Læsetid: 3 min.

EU vil efterabe USA

21. januar 1999

Kommissionen er godt tilfreds med EU's støtteprogram for film, tv og multimedier, Media II. De foreslår et Media III, der bliver styrket på pengepungen

MEDIER & EU
EU's støtteprogram for film-, tv- og multimediebranchen, Media II, får højst sandsynligt lov til at fortsætte efter år 2000, hvor programmet skulle udløbe. De mest markante ændringer vil være, at budgettet bliver væsentligt større end de nuværende 265 mio. euro (ca. 2.5 mia. kr.), og at navnet bliver ændret til Media III.
Det fremgår af Kommissionens midtvejsevaluering af Media II-programmet, Den audiovisuelle politik - Den videre udvikling, der dog endnu ikke er offentliggjort.
Men i EU's elektroniske informationssystem findes et kort resumé af rapportens konklusioner og de forventede følger. Bl.a. foreslår Kommissionen, at "der som led i revisionen af Media II-programmet sker en betydelig forøgelse af bevillingerne til programmet for på lang sigt at få en mærkbar indvirkning på den europæiske av-industris strukturer."
Derudover lover Kommissionen at fremlægge forslag om tilpasning af Media II, "som bl.a. kunne indebære, at dette blev videreført ud over den nuværende periode."

Styrker industrien
Siden 1991 har film-, tv- og multimediebranchen fået støtte til udvikling og distribution gennem paraply-programmet Media I, der i 1996 blev afløst af Media II.
Begge programmer havde - og har stadigt - som overordnet mål at fremme udvikling og distribution af europæiske audiovisuelle produkter for at styrke den europæiske filmindustri i konkurrencen med specielt amerikanerne. Men der er også et kulturelt element i programmerne.
"Der er et kraftigt industrielt element i specielt Media II, som går ud på, at skabe bedre betingelser for den audiovisuelle industri i Europa. Men der er også et kulturelt aspekt, som handler om, at vi skal kende mere til hinandens film, og at den forskelligartethed og kunstneriske kreativitet, der er i europæisk film, skal udbredes til de andre europæiske lande. Så der er også et transnationalt element i Media-støtten," fortæller Julie Haagen Petersen, der er fuldmægtig i Kulturministeriets kontor for Uddannelse, forskning og film.

Ny strategi
Hvor Kommissionen ikke lægger op til større ændringer i et kommende Media III, skete der en del strukturelle justeringer, da Media II-programmet afløste Media I.
Det første Media-program havde 19 forskellige underprogrammer, men det antal blev reduceret til tre i Media II; nemlig uddannelse, udvikling og distribution, hvor omkring 60 pct. af budgettet er møntet på distributionen.
Derudover besluttede Kommissionen, at man med Media II skulle satse mere på at styrke de industrielle virkninger - bl.a. gennem "udvidelse af indsatsen på det strukturelle område gennem virksomhedssammenslutninger på tværs af grænserne."
Med Media III vil Kommissionen forsøge at styrke industriens strukturer yderligere. Bl.a. skriver den i evalueringsrapporten, at der skal satses mere på at trække privat kapital til produktionen af film, der anses for at have "et stort potentiale med hensyn til international distribution" samt at "tilskynde branchen til at etablere en prisuddelingsceremoni."
De ændringer er ifølge Ebbe Preisler, der er sekretariatschef for De Danske Filminstruktører, det samme som at efterabe amerikanernes system.
"I stedet for den atomisering og decentralisering, som Media I var udtryk for, så tænkte man i panik 'at det gav ingenting - nu må vi prøve det modsatte.' Eller rettere: 'Nu må vi prøve at ligne amerikanerne mest muligt,'" siger han, der mener, at Media II-programmet går ud på at danne store enheder i Europa, fordi man tror, det er ad den vej, USA har vundet terræn i forhold til europæisk filmindustri.

Opgør med naiviteten
I kulturministeriet giver de Ebbe Preisler ret. Media II er et forsøg på at efterligne amerikanernes distributionssystem, for selvom vi laver gode film i Europa, så skal der markedsføring til.
"Det er et forsøg på at koordinere tingene lidt, som de gør i USA, hvor det ikke er tilfældigt, hvornår en film bliver lanceret i biograferne i forhold til, hvad der ellers er på markedet, og hvor det ikke er tilfældigt, hvor den bliver slået stort op, og hvor den ikke bliver det. Vi europæere har satset på, at hvis vi laver gode film, så er der nok også nogen, der gerne vil se dem," siger Julie Haagen Petersen.
"Udgangspunktet er, at den europæiske filmkunst er god nok. Det er inden for distributionen, der er brug for en europæisk indsats," siger hun.

*Læs mere om Media-programmerne på adressen
http://europa.eu.int/scadplus/leg/da/lvb/l24104b.htm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her