Læsetid: 2 min.

En falsk kopi

22. januar 1999

Gus Van Sant kalkerer Hitchcocks klassiker Psycho

NY FILM
Alfred Hitchcocks Psycho fra 1960 og Gus Van Sants nye genindspilning varer præcis lige længe, 109 minutter. Og Van Sants film er overhovedet et - tror jeg - enestående eksperiment ved at være en slavisk kopi af Hitchcocks film i noget nær ét og alt - sceneforløb, replikker, kameraindstillinger, klipning.
Et mærkelig goldt og pointeforladt forsøg, for hvordan overgår man noget, der i sin genre - den gotiske gyser, den første slasher-film - allerede står som et unikt mesterværk? I hvert fald ikke ved som her at omskabe en historie, der skriger på sort-hvid, til en farvefilm. Den eneste fordel ved farverne er, at blodet bliver rødt og derved mere realistisk uhyggeligt.

Grå mus
Derimod er det ikke en fordel, at Gus Van Sant klæder Marion Crane (Janet Leighs figur) i nogle enstående hæslige kjoler for at gøre hende til en hverdagslig kontormus.
Han har givet Anne Heche rollen, også en skidt idé. Heche virker for køligt selvkontrolleret og - ja, museagtig, til en figur, som Hitchcock vidste skulle rumme et strejf af farligt impulsiv, blond glamour for at fængsle - som Janet Leigh.
Vince Vaughn har den utaknemmelige opgave at spille Anthony Perkins' glansrolle som den høflige skizofrene motelejer Norman Bates.
Vaughn har skinnet imod sig, idet han umiddelbart virker grumme sund og uneurotisk. Han skitserer dog nydeligt både figurens slik-gnaskende infantilisme og umiddelbare bløde venlighed. Men Perkins' skingre vanvid har han ingen chance for at konkurrere med.
Ligesom Van Sant selvfølgelig ikke kan nå Hitchcocks højder i de berømte mordsscener - montage-mesterstykker, som Van Sant tror han kan forbedre ved mystiske indklip, f.eks. en himmel med drivende skyer.

Genial Herrmann
Det bedste ved Van Sants film er, at den giver en stærk længsel efter at se den ægte vare. Og at den fornyer bekendtskabet med Bernard Herrmanns musik, der i Danny Elfmans respektfulde arrangement lyder ekstra grandios udsat for moderne, avanceret lydteknik.
At Hitchcock end ikke krediteres i efterteksterne, er selvfølgelig blodigt ironisk. Men karakteristisk for denne besynderlige snyltefilm, der hverken er fugl eller fisk.

*Psycho. Instruktion: Gus Van Sant. Manuskript: Joseph Stefano. Amerikansk (Palads, Scala, BioCity, Bio Lyngby)

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu