Læsetid: 2 min.

Den geniale håndværker

16. januar 1999

Genhør med altsax-veteranen Phil Woods i selskab med Radioens Big Band

KONCERT
For 25 år siden kom der en plade med ham med titlen Musique du bois. Det var en oversættelse af hans efternavn til fransk, men faktisk var der også en slags mening i at tale om musik af træ, eller fra skoven, i forbindelse med Phil Woods, for der var altid noget naturnært over hans spil, et vist udendørs, friskblæst præg, som egentlig slet ikke passede til de lokaliteter, hvor man normalt måtte opsøge den.
Derfor er det også nærliggende, at han i modsætning til næsten alle andre jazz-blæsere har insisteret på at spille uden mikrofon-forstærkning af sin egen gruppe. Og jeg har svært ved at betragte det som et rent tilfælde, at hans obligatoriske hovedbeklædning under offentlig fremtræden i mange år har været en skipperkasket. Det har understreget karakteren af frisk luft og høj himmel over hans musik. Men det har også fremhævet det ligefremme, uopstyltede ved hans spil, det synftige, håndværkeragtige i hans forhold til musikalsk skaben.
Han har netop rundet de 67, og hans musik har i snart et halvt hundrede år været præget af usvigelig konstans. Aldrig en solo, der var mindre end hørværdig. Men måske heller aldrig, eller kun yderst sjældent, en solo der var væsentligt mere end det.
Hans løbebane har været præget af små grupper, kvartetter eller kvintetter, mest hans egne. Men han har sandelig også gjort erfaringer som orkestermusiker, under Dizzy Gillespie, Quincy Jones og Thelonious Monk. Og han har for en snes år siden været gæstesolist hos Radioens Big Band.

Også i kvartet
Derfor var det nærliggende at genoptage samarbejdet i denne måned, hvor Woods er i landet som månedens jazzgæst. Også fordi orkestrets chefdirigent, Jim McNeely, var pianist i Woods' kvintet i fem år i starten af 90'erne.
Den første af de tre koncerter fandt sted i et propfuldt jazzhus, hvis publikum tydeligvis for en stor del havde aftenens solist i kær erindring. Der var næppe heller nogen af tilhørerne, der kunne føle sig skuffede over det frodige altsaxspil, som Woods udfoldede i McNeelys fine ballade-arrangement af Frank Sinatra-klassikeren "In the Wee Small Hours of the Morning".
En anden perle var en kvartet-version af den ældgamle traver, "My Melancholy Baby", som i sin tid blev støvet af af Charlie Parker, Woods' vigtigste forbillede, hvis særlige lidenskab dog ligger uden for disciplens rækkevidde. En attraktion ved dette stykke var det også at McNeely her overtog klaverskamlen fra Nikolaj Bentzon og viste hvilken fremragende pianist han stadig er.
Ellers var aftenens program især præget af kompositioner af McNeely og en enkelt af
Woods. Det spilles også i Magasinet på Brandts Klædefabrik i Odense i aften kl. 20 og vil senere kunne høres i radioens P2. Woods afslutter sit Danmarks-besøg ved at spille sammen med Repertory Quartet i Copenhagen JazzHouse lørdag den 30.

*Phil Woods med Radioens Big Band under ledelse af Jim McNeely i Copenhagen JazzHouse torsdag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her