Mikrolån og mobiltelefoner skal være løftestangen til velstand for de fattigste
i Bangladesh
IT I BANGLADESH
"Informationsteknologien er en kæmpe mulighed for verdens fattigste. Den eliminerer de store afstande, der altid har været en kolossal barriere for fattige," siger Muhammad Yunus, stifteren af et af verdens mest kopierede initiativer til afskaffelse af fattigdom i verden: Grameen Bank i Bangladesh.
"Adgang til information er utroligt vigtigt i fattige områder. Mellemmænd kan ikke længere snyde. Folk får bedre priser for deres produkter og kan orientere sig om markeder," siger Yunus, der i bankens regi er i færd med at realisere en storstilet IT-vision for landområderne i Bangladesh.
Grameen Bank yder såkaldte mikrolån - lån på hvad der svarer til få hundrede dollar - til folk, der kan dokumentere, at de ikke ejer en rød øre. Banken startede i 1983, efter at Yunus havde konstateret, at et privat lån på 27 dollar til i alt 42 hårdt trængende landsbyboere i Bangladesh blev betalt tilbage prompte.
Med en tilbagebetalingsprocent på 98 blev banken en succes. Grameen Bank betjener i dag 2,7 millioner lånere fra 40.000 af Bangladesh 68.000 landsbyer. Sidste års samlede udlån var på 500 millioner dollar, med et gennemsnit på 10 dollar pr. lån. Målet for Grameen Bank er før 2006 at bringe to mio. af bankens lånere over på den sikre side af fattigdomsgrænsen, som defineret af lånerne selv.
Her kommer informationsteknologien ind i billedet.
'Telephone ladies'
Yunus dannede i 1997 mobiltelefonselskabet Grameen Telecom og internetudbyderfirmaet Grameen Cybernet. Sammen med blandt andet det norske teleselskab Telenor har Yunus dannet aktieselskabet GrameenPhone, der sælger mobiltelefoner til såkaldte telephone ladies i landsbyerne. Telefondamerne låner penge til telefonen i Grameen Bank og sælger opkald til landsbyens indbyggere og bliver derved i stand til at tjene op til 700 dollar om året, svarende til det dobbelte af en gennemsnitsindtægt i Bangladesh. Der er p.t. 200 telephone ladies i Bangladesh, og Yunus regner med, at der vil være 1.000 ved årets udgang.
- Har de fattige råd til at ringe?
"Hvis det er billigere at ringe end at rejse, så vil folk hellere ringe. Og der er masser af økonomiske, sociale og helsemæssige grunde til, at folk bruger telefonerne," siger Muhammad Yunus til Information.
"Desuden er der mange bangladeshere, der arbejder i udlandet, som gerne vil ringe til deres familie i landsbyerne."
- Hvilken betydning mener du, Internettet har for udviklingen i landsbyerne?
"Efterhånden som mobilnettet vokser, kan vi bruge det til at tilbyde internet-adgang i landsbyerne. Det vil medføre jobmuligheder for de unge i byerne samt uddelegering af jobfunktioner, der tidligere blev varetaget i byerne. Internettet ophæver afstandene og kan derved medvirke til at løse problemet med de overfyldte storbyer," siger Yunus, hvis banksystem er eksporteret til mere end 60 lande, heriblandt USA og Canada.
"Gennem vores eget internetudbyderfirma dækker vi allerede Dhaka og andre større byer. Vi har leaset adgang til Bangladesh Railways fiberoptiske net. Hvis regeringen tillader det, kan vi tilbyde service overalt i Bangladesh. Men regeringen har endnu ikke givet tilladelse, og i det hele taget er regeringen ikke særligt villig til at støtte os."
Landsbyens cyberkiosk
"Planen er at bruge internettelefoni og satellit-tv til at udbrede uddannelse og hjælp," siger Yunus. "Med midler fra Grameen vil vi stille computere til rådighed i landsbyerne i cyberkiosker, der vil blive finansieret af det, de unge tjener ved programmering og dataindsamling ved computerne. Vi vil udvide den service, som vi kalder knowledge on demand, og sprede information og viden til folk for små ydelser."
Grameen Bank har sideløbende startet et igangsætter-projekt, der forsøger at opdyrke nye markeder for varer fra Bangladesh. Håndvævede produkter fra de fattigste egne markedsføres og sælges i Italien, Tyskland, Frankrig og USA.
"Vi arbejder på at finde andre eksportområder," siger Yunus, som lover, at det snart vil være muligt at gå ind på en hjemmeside og bestille varer fra landdistrikter i Bangladesh direkte via internettet.
Store dele af Grameen Banks livsgrundlag skyllede bogstavelig talt væk, da Bangladesh sidste år blev ramt af en oversvømmelse. Grameen Bank lånte 100 millioner dollar og tilbød sine kunder særlige kriselån.
"Grameens særlige hjemmeside med fakta om oversvømmelsen har haft mere end 500.000 hits fra hele verden," nævner Yunus som endnu et eksempel på, hvordan IT kan gavne i kriseområder.
NGO-grupper beskyldte efter oversvømmelsen Grameen Bank for griskhed, fordi banken ikke eftergav de små lån, men tværtimod satte de i forvejen fattige i endnu tungere gæld.
"Vi eftergiver aldrig lån," siger Muhammad Yunus. "Grameen er ikke et nødhjælpsprogram, vi er en bank."
