Læsetid: 6 min.

Grønlands nye valg

8. januar 1999

Grønlands vælgerkorps tæller små 24.000 vælgere, der den 16. februar går til valg
efter en ny lov. Grønland er nu én stor landstingskreds

Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt udskrev det længe ventede valg til Landstinget i Grønland i forbindelse med sin nytårstale.
Ifølge de første udmeldinger om valgtemaer vil Siumut arbejde på større selvstændighed indenfor rigsfællesskabet, styrke uddannelsessystemet og afskaffe det ensprissystem, der gør, at agurker koster det samme i yderdistrikterne, som de gør i åbentvandsbyerne på Vestkysten. Hvordan det i praksis kan lade sig gøre, uden at skyde ydersamfundene, der i forvejen er de hårdest belastede i landet, i sænk, er en nød, der endnu ikke er knækket.
Det liberale Atassut slår ved valgkampens start til lyd for en sænkning af selskabsskatten og bedre vilkår for den indenlandske produktion. Og ligesom for Siumut er en løsning af boligproblemerne og problemerne indenfor uddannelsesområdet højt prioriteret. Grønland har for få boliger, for dårlige boliger og uddannelserne kæmper for tiden med en overvældende mangel på undervisere.
Det har længe været "lige før et valg" i Grønland. Avisernes ledere har siden efteråret råbt på, at nu var tiden inde, koalitionsparterne Siumut og Atassut spændte ben for hinanden og en skjult valgkamp har de sidste mange måneder blokeret for et effektivt politisk arbejde.
Valgdatoen er sat til den 16. februar. Der skal vælges 31 medlemmer til det Ting, der nærmest er at sammenligne med det danske Folketing, og herudfra skal så Landsstyret - regeringen - sammensættes.
Brevstemmere er allerede ved at sætte kryds til trods for at de færdige lister over hvilke partier og kandidater, der opstiller, endnu ikke foreligger.
Siumut er i skrivende stund det eneste parti af de tre gamle - Simut, Atassut og IA - 1 der har fremlagt kandidatlister. Kun med enkelte overraskelser, bl.a. stiller sangeren og skuespilleren fra filmen Lysets Hjerte, Rasmus Lyberth, op i Qaqortoq, muligvis en måde at forsøge via et populært ansigt at tiltrække de mange stemmer, der gik fra partiet til Atassut i foråret 1998. Forventeligt, men nok ikke særlig smart i forhold til at høste stemmer, domineres Siumuts liste af mænd. Partiets tidligere landsstyremedlem for sundhed, Marianne Jensen, er ikke at finde blandt navnene - hun meddelte i efteråret hun ikke agtede at genopstille.
Partiet Akulliit Partiiat, der senest var på banen i marts 1998, er afgået ved døden, dets leder Bjarne Kreutzmann står nu på listen hos Siumut.

I følge en meningsmåling fra november, foretaget af HS Analyse, er Siumut, midterpartiet, der herhjemme samarbejder med Socialdemokratiet, inde i en fremgang, mens Atassut, det liberale parti, der ønsker fortsat nær tilknytning til Danmark og herhjemme samarbejder med Venstre, har tilbagegang. Stik imod hvordan udviklingen ellers tegnede efter Folketingsvalget 1998. Atassuts fremgang dengang blev tilskrevet "Ellen-effekten". Ellen Kristensen blev ved Folketingsvalget i marts 1998 valgt ind for Atassut og skubbede herved partifællen Otto Steenholdt fra den plads i tinget, han havde beklædt i 21 år.
Paradoksalt nok er det samme Ellen Kristensen, der er årsagen til de store revner, der forud for valget tegner sig i Atassut. Efteråret har været præget af en intern kamp mellem hende og den detroniserede Otto Steenholdt, som hun kalder en "bitter taber", mens han lader skinne igennem, at hun nok er smuk, men en
uerfaren amatør uden politisk tæft. I to sager er hun blevet kritiseret for at gå imod sit eget parti og imod Grønlands interesser. Den væsentligste sag var, da Ellen Kristensen i foråret nægtede at indgå studehandel med den danske regering for at få pinsepakken igennem - hendes 'betaling' i den forbindelse skulle være et anseeligt beløb til den renoveringsfond, som er en mærkesag for de grønlandske politikere på tværs af alle partiskel. Hun blev fra alle sider i Landstinget beskyldt for at sætte loyalitet mod et dansk parti (Venstre) over sit eget parti og over Grønlands interesser. Ellen Kristensens sekretær og kæreste, Johnny Henriksen, forsøgte op mod udskrivelsen af valget at stable et ny parti på benene, og selvom Ellen Kristensen har afvist, at hun stiller op til landstingsvalget for Atassut, afviste hun ikke, at hun ville stille op for et nyt 'socialt-liberalt' parti. Johnny Henriksen udtalte imidlertid til Grønlands Radio i denne uge, at han har opgivet at nå at lave et nyt parti, i stedet vil han selv opstille på Kandidatlisten, der bliver den 4. valgmulighed på stemmesedlen den 16.
Ellen Kristensen er 25 år, og alene i kraft af sin alder og køn en stemmesluger. I marts løb hun med det største antal personlige stemmer overhovedet. Som ung politiker tiltrækker hun ungdommen. Og her er vi så ved det problem, som politikerne endnu ikke har formået at løse - måske ikke formår at løse, fordi det jo vil betyde, at de selv skal afgive indflydelse: størstedelen af dem, der i dag sidder på magten, er generationen, der også indførte Hjemmestyret i 1979. Og for Grønlands mange unge er de udslidte og færdige. De gamle politikere opfattes som korrupte pampere, der i hvert fald ikke har de visioner, der skal til for at få de unge til at stemme på dem. De unge vil have unge, og det vil slå stærkt igennem i de kommende år, når de meget store generationer kommer på banen.

Siumut er rimeligt godt kørende for tiden. Efter et dyk i foråret og støt tilbagegang efteråret igennem, vendte billedet i november. Siumuts fremgang satte ind, mens Atassut, da Ellen-effekten aftog og partiet slog revner, begyndte at gå tilbage. Siumut har en stærk mand i Landsstyreformand Jonathan Motzfeldt, som overtog ledelsen, da Lars Emil Johansen i 1997 valgte en stilling indenfor Royal Greenland. Siden har bl.a. et suverænt valg til formandsposten i partiet bekræftet den opbakning og good-will, som den 60-årige Motzfeldt har i partiet. Siumut har dog det samme problem som Atassut - de mangler unge ansigter, og i den korte valgkamp, der er lagt op til, kan det også vise sig at være en svaghed, at partiet står uafklaret overfor de røster om uafhængighed af Danmark, der lyder fra store dele af befolkningen, bl.a. fagbevægelsen.
Koalitionen mellem Atassut og Siumut har ifølge mange udenforstående iagttagere fungeret dårligt. Men forud for valget vælger i hvert fald toppolitikerne at nedtone det vanskelige samarbejdsklima mellem parterne.
Der har været spekulationer om bogstavkombinationer i regeringsdannelsen, længe før valget blev udskrevet - og intet kan udelukkes. Hvis Siumut får bekræftet sin fremgang, kan landets største parti forventes at prøve at danne regering alene, ellers kan en koalition med Atassut, som den der netop har været, tænkes, ligesom et samarbejde med IA ikke er udelukket. I forbindelse med udskrivelsen af valget udtalte Jonathan Motzfeldt, at han selv mente, koalitionen havde fungeret udmærket, og at Atassut var en mere nærliggende koalitionspartner end IA. Der har også været gisninger om at IA - på venstrefløjen - og det liberale Atassut kan prøve at finde sammen for at bryde Siumuts lange magtmonopol. Det er nok mindre sandsynligt.

Grønlands vælgerkorps tæller små 24.000 vælgere, der denne gang går til valg
efter en ny lov, vedtaget i oktober. Grønland er nu én stor landstingskreds. Ændringerne er foretaget bl.a. for at binde landet sammen i ét område og hindre, at politikerne bliver for 'lokale' og plejer lokale interesser, således som der har været en tendens til. Samtidigt er der blevet sat loft på antallet af kandidater, således at der kun kan opstilles dobbelt så mange kandidater, som der skal vælges. Det er usikkert, hvilke konsekvenser den nye valglov vil få på valget, men det kan tænkes, at i hvert fald Kandidatlisten vil lide under den, da det nu er muligt at gå ind og stemme landspolitisk på den enkelte vælgers foretrukne kandidat.
De nærmeste dage vil vise, hvilke kandidater IA, Siumut og Kandidatlisten har at byde på. Man gætter nok ikke helt ved siden af, hvis man skyder på, der vil være flere unge ansigter end tidligere. Sådan burde det i hvert fald være, hvis landets ungdom og det behov for fornyelse, kanonvalget af Ellen Kristensen var udtryk for, skal tages alvorligt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu