Læsetid: 3 min.

Børnehaver efter familiers behov

18. januar 1999

Institutioner, der tilbyder tøjvask og madlavning, vil vinde indpas fremover, spår samfundsforsker

Familiens vilkår har ændret sig. Og i takt med udviklingen ændrer institutionernes tilbud sig. På Frederiksberg ligger den første daginstitution i Danmark, der tilbyder hjælp med tøjvask, vareindkøb, afhentning af børn og madlavning.
Det er en udvikling, vi vil se meget mere til i de kommende år, i og med at de praktiske opgaver i hjemmet bliver det ensidige og gentagne arbejde, mens arbejdspladsen stimulerer og udfordrer, mener Vita Pruzan, leder af Børne- og familieafdelingen på Socialforskningsinstitutet.
Og hvorfor skulle man ikke købe sig fra alt det kedelige, spørger Vita Pruzan. Hun mener, det er positivt, når institutionerne udvikler sig i takt med børnefamiliernes behov.
Søren Schmidt, Center for Institutionsforskning på Højvangsseminariet, mener, at der sker en forskydning på daginstitutionsområdet, hvor institutioner går fra at være børnehaver og vuggestuer til at være serviceinstitutioner.
"Selv om familiens vilkår har ændret sig, mener jeg ikke, institutionen skal danne ramme om familiens liv. Når vi taler service, drejer det sig altid om forældrenes behov. Det vil sige, at dem, der bliver betragtet som brugerne, er de voksne. Det burde være børnene," siger Søren Schmidt, der mener, at man risikerer at glemme fokus på, hvad der er godt for børnene.
Samtidig peger han på, at en stadig større del af børns liv - også når det drejer sig om de praktiske gøremål i hverdagen - pakkes ind i institutionens organiserede liv, mens familiens funktioner udhules.
"Det er 50'er-nostalgi," mener Vita Pruzan:
"Grunden til, at man er så bekymret for familien, er fordi man ser den som noget stationært. Men familien er noget levende, der flytter sig hele tiden. Der er jo ingen der bliver lykkelig af at vaske tøj. Der er nogen, der synes, det er hyggeligt, og familiedannende. Jeg kan ikke se noget problem i at få hele molevitten leveret ude fra. Det afgørende for børnene er, at forældrene lever det liv, de gerne vil," siger hun.
Idéen bag institutionen på Frederiksberg er at give forældrene mere tid til at være sammen med deres børn.
"Det er også fint nok. Det enkeltstående eksempel er aldrig problematisk. Men fokus flytter sig fra at nedsætte arbejdstiden til at handle om, at vi skal arbejde mere, og hvordan vi så løser de praktiske problemer," siger Søren Schmidt.
Han mener, at det ikke varer længe før Kommunernes Landsforening for alvor opdager, at der er penge at tjene - og dermed også penge at spare - på at tilbyde forældrene ekstra serviceydelser.
Birthe Scheel, formand for Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) på Frederiksberg er også betænkelig.

Fremmed over for omsorg
"Jeg er nervøs for, at børn får en forkert opfattelse af, hvad liv er. Jeg sammenholder det med, at der er en tendens til, at den nye generation af pædagoger har nogle huller i deres forståelse af omsorg, fordi det er en del af familielivet, der i stigende grad er blevet fremmedgjort. Man overlader det til institutionerne at sørge for størstedelen af omsorgsarbejdet," siger Birthe Scheel.
Formanden for børne- og undervisningsudvalget i Frederiksberg Kommune, Jan E. Jørgensen (V), mener, at Dronnings Olgas tilbud er "fremragende".
Kommunen kører for øjeblikket et forsøgsprojekt med henblik på udlicitering af institutioner, der tilbyder såkaldte tilkøbsydelser - brugerfinansieret ekstraservice.
"Forældrene siger i undersøgelse efter undersøgelse, at de ønsker mere tid. Tilbud om tøjvask, indkøb ect. kan give dem det. Men det er jo ikke meningen, at tilbuddet skal bruges hver dag."
"Desuden kommer det børnene til gode, at deres forældre bliver mindre stressede," siger Jan E. Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her