Læsetid: 4 min.

Forvalterens tankemølle

13. januar 1999

Villy Sørensen 70 år i dag

En af Villy Sørensens tidligste Sære historier (1953) hedder "Blot en drengestreg" og vakte postyr, da den blev læst op i radioen, eftersom man dengang ikke var vant til virkelighedens absurditet i litteraturen. Man mente derfor, at det var en litterær slyngelstreg at lade to brødre save benet af en tredje dreng i den tro, at de redder ham fra blodforgiftning.
Villy Sørensens lystige streger bredte sig snart over store områder som nutidsbedrifter af kunstnerisk, kritisk og filosofisk art. Man kan mene, at drengehistorien kom efter den atletiske Villy Sørensen og pålagde ham en livslang fysisk rygplage, der ikke har tilladt ham den kosmopolitiske mobilitet, som havde været naturlig for hans tankeverden. Til gengæld har han ved skrivebordet med humoren i behold søgt møde med de store personligheder i europæisk åndsliv gennem værk efter værk. Det var den form for modernistisk konfrontation, han gennemførte med egen digtning og med det forrygende kritiske gennembrud Digtere og dæmoner (1959).

Vindrose og Vejrdage
Med Klaus Rifbjerg som medredaktør gjorde han fra samme år tidsskriftet Vindrosen til et magnetisk træfpunkt for anderledes tænkende i konventionernes hverdage. Der var blæsende gang i mølleværket med vid og lidenskab hos Sørensen, der tænkte, før han talte, og Rifbjerg, der tænkte, mens han talte. Tysk og amerikansk tradition i munden på hinanden.
Tredive år senere kunne Villy Sørensen i Vejrdage - det nærmeste, han er kommet den lyriske form, og den første bebudelse af et omfattende, senere udgivet dagbogssystem - sige: "Uden lidelse ingen indsigt./Derfor søger de lidelse: for at nå til indsigt./Det er ikke nødvendigt. Det er nok at søge indsigt:/Ikke fordi virkeligheden inderst inde er lidelse, men fordi der er så lang vej ind/og vi har gjort hvad vi kunne/for at spærre den."
Denne hengivne elsker af H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, af eventyret og tanken, formulerer også her sit syn på menneskers verden: nødvendigheden af en fortolkning, siden der nu ikke findes absolutte værdier, men kun indsigt, saglighed nok til at tage problemer i øjesyn. Han har derfor måttet kritisere både positivisme, eksistentialisme, marxisme og kristendom med det, man kan kalde "negativ kapacitet", evne til at leve i det relative, i tvivlen.
Det absolutistiske Enten-Eller erstattede han med sit Hverken-Eller. Men det egentlig interessante er bindestregen. Det er den samfundskritiske filosofi, der udtrykkes i rækken af titler og tanker gennem et tiår fra 1969-79: Mellem fortid og fremtid, Uden mål og med, Oprør fra midten, Den gyldne middelvej. Midten er denegentlige radikalitet og protest i tiden.
I Oprørsbogen blandede han stemme med Niels I. Meyer og K. Helveg Petersen, men hørbar er ikke mindst Sørensens særlige røst og diktion, tør, hurtig, præcis, med en tydelig ordglæde sat i den pointerede sagligheds overraskende tjeneste. Mærkeligt som en sandhedsværdi træder frem i humorens regi, sjældent i det patetiske. Han har gjort kunststykket i behandlingen af også de tunge drenge, Nietzsche, Schopenhauer, Erasmus, Karl Marx. Og at både Kafka og Shakespeare er kommet anderledes fra et stævnemøde med Villy Sørensen, siger noget om valgslægtskaber og fortolkningskunst og om sprog funderet i tanken, eller er det tankens vidtdrevne logik i sproget.
Nutidsbedrifter i produktionen har fastholdt hans ry, selv om ensidighedens politisering søgte at overdøve ham gennem 1970'erne.
I småhistorien om Længdespringeren taler et jeg, der i en årrække havde verdensrekorden. Men nutidens ungdom vil i hastigt tempo øge sportspræstationerne. "Vil man kåre verdens største længdespringer, skal man ingenlunde vælge den, der har sprunget længst, men den der har haft rekorden længst, thi han har været længst forud for sin tid."
Svært at undgå associationen til den 70-årige.

Oldtidsbedrifter
Der er lange historiske spring, men lige linjer i Villy Sørensens oldtidsbedrifter, fra renæssancens Erasmus til humanisten ved Neros hof, Seneca, og hans samtidige Jesus (i bogen Jesus og Kristus, 1992), hvor han med tilsvarende filologisk og filosofisk lærdom gik i nærkamp med teologien, lige som han havde taget mytologien op til ny fortolkning, den nordiske med Ragnarok (1982), den græske med Apollons oprør (1989). I begge tilfælde er det skikkelser i mellemrummet: Loke og Apollon som bindestreger mellem det menneskelige og det guddommelige. Formidlere, provokatører.
Til fortrydelse for grundtvigske højskolefolk, der kun kunne se Loke som forræderen, måtte Villy Sørensen tage denne splittelsens refleksive ånd og moderne figur frem til prøvelse på en med tidens tarv og vilkår stemmende bane, som det allerede var Grundtvigs - noget anderledes - fortolkningsprogram.
Det måtte derfor også blive Villy Sørensen, der oversatte brødrene Grimms eventyr med troskab til et pålideligt dansk, ligesom han aktualiserede folkeviserne og læste kunstdigteren Andersen frem til nutiden. I modsætning til nogle af samtidens formynderiske fortolkere har han i fortællinger og analyser talt tankefrihedens og ligevægtens ide. I en splittelsens tidsalder har han villet sammentænke adskilte dele, ikke for at harmonisere, men balancere i et skabelsens midtpunkt. Inspirationen er kunst og myte. Eventyrligt nok for en tænker.
Hans private hverdag træder tydeligere frem i kunsten end i refleksionen. Det mindes man om under læsningen af hans nyeste "nabohistorie" i novelleantologien Lad ikke solen gå ned, hvor hans flytning af bopæl fra Tårbæk til Brede er anskueliggjort, almengjort ved at vise, hvordan støjlidelse også fører til indsigt. Etymologien fortæller ifølge Nudansk Ordbog, at Tårbæk betyder smudsig bæk, mens Brede er en kontraktion af Bredemølle, hvor brede er forvanskning af et ord for forvalter.
Godt at vide, at vi nu har den 70-årige fødselar i forvalterens mølle.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu