Læsetid: 3 min.

Grundlovsstrid i R

11. januar 1999

Niels Helveg Petersen ønsker flere folkeafstemninger - det gør Marianne Jelved absolut ikke

Uenigheden i Det Radikale Venstre om folkeafstemninger blev trukket skarpt op, da partiet i weekenden tog fat på at fejre Grundlovens 150 års jubilæum med en debat om ændring af den.
Udenrigsminister Niels Helveg Petersen går ind for flere folkeafstemninger.
Han mener, de kan virke som modgift mod "ligegyldigheden og politik som uforpligtende underholdning som en evig sæbeopera, der entager sig selv i alle tv's nyhedsudsendelser mange gange hver dag."
"Mediernes behandling af stoffet får en ny betydning, når hver enkelt af os til sidst skal hen på skolen og sætte vores eget lille kryds, bekende kulør i hvert fald over for os selv," sagde han.
Partiets Grundlovsgruppe har foreslået en ret til at få en bindende folkeafstemning om et emne, hvis fem eller ti procent af vælgerne støtter kravet.

Jelved meget kritisk
Men partiets leder, økonomiminister Marianne Jelved, frygter tværtimod, at flere folkeafstemninger undergraver det repræsentative demokrati. "Jeg ønsker ikke ændringer; jeg er meget forbeholden overfor de argumenter, der bruges i Det Radikale Venstre," sagde hun.
Det er en kedelig tankegang at folket skal "korrigere og tilrettevise" politikerne. Ansvaret for at gå imod forsimplingen og ligegyldigheden, "tivoliseringen" af politik, kan partierne ikke skyde fra sig.
"Det er et fælles ansvar for de folkevalgte og partierne at skabe dialog, involvering og engagemnt i det, vi vil blive ved med at kæmpe for at nå," sagde Marianne Jelved.
Redaktør Torben Krogh, der var inviteret til at tale ved stævnet, havde en tilsvarende tankegang:
"Det er primitivt at man kun kan sige ja eller nej til et givet spørgsmål. Kompromis'ets kunst - at finde løsninger som det store flertal kan leve med - går tabt," sagde han.
Sager der har været til folkeafstemning vil være låst fast i mange år - og partierne vil blive yderligere svækket hvis enkeltsags-partier får større tumleplads, sagde han. Han advarede også mod risikoen for populisme:
"I denne forsamling vil man ikke sende skat eller udlændingepolitik til folkeafstemning. Men hvad skal man svare hvis andre siger, at det er formynderi?"

Absurd situation
Den nuværende Grundlovs paragraf 42 giver en tredjedel af folketingets medlemmer ret til at kræve folkeafstemning om et vedtaget lovforslag, bortset fra finansloven, love om løn, pension, skat, indfødsret, traktatmæssige forpligtelser mm. Men muligheden bruges meget sjældent.
Desuden siger Grundlovens paragraf 20, at der skal være fem sjettedeles flertal for afgivelse af beføjelser som tilkommer rigets myndigheder.
Ellers skal det godkendes ved en folkeafstemning. Den paragraf er brugt ved alle afstemningerne om EF/EU, undtagen 1986, hvor statsminister Poul Schlüter udskrev en vejledende folkeafstemning om EF-pakken.
"Den ringe anvendelse af paragraf 42-afstemninger i forhold til paragraf 20 har skabt en ejendommelig, nærmest absurd situation," mener Niels Helveg Petersen.
Vi skal holde folkeafstemninger om nærmest ubegribelige traktattekster men afstår fra at gøre det om "mere nære, vedkommende spørgsmål."
Professor i stats- og forvaltningsret Jens Peter Christensen påpegede, at man kan holde folkeafstemninger om næsten alt, enten efter Grundloven eller 'Schlütermetoden'. Folketinget kan også vedtage at give en vis del af vælgerne ret til at kræve en folkeafstemning, uden at det står i Grundloven.
Men også han påpegede, at det fører til enkeltsags-politik, som andre af Det Radikale Venstres forslag til ændringer af Grundloven netop vil have os væk fra.

Mange ændringer
Partiets grundlovsgruppe har stillet en lang række forslag til ændring af forfatningen.
Blandt andet mere tidssvarende formuleringer af det internationale samarbejde og afgivelsen af suverænitet og kompetence.
Grundloven skal give en bedre sikring mod registrering, sikre retten til sundhed og velfærd og forvaltningsrettens hovedprincipper. De grundlæggende menneskerettigheder skal fremgå klar af loven.
Gruppen har også forslag til modernisering af bestemmelserne om kongehuset og folkekirken, afskaffelse af rigsretten til fordel for Landsret og Højesteret - og en "relevant diskussion" om at indføre faste valgperioder og erstatte det nuværende princip om at en regering ikke må have et flertal imod sig med et krav om at der skal være et flertal for den.
Dette princip, 'positiv parlamentarisme' og/eller faste valgperioder, mener Niels Helveg Petersen også at man skal overveje - for at undgå ustabile perioder som i 70'erne, hvor der var valg hvert andet år.
De fleste var enige om at Grundlovens ord er utidssvarende - nærmest uforståelige uden nærmere forklaring.
Venstres formand, Anders Fogh Rasmussen, benyttede anledningen til siger, at han vil opfordre statsministeren til at søge tilslutning blandt de politiske partier til at nedsætte et udvalg af eksperter i statsret til at kortlægge de punker, hvor der er behov for Grundlovsændringer.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her