Den danske senromantik blomstrer op igen. Både danske og tyske pladeselskaber
står bag
NYE CD'ER
Bunken af nyudkomne senromantiske cd'er er overvældende. Hvor skal man begynde, og hvor skal man ende? Jeg vælger Hakon Børresens 2. symfoni, sætter den i afspilleren, og brusende, velduftende orkestermusik slår mig i møde.
Tiden omkring århundredeskiftet var rig på danske komponister, og pladeselskaberne er for længst begyndt at gå på hugst i det store repertoire. At Carl Nielsen og hans tilhængere erobrede førerpositionen med deres antiromantiske æstetik, der definerede Nielsen som det største træ i skoven, har længe sikret ham altoverskyggende opmærksomhed. Men omkring århundredeskiftet var det Nielsens senromantiske antipoder, der satte dagsordenen, og de er kommet ind i varmen igen.
Børresens 2. symfoni hedder Havet og er skrevet i 1904 - samtidig med Debussys La Mer - men den er uimpressionistisk, snarere lyrisk med et strejf af Tjajkovskij. 1. sats slutter med brændingens smældende trompeter, og 2. sats fanger an med sitrende, varme sommerklange. For sammenligningens skyld piller jeg cd'en med Frankfurts radiosymfoniorkester ud og sætter den tilsvarende med Aalborg Symfoniorkester i afspilleren. Selvom deres redegørelse for tredjesatsens tragedie er gribende, falder sammenligningen ud til tyskernes fordel, for her vover dirigenten Ole Schmidt et øje og giver 1. sats forløsende flugt, mens Owain Hughes i Ålborg slår musikken i stykker i en pindehuggende brænding.
Både tyske cpo og billigmærket Naxos, der samarbejder med det danske pladeselskab dacapo, har sendt kombinationen af Børresens 2. og 3. symfoni på markedet.
Naxos byder desuden på Børresens violinkoncert og 1. symfoni forenet på én cd, mens cpo supplerer med hans 2. strygekvartet koblet med strygesekstetten. Jeg prøver kammermusik-cd'en og mødes af et flot lydbillede. Det indspillende ensemble, Copenhagen Classic, kan med færdige og frodige fortolkninger være lanceringen mere end bekendt.
Den ene af ensemblets to cellister, Henrik Brendstrup, genfindes på en cd med musik af en lidt ældre dansk senromantiker, Louis Glass, der selv var cellist. Brendstrups varme tone i cellosonaten står bedre til den meget mørke optagelse af Christina Bjørkøes klaverspil, som til tider får hendes venstrehånd til at drukne, end Arne Balk-Møllers skarpt definerede tone i violinsonaterne.
Den anden Nielsen
Mens meget af Bjørkøes arbejde bliver skønne, spildte kræfter, lyder Per Salos klaver forholdsvis godt på en fornøjelig dacapo-plade, hvor Brendstrup er Salos duo-partner i melodiske karakterstykker af alle de her nævnte komponister og flere til. Mange af værkerne, som de to musikere hygger sig med, er ikke tidligere indspillet, vist heller ikke den afsluttende romance af 'den anden Nielsen' i dansk musikliv dengang - Ludolf. I hvert fald oplyser bookletten, at romancen ikke har været "spillet i generationer før ved indspilningen af denne cd."
Ludolf var ca. ti år yngre end Carl, men modsat navnefællen ikke epokegørende, snarere tilbageskuende. Naxos har kastet sig over Ludolf Nielsens orkestermusik, og man nyder især symfoni nr. 2, skrevet som en hyldest til glæden. Den har helstøbthed, mens 1. symfoni med sin voldsomme slåen ud med armene virker mere som en søgende end en afklaret komponists udsagn - det er klart, at manden kan skrive for orkester, men hvad er det, han vil sige?
1. symfoni er koblet med Ludolf Nielsens Fra Bjærgene - en pittoresk orkestersuite med ruiner og hyrder, hvor komponistens flair for farver kommer til sin ret. Hvorfor mon cd'ens cover er udsmykket med et billede af en ko i Dyrehaven...?
Hvad Ludolf Nielsens 2. symfoni, den til glæden, angår, kan man vælge mellem indspilninger med Sønderjyllands Symfoniorkester under Frank Cramer og Frankfurts radiosymfoniorkester, igen ledet af Ole Schmidt. Den sidste version går tættest på detaljerne i orkestret og virker mest nærværende, men den første - med et fladere, gammeldags lydbillede - giver godt overblik og virker gennemtænkt i de store linjer.
En dansk Berlioz-elev
Noget af det bedst komponerede (og bedst indspillede) i stakken står der Asger Hamerik på.
Han er en af de stadig meget oversete, men absolut interessante komponister i nyere dansk musikhistorie. Studerede hos selveste Berlioz i Paris, mødte Wagner i Berlin, fik opført en opera på La Scala og virkede i mere en 25 år som konservatorierektor i USA. På grund af sine omsiggribende udenlandsophold er han aldrig rigtigt blevet opfattet som en del af musiklivet herhjemme.
Hans fire første symfonier, der er store, dramatiske og flot instrumenteret, er fra 1880'erne - fra Hameriks tid i Staterne - og de er nogle solide grovbrød alle fire. 3. symfoni kan fremhæves som eksempel på deres patos og episke bredde. Dausgaard får flotte effekter frem i musikken, der både kalder på og her får en dynamisk dirigent. 3. symfoni har undertitlen lyrique, mens de to foregående og den efterfølgende, der ligeledes er indpasset i et klassisk, firsatset forløb, hedder poétique, tragique og majesteuse.
Cpo er også med på Hamerik-bølgen og har sammen med Gades strygerserenade-agtige Noveletter indspillet Hameriks 6. symfoni. Den adskiller sig fra de fire første ved at være for strygere alene og udgør et behageligt, men ikke blodfattigt alternativ til de grandiose symfonier for fuldt orkester. Med disse cd'er tilgængelige i pladeforretningerne er der ingen undskyldning for ikke at lære en af vore største senromantiske komponister at kende.
*Hakon Børresen: Symfoni nr. 2-3, Radio-Sinfonie-Orchester Frankfurt dir. af Ole Schmidt/Aalborg Symfoniorkester dir. af Owain Arwell Hughes (cpo 999 353-2/Naxos 8.554951), Symfoni nr. 1, Aalborg Symfoniorkester dir. af Hughes (Naxos 8.554950), Strygesekstet og -kvartet nr. 2, Copenhagen Classic (cpo 999 613-2)
*Louis Glass: Cello- og violinsonater, Arne Balk-Møller (violin), Henrik Brendstrup (cello), Christina Bjørkøe (klaver) (cpo 999 548-2); Cello Miniatures, Brendstrup (cello), Per Salo (klaver) (dacapo 8.224092)
*Ludolf Nielsen: Symfoni nr. 1, Fra Bjærgene, Sønderjyllands Symfoniorkester dir. af Frank Cramer (Naxos 8.554953), Symfoni nr. 2, Sønderjyllands Symfoniorkester dir. af Cramer/Radio-Sinfonie-Orchester Frankfurt dir. af Ole Schmidt (Naxos 8.554952/cpo 999 356-2)
*Asger Hamerik: Symfoni nr. 1-4, Helsingborgs Symfoniorkester dir. af Thomas Dausgaard (dacapo 8.224076, 8.224088), Symfoni nr. 6, Deutsche Kammerakademie Neuss dir. af Johannes Goritzki (cpo 999 516-2)
