Computeren er det vigtigste redskab for den kinesisk fødte fotograf Daniel Lee. I hans bizarre billeder af dyremennesker smelter tradition og teknologi sammen
FOTOKUNST
Et af Daniel Lees billeder af dyremennesker hænger på Brooklyn Museum of Art. Billedet forestiller en blanding af en leopard og et menneske, og skriver sig ind i en vestlig portrættradition.
Leopardmanden kigger afventende ud mod beskueren; han har samlet hænderne med de lange kløer nydeligt bag ryggen, og hele hans skikkelse træder klart frem på en mørk, neutral baggrund. Der er noget ophøjet ved denne skabning, noget som indgyder ærefrygt.
Men et blik på billedet fremkalder også rædsel og undren. Rædsel fordi den portrætterede ligner et fortidslevn eller resultatet af et fejlslagent videnskabeligt eksperiment. Undren fordi billedet er et fotografi. Mutanten udfordrer fotografiets klassiske status som bevis; dets værdi som dokumentation for en hændelse i virkeligheden.
Daniel Lee er fotograf, født i 1945 i Kina, men nu bosiddende i New York. Han er blandt den gruppe af kunstnere - i flæng kan nævnes Nancy Burson, Inez van Lamsweerde og Keith Cottingham - som har taget det computermanipulerede fotografi til sig. En udtryksform, der oprindeligt blev udviklet af reklame- og computerbranchen, men som gennem 80'erne og 90'erne har fået større og større betydning for kunstfotografiet.
Lees dyremennesker har været på forsiden af alverdens magasiner, og han har udstillet i en lang række lande. Senest har han leveret omslag til to litterære bestsellers, Will Selfs Store Aber (1997) og Tom Wolfes A Man in Full (1998).
"Da jeg var yngre," begynder Lee, "troede jeg, at det var fotografens opgave at indfange livet. Således rejste jeg i begyndelsen af 80'erne til minoritetsgrupper i Kina og Burma for gennem mine fotografier at være medvirkende til at bevare fragmenter af det folkeliv, som langsomt var ved at dø ud. Mit ophold var meget givende og resulterede senere i en bog."
Manimals
"Men samtidig opdagede jeg, at tanken om, at fotografen skal være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, slet ikke passede til mine drømme. Jeg var ikke tilfreds med at tage billeder. Jeg ville skabe billeder og overskride fotografiets grænser. Et skridt på vejen var at iscenesætte motivet, men for mig kom den virkelige revolution, da jeg opdagede mulighederne i det digitale fotografi."
Lee lavede de første computermanipulerede billeder i begyndelsen af 90'erne. Det var en serie bestående af tolv portrætter med den overordnede titel Manimals - en sammensmeltning af ordene 'man' og 'animal'.
At forene dyr og menneske kender man allerede fra fotomontagen. I 1931 advarede billedkunstneren og journalisten John Heartfield således mod SPD, det tyske socialdemokrati, ved at placere et brølende tigerhoved på en slipseklædt herre. Heartfields billede var i propagandistisk øjemed meget effektfuldt. Men det så ikke realistisk ud, og det var realisme,
Lee stræbte efter.
"Det var meget vigtigt for mig, at billederne ikke bare forestillede mennesker med påsatte dyrehoveder. I så fald ville billederne have spor efter konstruktionen, og personerne ville komme til at ligne uhyrer fra en special effects-film. I stedet håbede jeg på, at det menneskelige og det dyriske ville flyde sammen og blive til en selvstændig helhed."
"Man kan sige, at jeg brugte dyret til at fortolke den moderne verden. Bag vores civiliserede overflade, bag vores gode manerer, er vi stadig dyriske. Denne ide om et slægtskab mellem dyr og menneske finder man mange steder i Vesten - tænk bare på Minotauros og kentauren i den græske mytologi. Mit udgangspunkt var imidlertid en specifik østlig tradition."
"I den kinesiske astrologi er der tolv dyretegn, som hver symboliserer bestemte år. Eksempelvis kan man være født i tigerens, rottens, abens, oksens, dragens eller slangens år, og de egenskaber, som er knyttet til dyret, gælder også for de mennesker, som er født i dyrets år. Jeg voksede op med denne forestilling. I min barndom planlagde man endnu ægteskab og karriereanliggender ud fra om ens dyretegn harmonerede med partnerens, kollegaens eller chefens."
"Blandt mine venner og bekendte fandt jeg frem til 12 personer, som var født i hver sit år, så hele dyrekredsen kunne repræsenteres. Jeg fotograferede dem og scannede billederne ind på computeren. Herefter kunne jeg gå i gang med at tegne og male dyretræk på menneskeansigtet."
Originalens død
Det er kendtegnende for Lees arbejde, at han hele tiden har søgt tilbage til sine rødder, til sin opvækst. I de senere serier, Judgement og 108 Windows, var afsættet således den kinesiske reinkarnationscirkel.
"Denne cirkel indeholder 108 forskellige væsner - ikke blot mennesker og dyr, men også dæmoner, vogtere, feer og fanger. Ingen ved præcis, hvordan disse væsner ser ud, men jeg forestillede mig, at de gennem reinkarnationen indgik i en bestandig udveksling med mennesket, og at deres fysiske træk satte spor i mennesket."
"I dag scanner jeg ikke længere mine billeder ind, fordi jeg anvender et elektronisk kamera, som sender billedet direkte til computeren. Og efter billedet er taget, kan jeg korrigere lige så meget jeg har lyst til. Jeg har ikke mere brug for film, og det slidsomme arbejde i mørkekammeret er et overstået kapitel."
På spørgsmålet om tabet af fotografiets sandhedsværdi - dets "har været der" - svarer Daniel Lee med bestemthed i stemmen.
"Alle ved, at fotografer altid har manipuleret på den ene eller den anden måde. Alligevel har der været en slags stiltiende aftale mellem fotografen og hans publikum om at bevare myten om den fotografiske sandhed og fotografiet som et vindue til verden. Efter min mening er det digitale fotografi fremtiden for alle fotografer. Det er hurtigt og bekvemt. Jeg kan eksempelvis sende mine billeder gennem e-mail, og folk kan når som helst besøge mit website galleri. Og hvis de kan lide mine billeder, kan de downloade dem. På længere sigt tror jeg, at det traditionelle fotografi vil forsvinde - eller blive marginaliseret og kun spille en rolle, når der skal tages billeder til familiealbummet."
"Computeren giver fotografen mulighed for at være mere kreativ. Jeg har ved flere lejligheder udtalt, at det digitale fotografi er som en tiger med vinger. Tigeren er i sig selv et stærkt dyr. Men hvis man udstyrer den med et par vinger, er den uovervindelig. Sådan forholder det sig også med fotografiet. Computeren har givet mediet ubegrænset magt."
"Med det digitale fotografi er originalen computerfilen, som kan åbnes og manipuleres. Og som kan kopieres igen og igen. Kopien kan ikke skelnes fra originalen. Det er der mange, som har haft problemer med - men hvorfor det? Hele spørgsmålet om det originale kunstværk, er noget som samlerne interesserer sig for, fordi de efterstræber det, andre ikke kan få fat på. De betragter alt ud fra et investeringssynspunkt, hvilket faktisk er en temmelig snævertsynet holdning. Hvis folk ønsker at investere, skulle de hellere købe aktier i et firma."
Fortid og fremtid
Sidste år bad New York Times i et specielt teknologi-tillæg en række kunstnere om at præsentere deres selvportrætter. Blandt disse var Daniel Lee, som lavede en billedrække, der viste udviklingen fra abe til fremtidens menneske. Under billedet havde Lee skrevet en kommentar:
"Fordi teknologien ændrer den måde vi lever og skaber på, ændrer den også vores udseende. Mit billede er derfor et evolutionært selvportræt - et blik ind i en fjern fortid og fremtid. Mine øjne bliver mindre i takt med at elektriciteten mindsker behovet for at kunne se i mørke. Min pande bliver større som mængden af informationer udvider min hjerne. Og som kommunikationen bringer kulturerne tættere på hinanden, blander de forskellige træk sig med hinanden - asiatiske, kaukasiske osv. Kun ørerne bevarer den samme størrelse, fordi vi aldrig må holde op med at lytte."
Daniel Lees billeder er mærkelige. Samtidig med at de ødelægger det traditionelle fotografi, hylder de det fotografiske og placerer sig i et grænseland mellem fortid og fremtid - i en nutid som ikke eksisterer.
*Daniel Lees hjemmeside på internettet: www.daniellee.com
