Læsetid: 3 min.

Clinton ser fordel i lang rigsretssag

8. januar 1999

Den amerikanske præsident håber at blive frifundet, alt imens republikanerne bliver korsfæstet, siger republikansk kommentator

BOSTON - Al håb om en kort proces og reprimande i retsforfølgelsen af De Forenede Staters præsident Bill Clinton forduftede i går, da det blev klart, at republikanerne vil gennemtvinge deres vilje og fuldføre rigsretssagen i Senatet til den bitre ende.
Sådan så det i hvert fald ud, inden senatsformand Trent Lott - manden med den kæmmede, kunstigt-tørrede hårmanke fra Mississippi - kaldte 99 andre senatorer til en privat høring sent i går aftes.
Lott håbede, at de 100 senatsmedlemmer - 55 republikanere og 45 demokrater - endelig ville kunne nå til enighed om en dagsorden for retssagen mod præsident Clinton.
Forinden havde de 13 anklagere fra Repræsentanternes Hus, ført an af kongresmedlem Henry Hyde, læst de to anklagepunkter højt i et halvtomt Senat.
På slaget 13 blev den foresiddende i retssagen, højesteretspræsident William Rehnquist, taget i éd, hvorefter han selv tog de 100 senatorer i éd.
Resten af eftermiddagen gik med drøftelser mellem senatorerne. Næsten alle demokrater vendte sig stærkt imod de 13 anklageres krav om at indkalde vidner som Monica Lewinsky, Clintons sekretær Bettie Currie og hans golfven Vernon Jordan.

Clinton vil ikke give sig
Forhandlere fra Det Hvide Hus lod samtidig vide, at præsidenten er indstillet på at lade noget af det påståede handlingsforløb i sagen stå uimodsagt, såfremt Senatet går med til en kort retssag uden vidner.
Men ledende republikanske senatorer var indstillet på at give deres partikammerater fra Repræsentanternes Hus - de 13 anklagere - mulighed for at dokumentere deres påstand, at Clinton løj under éd og forsøgte at obstruere undersøgelserne med hjælp fra vidner.
"Jeg foretrækker ærligt talt at undgå vidner, men hvis de 13 mener, det er nødvendigt, skal de ikke nægtes muligheden," sagde Phil Gramm, en konservativ republikansk senator fra Texas.
Det Hvide Hus advarede et sådant scenarie ville tvinge Clintons forsvarere til at indkalde deres vidner.
"Det kan føre til en lang retssag," sagde Joe Lockhart, talsmand i Det Hvide Hus.
At en kort proces med en irettesættelse som udgang nu er blevet opgivet, skyldes også, at præsident Clinton tilsyneladende ikke er instillet på at opfylde et vigtigt krav: At indrømme menéd.
"Sandheden er, at præsidenten for alt i verden ønsker at blive frifundet i Senatet," skriver John Ellis, republikansk klummist for Boston Globe og nevø til ekspræsident George Bush.
"Clinton accepterer intet mindre end frifindelse. Clinton er overbevist om sin uskyld og mener ikke, at han løj under éd om sit forhold til Monica Lewinsky, eller at han hindrede Kenneth Starrs undersøgelser. Han er overbevist om, at han har været offer for en højreorienteret sammensværgelse og en afskyelig pressehetz," skriver han videre.

Tænker på eftermæle
Hvad den snu præsident altså higer efter er et eftermæle, der kan opsummeres som følger: Historikere vil huske, at de ubesindige republikanere i Repræsentanternes Hus rejste tiltale mod ham om en fjantet affære, og at Senatet frifandt ham.
En total frikendelse er bedre end en resolution, der bebrejder præsidenten for hans æreløse opførsel, og som endda tvinger ham til at indrømme menéd.
Hvis retssagen bliver seks i stedet for tre uger lang risikerer Clinton, at andet kompromitterende materiale vil blive luftet.
Han kan dog trøste sig med, at pornokongen Larry Flynt i næste uge vil afsløre, at én af hans ledende kritikere i det republikanske parti har delt seng med masser af kurtisaner.
En lang retssag med vidner kan blive republikanernes Golgata.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her