Læsetid: 6 min.

Giv en mus til Afrika

23. januar 1999

Internettet breder sig i udviklingslande, men det er uvist, om de fattigste får gavn af teknologien

EN ÆNDRET VERDEN
Internettet boomer i den tredje verden. Antallet af internetbrugere i Afrika, Syd-Amerika, Caribien samt Øst- og Central-Europa vil stige fra otte millioner i dag til cirka 26 millioner i 2001. En fire-dobling, der gør, at u-lande i de kommende år vil tegne sig for den mest dynamiske IT-udvikling uden for USA.
Det hævder International Data Corporation, og vurderingen bestyrkes af både Verdensbanken og UNCTAD (FN's Konference for Handel og Udvikling. Den udbredte optimisme er baggrunden for rapporten Internet and poverty - real help or real hype?, som medieinstituttet Panos udsendte sidste år.
"Kommunikationsteknologi vil ændre verden på måder, vi end ikke er i stand til at begribe i dag," siger Muhammed Yunus, leder af bank- og telekommunikationsprojektet Grameen i Bangladesh.
Målet for hans projekt, der er baseret på ideen om mikrolån og mobiltelefoni til de allerfattigste, er at lirke to millioner fattige i Bangladesh om på den magelige side af fattigdomsgrænsen.
Grameen er et af de projekter, der giver Panos-rapporten anledning til at lufte en vis optimisme. Men i øvrigt er konklusionen, at det efter kun fem år med World Wide Web er for tidligt at vurdere informationsteknologiens reelle betydning for u-lande.
Rapporten peger på områder, hvor IT-brug er eller kan blive af vital betydning for verdens fattigste. Det gælder sundhed, uddannelse, handel samt infrastruktur i landdistrikter, hvor man tidligere har været afskåret fra enhver kontakt med omverdenen.

Egne satellitter
På sundhedsområdet fremhæver Panos projektet SatelLife/Healthnet, etableret i 1989. Healthnet formåede i starten af halvfemserne at rejse penge til opsendelse af egne satelliter og betjener i dag cirka 4.000 sundhedsarbejdere, fordelt på mere end 30 lande.
Organisationen varetager en lang række online-funktioner fra forsyning af lægeredskaber og undervisningsmateriale til akut rådgivning, udarbejdelse af sundhedsstrategier og katastrofeplaner m.m. Panos-rapportens liste over Healthnets positive resultater er lang, men der er også kritik:
"I stedet for at bruge penge og energi på at sætte læger online, burde vi sørge for at etablere de basale sundhedsmæssige infrastrukturer," siger lægen Pratiba Panday, Katmandu.
"De, der har allermest brug for Healthnet, har ikke adgang til det," siger Valery M. Inshley fra International Nepal Fellowship, som beskylder Healthnet for at satse for ensidigt på byområder.
Verdensbanken er en af mange organisationer, der ser et enormt potentiale for Internettet som base for spredning af uddannelse og viden i u-lande.
Verdensbanken har med sit Information Development Project (InfoDev) blandt andet investeret 1,2 millioner dollar i et virtuelt universitet i Afrika. Det er for tidligt at bedømme det praktiske udbytte af universitetet, men de afrikanske brugere er ikke udelt begejstrede.
"En universitetsprofessor i Etiopien får, hvad der svarer til 4.000 dollar om året," skriver Medishab Haile, studerende fra Etiopien, i en af universitetes nyhedslister:
"Tænk, hvor mange ekstra forelæsninger, man kunne få for 1,2 million dollar. Hvis Verdensbanken virkelig vil hjælpe, burde de opfordre afrikanere til at rejse hjem og undervise i hjemlandet. Det er kun afrikanerne, der kan løse deres egne problemer," siger Haile.

Opkobling via sattellit
På Alexander High School i Cape Town, der ligger i et område uden jordbaseret telefonnet, har man ifølge Panos-rapporten kørt et vellykket forsøg med internetopkobling via satellittelefon.
"Brugen af e-mail har mangedoblet vores undervisningsmuligheder," siger matematiklærer Muhammad Goolam fra skolen.
Men stadig er det kun en procent af skolerne i Sydafrika, der tegner sig for mere end 90 procent af al internetbrug i Afrika, der har adgang til nettet.
Nogle frygter, at IT-begejstringen får ansvarlige til at glemme behovet for lærere. I Argentina har skolelærere været i sultestrejke i protest mod regeringens negligering af skolernes behov.
Hvor internetforbindelser i u-lande i begyndelsen blev opsat af NGO-netværk, er brugen siden 1995 i tiltagende grad blevet kommerciel. I Sydafrika er der i dag langt over 100 udbydere.
Panos-rapporten spår med forbehold, at liberaliseringen af teleselskaber i u-lande vil føre til prisfald og automatisk spredning af teknologien. Høje priser og skatter er stadig den største hindring for IT-spredning i u-lande.
Mange u-lande er kommet langt med hensyn til etablering af satellit-understøttet telefonforbindelse til afsides egne, men fra etablering af mobiltelefon- og radioforbindelse er der langt til implementering af alment tilgængelig internetteknologi.
Sydafrikaneren Ben Fouché, næstformand i International Council for Scientific and Technical Information, siger i seneste nummer af
videnskabsmagasinet Nature:
"Mangel på adgang til internettet har været den største barriere for dets anvendelse i u-lande, men det forhold er ved at ændre sig drastisk. U-lande kan ved et tigerspring bringe sig foran højt udviklede lande, fordi priserne på digitale netværk presses ned, når nationale telefonmonopoler brydes."

Sydafrika skoleeksempel
Sydafrika, der ligger nummer 16 på listen over verdens mest internetforbrugende lande, står som skoleeksemplet på et u-land med IT-succes. Men IT-journalist David Nthengwe fra nabolandet Namibia er skeptisk:
"Namibia følger i hælene af Sydafrika på IT-området, men hvis vi taler om lande som Zimbabwe, Malawi, Tanzania, Mozambique og Swaziland er IT stort set udelukket. Teleinfrastrukturen er ikke vedligeholdt, og selv om den var, ville den være stækket, fordi landenes regeringer sidder på monopolet."
David Nthengwe tror ikke på historierne om et digitalt boom for u-lande, selv om internettet har haft stor bedtydning for ham selv.
"Jeg har været heldig," siger Nthengwe til Information, "takket være Internettet har jeg ernæret mig som uafhængig free-lance journalist i halvandet år. Jeg har hus med tre værelser og køkken, tv, telefon, computer og internetforbindelse. Uden e-mail og den mulighed for research, internettet giver, ville jeg ikke være, hvor jeg er i dag. Men jeg må konstatere, at det er bedrøvende få af mine kolleger, der kender og bruger Internettet. Og når det gælder den brede befolkning, så tror jeg det vil vare 20-40 år, før IT bliver et almindeligt benyttet redskab."
"Computere er uoverkommeligt dyre i Namibia. Politikerne tænker kortsigtet og iværksætter ikke de nødvendige uddannelser. Mange taler ikke engelsk, flere kan hverken læse eller skrive. Et andet stort problem er manglen på uddannede folk. Det vil tage 20 år, før vi har de rigtige folk og uddannelser," siger Nthengwe samstemmigt med Panos-rapportens liste over forhindringer for et IT-boom i U-lande.

IT skal prioriteres
- Tror du på en udjævning af grænsen mellem rige og fattige?
"I Namibia, hvor IT er liberaliseret, gør regeringen en indsats for at få sine egne instanser på nettet. Det vil gavne de velhavende i storbyerne, men ikke folk i landdistrikterne, hvor internet ikke er på dagsordnen, fordi det er for dyrt."
- Bør internet og telekommunikation efter din mening have en førsteprioritet i underudviklede områder?
"Hvis folk har brug for vand, er teknologien ikke en første prioritet. Men det bør være en prioritet for en regering, at der er IT i landområder, så man hurtigere kan gribe ind. når der er nød eller behov for bistand. Desværre tænker politikere i Afrika meget kortsigtet. De ser ikke på de lange perspektiver, og bureaukratiet og korruptionen i regeringerne hernede gør ikke situationen bedre."
"Et andet problem er sikkerhed. IT-udstyr eller telefonanlæg risikerer i visse områder simpelt hen at blive stjålet. Derfor er IT-udviklingen nødt til at gå hånd i hånd med en generel udvikling," siger David Nthengwe.

*Panos-rapporten på nettet: http://www.oneworld.org/panos/briefing/interpov.htm

TEMA
Internet og fattigdom

"Internettet og digital kommunikationsteknologi vil danne basis for et udviklingsmæssigt tigerspring for udviklingslande," hævder protagonister for den globale IT-revolution.
I rapporten Internet and poverty - real help or real Hype, udgivet af det NGO-baserede medieinstitut Panos i London, forsøger Duncan Pruett og James Deane fra henholdsvis FN og Panos at samle IT-erfaringer fra alverdens u-lande for at give et nøgternt bud på den reelle IT-situation i underudviklede områder.
Information har inspiceret fronterne mellem rige og fattige i Cyberspace.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu