Læsetid: 3 min.

Dokumentar uden dokumentation

14. januar 1999

Hvis doping-udsendelserne var dokumentation, hvad kan Lars von Triers 'Riget' så ikke bruges til?

TV
Over to aftener har vi fulgt det nyeste eksempel på det, man kalder tv-dokumentarisme. Programmet hed Tavshedens Pris, og det blev forhåndsomtalt med en slaglinje a la 'DR afslører, at doping med EPO har været anvendt i den internationale og den danske professionelle cykelsport siden 1995'.
Det kan da godt være, at det er tilfældet. Men bevismaterialet, som DR-journalisterne Niels Christian Jung og Olav Skaaning Andersen fremlagde, vil ikke kunne holde til selv den mindste sigtelse i en almindelig dansk byret. I hvert fald ikke hvis forsvareren allierer sig med et eller andet vidne, der blot har det mindste kendskab til film- eller videoarbejde.
Jeg ved ikke, hvor mange affaldsspande og ditto poser vi skulle kigge ned i, eller hvor mange anonyme maskinskrevne lister vi gik i nærbilleder på, eller hvor mange hotelgange vi vandrede med kameraet hen ad for at havne på værelse nummer 322, hvor massør so-and-so havde boet og netop var flyttet ud fra. Der var nærbilleder af hotellister med cykelrytteres navne og navne på læger og massører. Hvis der var brug for dokumentation for, på hvilket hotelværelse en bestemt massør havde boet, så vupti: panorering til højre, og dér - ene i kolonnen med værelsesnumre, men med lysende fedtskrift - stod højt og flot: 322.
Når et konfiskeret medicinglas havde været til analyse, fik vi at vide af speakeren, at der var påvist EPO i resterne. Som dokumentation blev vi præsenteret for et nærbillede af en maskinskreven tekst, der kort og godt sagde: Påvist.
Film er manipulation. Også - og måske navnlig - dokumentarfilm. Et billede af et hotel Scandic udefra, klip til et subjektivt kamera, der bevæger sig lavt hen over gulvet i en hotelgang og ind på et værelse, hvor døren tilfældigvis står åben, og videre på hovedet ned i en affaldsspand fuld af kanyler og tomme medicinemballager. Det er ikke nogen sag for en dygtig rekvisitør at skaffe alt det lort. Hvem? Hvem kan bevise, at dette ikke er arrangeret?

Hvilke motiver
Jeg siger ikke, at det er arrangeret. Men det er alt for nemt for et forsvar at påstå, at det er, og det må være svært for DR-journalisterne at bevise det modsatte. Stakkels Bjarne Riis har jo ret, når han klynger sig til, at "hvem som helst kan komme med de tal." Han refererer til nogle maskinskrevne 'hæmatokrit-tal', der tilsyneladende var skrevet af den samme maskine, som havde skrevet 'påvist'.
En stribe interviews med forhenværende, nu angrende massører og cykelryttere, som ligesom skulle slå hovederne på sømmene, ville vor rutinerede forsvarer kunne pille fra hinanden som ingen ting.
Hvilke motiver har de interviewede for nu at træde frem som frelste syndere og sige 'sandheden'? Præsenteret for DR-journalisternes 'overvældende bevismateriale' har de fået et indtryk af, at nu falder korthuset sammen, og så kommer man nok længst med selv at lægge dem på bordet. Kortene altså. Hvis motivet herfor er at redde eget skind, er vidneudsagn ikke altid lige troværdige. Festinas uheldige massør, som i sommer blev taget med store mængder dopingmateriale i sin bil, gav et godt eksempel. For sin families skyld, altså for at de ikke skulle undvære ham i fem år, var han parat til at erklære hvem som helst for storforbruger af EPO. Meget sagligt, ikke sandt?
Scoopet i denne nye sag for det danske folk kom dog i TV2 Nyhederne, hvor en frelst og selvsikker, tidligere dobbelt verdensmester i roning, Mette Bloch, udslyngede, at "nu er det op til Bjarne Riis at bevise sin uskyld". Selv om dette ikke er en retssag, endnu, så er kravet om, at den anklagede beviser sin uskyld, da vist noget nyt i dansk retspraksis?
Hvis jeg nu f. eks. udslynger - hvad jeg altså ikke gør - at Mette Bloch var dopet, da hun vandt sine verdensmesterskaber i roning, er det så op til hende at bevise, at det var hun ikke?
Det er blevet alt, alt for nemt at manipulere med 'realiteterne' i såkaldte dokumentarfilm og -programmer. Kravet til journalister, specielt på tv, om klar dokumentation bør tydeligvis skærpes enormt. Hvis programmerne Tavshedens Pris skal gøre det ud for kvalificeret anklagemateriale, så tør jeg ikke tænke på, hvad Lars von Triers Riget kan bruges til i kritikken af Rigshospitalet.

*Niels Christian Jung og Olav Skaaning Andersen: Tavshedens Pris I og II. Dokumentarudsendelser mandag og tirsdag på DR 1.

*Henning Carlsen er filminstruktør

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu