med at holde bil - og så må folk selv tage stilling til, om det er det værd," understreger Kaj Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu