Læsetid: 2 min.

Føtale rariteter

4. januar 1999

Transgene hybrider, fosterkød til genbrug og klonede monstre - et lille udvalg fra raritetskabinettet siden Dolly

For over to år siden kombinerede Jose Cibelli fra det private firma Advanced Cell technology i Massachusetts, USA, et af sine egne celler med et æg fra en ko.
Det moderlige koæg blev tømt for sit arvemateriale, og på samme måde som med fåret Dolly, dannede han en embryo-klon, som begyndte at vokse i petriskålen.
Firmaets direktør, Michael West, har først turdet at offentliggøre eksperimentet for en måned siden, efter at flere andre forskere har offentliggjort deres arbejde med de embryonale stamceller. Hvor længe Cibelli lod sin klon udvikle sig, vides ikke.

Slave for evigt
En ny teknik til billigt at producere transgenetiske køer med en effektiviseret mælkeproduktion blev offentliggjort i Proceedings of the National Academy of Sciences den 24. november.
Ved at indsætte et gen i det ubefrugtede æg på en ko, kan forskerne ændre kønscellerne, og når ægget bliver befrugtet, vil alle cellerne i den nye embryo bære det nye gen, som koder for et ønsket protein, der efterfølgende kan udvindes af mælken. Kommende generationer af den transgene ko vil alle bære det ønskede ekstra-gen. Tidligere teknikker kunne ikke få det nyindsatte gen til at blive nedarvet til den næste generation.

Brainy humunculus
I begyndelsen af november lykkedes det forskere at dyrke menneskelige hjerneceller ud fra embryonale stamceller. Disse såkaldte ES-celler, som er de tidligste opstående celler i et befrugtet menneskeæg, er i stand til at sparke andre celler i gang, som kan udvikle sig til alle former for vævstyper i en organisme, uden at de selv mister deres evne til formere sig.
John Gearhart fra Johns Hopkins Universitetet i Baltimore, USA, isolerede ES-cellerne fra aborterede fostre. En anden forsker, James Thomsen fra Universitetet i Wisconsin, Madison, brugte overskydende celler fra kunstig befrugtning. Det vides ikke, hvor længe forskerne måtte lade embryoen vokse for at producere hjernecellerne ud fra stamcellerne.

Fagre nye verden
Det britiske ekspertpanel for genetik og reproduktion (HFEA og HGAC) foreslog regeringen i midten af december at tillade menneskelig kloning med den hensigt, at lave embryonale stamceller, som kan bruges til at danne diverse væv og organer til brug for transplantation.
Ifølge lovforslaget må de således producerede embryoer kun have lov til at leve i maksimalt 14 dage. Forslaget kræver en ændring af britisk lovgivning.

Golem
Den 17. december offentliggjorde et team af sydkoreanske videnskabsmænd, at de havde klonet en menneskelig celle. Efter sigende lod de den dele sig to gange før de stoppede processen. Dr. Kim Seung-bo fra Seouls Kyunghee Universitetshospital nægtede at oplyse detaljerne omkring den nye teknologi.
Lige før jul lykkedes det japanske forskere at klone otte kalve ud af kun 10 embryoer. Yukio Tsunoda og Yoko Kato fra Kinki Universitetet i Nara sætter dermed kloningsprocedurens effektivitet på højde med den alment tilgængelige kunstige befrugtning, in vitro fertilisation, IVF.
Eneste problem synes at være, at kloningsteknikken medfører mange dødsfald senere hen. Som George Seidel fra Colorado State University siger til New Scientist, "vi får nogle smukke kalve," men det er som om "nogle af dem bliver svagere end andre." rob

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her