Læsetid: 3 min.

EU indrammer kulturen

19. januar 1999

Siden Maastricht-vedtagelsen har kulturområdet været indlemmet i EU-traktaten. Nu får kulturen sit første rammeprogram, Kultur 2000

KULTUR & EU
EU's første rammeprogram for kulturområdet er på trapperne. I EU-behandlingstid vil det sige, at programmet, der kaldes Kultur 2000, ventes vedtaget i løbet af i år.
Kultur 2000 skal løbe over en fem-årig periode med start den 1. januar år 2000, og formålet er, "at anspore til kunstnerisk virksomhed og udbredelse af kendskabet til de europæiske folkeslags kultur, især inden for musik, litteratur, scenekunst, arkitektur..."
I begyndelsen af EU's eksistens var kultur et fy-ord i EU-sammenhæng, men siden 1993, hvor medlemslandene sagde ja til Maastricht-traktaten og dermed også til at indlemme kulturområdet, har der eksisteret en kulturartikel med nummeret 128.
Artiklen fastslår, at Fællesskabet skal bidrage til, "at medlemsstaternes kulturer kan udfolde sig, idet det respekterer den nationale og regionale mangfoldighed og samtidig fremhæver den fælles kulturarv."
I praksis betød det, at en række pilotprojekter blev ophøjet til egentlige programmer med navne som Ariane, Rafael og Kaleidoskop. Bag hvert navn gemmer sig et konkret program, der sigter mod at støtte et bestemt kulturelt område; nemlig litteratur, kulturarv og kunstneriske og kulturelle samarbejdsprojekter. Tilsammen skal de støtte udviklingen af og kendskabet til europæisk kultur.

Horisontale aktioner
Det er disse tre programmer, der falder bort med den forventede vedtagelse af 'Kultur 2000'. Men det vil ikke betyde en forringelse for kunstnernes støttemuligheder. Tværtimod - hvis man skal tro Kulturministeriets specialkonsulent på området, Lasse Lindhard. I stedet gøres formuleringerne bredere, så flere får mulighed for at søge støtte til deres projekter. Især åbnes der op for tværkulturelle projekter.
"Kultur 2000 bliver til fordel for kunstlivet, fordi det bliver mere åbent. De er ikke længere bundet af områderammerne 'litteratur', 'kulturarv' og 'skabende kunst', og dvs., at der bliver større udfoldelsesmuligheder for fantasien," siger han om EU-Kommissionens udspil, der netop åbner op for, at de forskellige kunstarter kan blandes i såkaldte 'horisontale aktioner' - som det hedder i EU-jargon.
"Forslaget er ikke det endelige, men det kommer højst sandsynligt til at ligne det. Og budgettet ender sandsynligvis også på de foreslåede 167 mio. euro, selv om Holland i øjeblikket ikke vil gå med til så stort et budget."

Fælles kulturarv
Selv om EU altså skal bidrage til, at medlemsstaternes egne kulturer udvikler sig, så er Kultur 2000 - ligesom støtteprogrammet for den audiovisuelle sektor, Media II, udelukkende møntet på "at fremme det europæiske kulturområde, der er fælles for de europæiske folk."
Årsagen er, at EU ifølge nærhedsprincippet ikke må blande sig i de enkelte medlemslandes kulturpolitik, men specialkonsulent Lasse Lindhard afviser, at det "konkrete mål med EU's indsats på det kulturelle område er at bidrage til EU-borgerskabet (...)" - som der står i kommentaren til artikel 128.
"Det står der, men det er ikke tanken at fremdyrke en egentlig europæisk identitet. Tanken er at fremme et samarbejde mellem kulturinstitutioner og kulturudøvere og udbrede kendskabet til de enkelte landes egne kulturer - alt som kan fremme kulturlivet i Europa som helhed. Men der er ingen, der blander sig i indholdet af de projekter, der søges støtte til," siger Lasse Lindhard.
"Når man skriver, at man vil støtte medlemslandenes kulturer i at udfolde sig, skal det forstås som støtte gennem samarbejdsprojekter med minimum tre samarbejdsparter."

På kryds og tværs
Kommissionen vil med 'Kultur 2000' opdele støtteprogrammet efter projekternes formål. Den foreslår derfor en opdeling med overskrifterne 'kulturformidling', 'kultursamarbejdsaftaler' (f.eks. videreuddannelse af kulturarbejdere og støtte til kunstnernes bevægelighed) og 'kulturarrangementer', som vi kender fra kulturbyerne.
Specielt sidstnævnte er et område, Danmark holder et vågent øje med. "Vi er ikke meget for prestigeprojekter, som f.eks. at et land skal have en stor europæisk festival, når de får formandskabet. Det er ikke vores kop te. Vi vil gerne støtte de mindre projekter, der er spændende og fremadrettede. Og så kæmper vi for, at ingen bureaukrater blander sig i det her. Ideerne skal komme nedefra, og de skal bedømmes af professionelle," fortæller Lasse Lindhard, der tidligst venter en vedtagelse af programmet til juli.

*Læs mere om EU's kulturpolitik og de forskellige programmer på adressen: http://europa.eu.int/dk/dok-pub/tilskud/chap5.htm

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her