Læsetid: 3 min.

Fortiden fra Stasi skaber nye problemer

20. januar 1999

Aldrig før har reform-kommunisterne været så indflydelsesrige i tysk politik, og aldrig før har de været så skandaliseret. Stasi-fortiden trykker

BERLIN - PDS skal være klar som regeringsbærende parti ved næste valg til Forbundsdagen i år 2002.
Sådan lyder lederen af partiets gruppe i Forbundsdagen, Gregor Gysis vision for partiet, der i løbet af otte år har rejst sig fra ruinerne af DDR.
Sit politiske potentiale viste partiet sidste efterår, da det dannede regering med socialdemokraterne, SPD, i delstaten Mecklenburg-Vorpommern. Men i de seneste uger har Partiet for Demokratisk Socialisme ikke skabt overskrifter i kraft af sin politik - men på grund af fremtrædende medlemmers dumhed eller fortid.
Catarina Muth blev således afsløret som en simpel butikstyv i sidste uge, og måtte opgive sin post som leder af PDS-gruppen i Mecklenburg-Vorpommern. Gabriele Schulz er trådt tilbage fra sin post som vicepræsidenten for delstatens parlament på grund af Stasi-kontakter. Blandt de menige medlemmer af landdagen har Torsten Koplin erkendt sin Stasi-fortid og Kerstin Kassner er mistænkt for skatteunddragelse. PDS' nyvalgte viceformand, vesttyskeren Diether Dehm, var tidligere manager for Wolf Biermann, og når han ikke arrangerede hans koncerter, fortalte han Stasi om ham.
Person-sagerne kombineret med kravet om amnesti for DDR-spioner og SED-funktionærer har fremkaldt voldsom kritik, og værre blev det, da partiet ansatte den spiondømte Rainer Rupp som sikkerhedspolitisk rådgiver.

DDR's fremtid
På weekendens partikongres erkendte Gregor Gysi, at PDS' uheldige fremtoning ikke kun skyldes en fjendtlig, borgerlig presse.
"For otte år siden hørte ingen efter, hvad vi sagde. Det gør man nu, derfor må vi passe lidt mere på," formanede han de delegerede. Den interne ballade afslører, at partiet endnu ikke har fundet sin egen identitet. Af de oprindelige SED-medlemmer fulgte kun fire procent med over i PDS, men eftersom SED havde to millioner medlemmer repræsenterer den lille procentdel stadig otte ud af ti partimedlemmer. Mange af disse mener ikke nødvendigvis, at alt hvad der foregik i DDR var noget skidt.
Problemet er arven fra DDR. Skal PDS være et moderne venstrefløjsparti, der har lagt DDR bag sig? Eller skal partiet være en forening for nostalgiske gammelkommunister, der føler sig skidt behandlet af det genforenede Tyskland?
"Socialisme uden demokrati, går ikke," sagde en af fornyerne, Petra Pau på kongressen, mens den ortodokse marxist Sahra Wagenknecht høstede stort bifald for bemærkninger om, at hun bliver bange over at se, hvor hurtigt partiet opgiver sine socialistiske standpunkter.
"Hvis det er vores måde, kammerater, hvor går vi så hen?, " råbte hun.

Spionen advarer
Den påfaldende store koncentration af Stasi-medarbejdere i partiets rækker, har gjort det til en belastning at partiet fremfører kravet om amnesti til DDR-synderne.
Partiet er enig om, at der skal slås en streg over DDR-tiden; men det gradbøjes fra yderpunktet generel amnesti til alle og skadesgodtgørelse til de fængslede - til det blødere krav om amnesti for "mennesker på gulvet, som handlede i overensstemmelse med DDR-lovene."
Ved at ansætte den spion-dømte Rainer Rupp er partiet blevet skudt i skoene, at det ser som sin opgave at støtte og hjælp de gamle kammerater. Og fra sin fængselscelle advarede den spiondømte Rainer Rupp i weekenden mod sit partis alt for hårdnakkede krav om amnesti.
"Retsforfølgelse af spioner og DDR-syndere bør ikke være et centralt tema for PDS," skrev han til partikongressen og fortsatte:
"Vi må skabe nye, realistiske koncepter for et mere retfærdigt samfund."
Foreløbig arbejder et udvalg med at skrive det ny partiprogram - afklaringen på PDS' fremtid må vente.wpr

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu