Analyse
Læsetid: 5 min.

Davos-mennesket på alpetræf

28. januar 1999

Verdens førende forskere, erhvervsfolk og politikere skuer 10.000 år ud i den planetariske fremtid på World Economic Forums årsmøde i Davos, der åbner i dag i de schweiziske alper

Det er den absolutte globale elite, der fra i dag og indtil den 2. februar har søgt tilflugt i Davos, et eksklusivt skisportssted i de schweiziske alper for at deltage i World Economic Forums 29. årsmøde. Tusind topchefer fra verdens største transnationale selskaber, 40 statsledere, 250 politiske ledere og mere end 300 eksperter, intellektuelle og en række Nobel-prisvindere - sjældent ser man et sådant opbud af politisk, økonomisk og videnskabelig magt samlet på et eneste sted.
Disse mennesker, der år efter år samles i den gode klubatmosfære på Davos-møderne for at få lov at løsne slipset og åbne hjernen for åndrige diskussioner om de lange trends, de brændende globale spørgsmål og snuse til lidt mere vidtløftige og esoteriske visioner fra kreative folk, er af nogle analytikere, bl.a. den amerikanske sociolog Richard Sennett blevet påhæftet etiketten: "Davos-mennesket".
Blandt talerne på årsmødet finder man USA's visionære vicepræsident Al Gore, generalsekretær Kofi Annan fra den foreløbigt mest globale institution kaldet FN, Sydafrikas frihedskæmpende præsident Nelson Mandela, Singapores senior-apostel for konfucianismens østlige kapitalismemodel Lee Kuan Yew, Kongen af Microsoft William H. Gates III, den kendte managementguru fra Harvard University Michael E. Porter og så selvfølgelig den kriseramte finansminister fra Brasilien, Pedro Malan.

Overskriften for hele mødet er "Ansvarlig globalitet", og man kan føre foredrag om, hvordan Davos-menneskene vil "holde verdensøkonomiens motor i gang", hvordan man igen kan skabe "et nyt asiatisk mirakel", hvordan man navigerer i et stadig mere krisepræget globalt farvand, hvordan man håndterer "truslen om en katastrofisk terrorisme" og hvordan man forbedrer sit innovationsindeks på en "hyper konkurrencepræget markedsplads".
Er det ikke nok til at tilfredsstille nysgerrigheden, så kan deltagerne høre taler om, hvordan man engang i fremtiden vil kunne besøge "en virkelig restaurant ved enden af universet" på en international rumstation, og musikeren Brian Eno vil i al beskedenhed tale om "de næste 10.000 år". Intet mindre. De lidt mere jordnære kan høre kloge eksperter give "lektioner i kloning for lægpersoner" og få besvaret spørgsmålet "om vi behøver naturen?" - med den sigende undertitel, at naturen "er en af verdens store serviceudbydere". Der er ingen grænser for det globale marked.

Der er ellers nok af kontante økonomiske problemer, som Davos-menneskene kan diskutere.
I denne uge kan De i det amerikanske ugemagasin Newsweek læse en cover-story der har den alarmistiske rubrik: "Globoschock. The Morning After" - med en undertekst om, hvordan verdens puslespil skal sættes sammen igen.
Inde i bladet advarer fondsmanageren George Soros om, at vi befinder os "i et ekstremt lumsk farvand", og at det er på høje tid at oprette en international centralbank, der kan sikre en bedre overvågning af det globale finansmarked.

Mange har sagt, at den bedste medicin mod krisen er at smøre den amerikanske og europæiske motor for verdensøkonomien ved at sænke renten yderligere, og dermed banke vækstraten i vejret og holde gang i efterspørgslen efter varer fra bl.a. de kriseramte økonomier i Asien og Latinamerika. Den diskussion er blevet højaktuel efter det seneste kollaps for Brasiliens valuta, real'en, og de efterfølgende dønninger på de internationale børser.
Men i sidste uge gik den tyske Bundesbanks repræsentant i Den Europæiske Centralbank, Hans Tietmeyer, ud med en bemærkelsesværdig skarp analyse, der antyder dilemmaet for alverdens beslutningstagere. Hvis renten holdes kunstigt nede, vil man sende de forkerte signaler til markedets aktører, og det vil føre til de forkerte investeringer og pumpe aktiekurserne i vejret, påpegede han.
En kunstig lav rente "vil få finansmarkedet til at gå i retning af kasinokapitalismen", sagde Tietmeyer.
På Davos-mødet vil Tietmeyer få rig lejlighed til at diskutere sin "kasino-hypotese", for den administrerende direktør for World Economic Forum, Claude Smadja, har i et oplæg til årsmødet skrevet:
"1999 ser allerede ud til at blive et år, hvor vi vil leve livet farligt. Den fortsættelse af USA's økonomiske vækst, som er afgørende for at holde verdensøkonomien igang, bygger på en boble på aktiemarkedet, som ikke fortsætter uendeligt, fordi det ville være i strid med tyngdeloven og den økonomiske rationalitet. Forventningerne til væksten i Europa er faldet dramatisk og fejer alle forhåbninger væk om at få reduceret den uacceptabelt høje arbejdsløshed," skriver han og vurderer, at der vil opstå spændinger omkring euroen i 1999.
Ifølge Smadja afspejler de sidste 18 måneders finanskrise "den første systemkrise for den globale økonomi, der er på vej mod et 21. århundrede domineret af finanskapitalismen."

Der er alvorlig risiko for et tilbageslag for den globalisering, som Davos-deltagerne ellers lever og ånder for. Og på det punkt advarer Smadja mod "ethvert forsøg på at reducere globaliseringsprocessen til en mekanisk forlængelse af den amerikanske model, for det vil skabe et voksende antal modreaktioner."
Når Claude Smadja og World Economic Forum taler om risikoen for "social ustabilitet og politiske tilbageslag" og "øget protektionisme og økonomisk nationalisme", så er meningen ikke, at de vil skræmme de forsamlede Davos-mennesker til at gøre op med den herskende "globalitet, der bygger på en øget hastighed, fleksibilitet og permanente forandringer."
Projektet er i stedet at få de globalt ansvarlige Davos-mennesker til arbejde for en stærkere politisk koordination og regulering af den globale økonomi. Meget taler for, at det i længden er den eneste udvej, hvis man skal redde de økonomiske gevinster, som globaliseringen - trods alle finanskriser - har skabt over en årrække.
Men det er lettere sagt end gjort. Og det bliver svært at nå selv en vag følelse af konsensus i Davos-klubben, hvor man finder skarpe kombattanter som Malaysias enbårne leder Mahathir Mohammad, Ruslands regeringschef Yevgenij Primakov og USA's vicefinansmininister, Lawrence Summers.

I Davos vil den ellers tynde bjergluft uden tvivl være fuld af repetitive besværgelser om de globale reformers nødvendighed. Og siden sommerens finansroulette tvang Rusland i knæ, har en stribe vestlige politikere og økonomiske eksperter da også efterlyst en ny international arkitektur. Alle er enige om, at man skal opfinde et eller andet, der kan afløse den i lang tid meget falmede Bretton Woods-model - og de fleste efterlyser en reform af de to relativt impotente institutioner, Verdensbanken og IMF, der ikke rigtig har ressourcer og beføjelser til at håndtere de pludselige regionale finanskriser. Problemet er bare, at der er et voldsomt skel mellem den eksplosive hastighed, hvormed det globale marked bevæger sig, og den monumentale langsomhed, hvormed det politiske system reagerer.
Dominobrikkerne på det globale finansmarked er indtil nu faldet hurtigere end de politiske ledere og internationale institutioner har kunnet nå at gribe ind og give de nødstedte lande en redningsplanke. Det er måske en af forklaringerne på, hvorfor der er så mange politiske ledere, der har efterlyst et hurtigt teknisk fix i form af en rentesænkning - selvom det lige præcis er den form for medicin, der vil få markedet til at rykke nærmere kasinokapitalismen. Nærmere et system, hvor spillelidenskaben og krisehastigheden - og dermed den politiske ustyrlighed - øges.

Information og videoudsendelser af udvalgte sessioner og pressemøder fra årets Davos møde kan findes på Internet-adressen: http://live99.weforum.org

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her