Læsetid: 1 min.

FOLK

13. januar 1999

Berti Vogts
*Tysklands tidligere landstræner i fodbold forsøger sig som skuespiller. Søndag aften debuterede han i rollen som "naboen" i tv-krimien Tatort (Gerningsstedet). Lidt stiv virkede han, da han kom ind med en kanin i hånden.

Villy Sørensen
*Visse kulturpersonligheder har en aura, der kræver, at man tager hatten af, når man nævner dem. Vi stryger Borsalinoen og henleder opmærksomheden på, at Villy Sørensen i dag fylder 70 år.

Woody Allen
*The Museum of Television and Radio i New York og Los Angeles viser en række gamle Woody Allen tv-shows fra 1960'erne. Som dagbladet International Herald Tribune bemærker: "Tilbage til neurosernes og de skødesløse henvisninger til Dostojevskis dage."

Rod Stewart
*Den gamle rock-rod, som nylig gav en lidt skuffende koncert i København, er blevet separeret fra hustruen Rachel Hunter. Det er åbenbart ikke med hans gode vilje - til avisen Sunday People udtrykker han ønsket om, at fruen kommer tilbage.

Margrethe Vestager
*Kirkeminister Vestager er i dag i samråd med Folketingets kirkeudvalg om forskellige forhold vedrørende Scientology-"kirken".

Professor Higgins m.fl.
*Genbrug er tidens løsen - også i teatrets verden. Musical-bøtten er vendt
endnu en gang, og Det Ny Teater præsenterer i dag opsætningen af My Fair Lady for pressen. Denne gamle traver er baseret på G.B. Shaws Pygmalion. En snegl på vej'n er stadig tegn på regn i Spanien.

Redigeret af Flemming Kyed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu