Læsetid: 3 min.

Historien i syltekrukke

5. januar 1999

Københavns Universitet foreslår en historisk undersøgelse af det samlede danske efterretningsvæsen - politikerne svarer ikke

I to måneder har Institut for Historie på Københavns Universitet ventet forgæves på et svar fra Folketingets Retsudvalg. Institutleder professor Niels Thomsen skrev til politikerne den 2. november. Han foreslog en undersøgelse af hele det danske efterretningsvæsen efter 1945. En undersøgelse med ubegrænset adgang til materiale og fuld forskningsfrihed - med det formål at belyse "demokratiets pligt og ret til selvforsvar".
Niels Thomsen anmodede om foretræde for udvalget, hvis forslaget havde interesse.
Han har ikke fået svar.
"Der er interesse i Folketinget for en sådan undersøgelse, men den deles åbenbart ikke af et flertal," konstaterer Niels Thomsen.
"Det må åbenbart være folk uden bregreb om fortiden, der først har sagt, at de ville have en undersøgelse - og dernæst er ude af stand til at gennemføre den," mener han.
"Det ene regeringsparti har jo også det problem, at den mest nærgående og dermed farligste registrering foregik inden for AIC, Arbejderbevægelsens Informations Central, som førte lister over, hvem der havde de forkerte anskuelser. En efter min mening fuldstændig berettiget aktivitet, men altså ikke politisk korrekt i dag."
Niels Thomsen forestiller sig, at et flertal uden om regeringen kunne enes om en historisk undersøgelse.
Men det er skudt helt ved siden af, siger Søren Søndergaard fra Enhedslisten:
"Der har aldrig været flertal uden om regeringen for at lave en undersøgelse af efterretningsvæsenerne, kun om at hvis den bliver til noget, skal den også være historisk. Men der er ingen af de borgerlige, undtagen Jann Sjursen fra Kristeligt Folkeparti, der ønsker en undersøgelse."

Korslagte arme
Det bekræftes til fulde af den konservative ordfører Bendt Bendtsen. Siden justitsminister Frank Jensen fremsatte sit lovforslag om en undersøgelse, er der ingenting sket. 347 spørgsmål ligger ubesvaret i Justitsministeriet. Det passer Bendt Bendtsen udmærket.
"Hvis ikke der sker noget inden Folketingets sommerferie, så bortfalder forslaget. Det vil vi se med tilfredshed på," siger han.
Venstres ordfører, Birthe Rønn Hornbech, siger:
"Jeg har direkte anbefalet ministeren personligt at lade det lovforslag ligge."
I stedet for en juridisk undersøgelse af PET's fortid ønsker hun regler om større åbenhed i fremtiden.
Hun undrer sig dog over, at Niels Thomsen ikke engang har fået svar på sit brev.
"Det må være en ekspeditionsfejl," siger hun.
"Vi kan tage alle de historiske undersøgelser, det skal være. Det kræver ikke et lovforslag"
- Ønsker du en uafhængig historisk undersøgelse med fuld adgang til kilderne?
"Det er jo det, jeg ikke kan overskue. Derfor vil jeg gerne have Niels Thomsen i foretræde, så jeg kan stille spørgsmål om, hvad der skal til, og hvad for konsekvenser det har."
"I øjeblikket tager vi ikke initiativ til noget som helst," fortsætter hun.
"Men hvis Frank Jensen vil foreslå en historisk undersøgelse, så møder vi med positivt sind - ud fra en forestilling om forskningens frihed og uafhængighed, det er jo klart."

PET-minister Jensen
"Hvis Frank Jensen gerne vil huskes som PET-ministeren, så skal han bare blive ved med at sylte undersøgelsen," siger Søren Søndergaard.
"Hvis ikke han finder et politisk flertal og får undersøgelsen sat i gang, så bliver den bare lavet af Folketinget. De 347 spørgsmål, der allerede er stillet i Retsudvalget, kan han ikke slippe for at svare på. Han kan ikke henvise dem til undersøgelsen hvis ikke den bliver lavet."
"Men det kan jo være, at de vil give PET god tid til at destruere bevismaterialet. Det er da meget sandsynligt. Det er et meget stort arbejde, for de har et meget stort arkiv. I forbindelse med sagen om Peter Stræde kom det frem, at PET havde udklip liggende fra Jyske Vestkysten om hvordan organisationen Konvoj til Bosnien indsamlede nødhjælp til de sultende i Tuzla. Når de ligger med sådan noget, er det jo et spørgsmål, hvad der ikke ligger i arkivet. Så det tager nok lidt tid at gå det igennem og få de ubehagelige ting smidt ud," mener Søndergaard.
Både Venstre og De konservative har tydeligt givet udtryk for, at det var i orden at bryde loven, bare det var de røde, det gik ud over, for de var kommunister, der solgte fædrelandet, siger Søren Søndergaard. Denne "retspolitisk interessante" undskyldning for lovbrud er også grunden til, at man ikke kan skabe flertal for noget uden om regeringen, siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her