Analyse
Læsetid: 5 min.

En japaner i Euroland

13. januar 1999

Den japanske ministerpræsident Keizo Obuchi har på sin rundtur i Europa søgt støtte til et mere fasttømret valuta-samarbejde mellem de 'tre store': Yen, dollar og euro

Det virkede næsten som en afskedssalut: Samme dag som den japanske ministerpræsident Keizo Obuchi afsluttede sin rundtur til førende europæiske lande, greb den japanske centralbank resolut ind på valutamarkedet for at bremse yenens himmelflugt i forhold til amerikanske dollar - og euroen.
Dermed blev der i går sat en tyk streg under det budskab, som Keizo Obuchi i den forløbne uge har gentaget under sit besøg i Frankrig, Italien og senest Tyskland. Obuchi har her opfordret til et samarbejde mellem de tre store valutaer, der nu findes på det globale marked: Amerikanske dollar, japanske yen og - siden 1. januar - den europæiske euro.
I går blev dette behov understreget af Bank of Japans støtteopkøb af dollar, efter at den amerikanske valuta mandag var faldet til det laveste niveau i forhold til yen i mere end to år.
Det var noget, der blev lagt mærke til på markedet, især fordi den japanske centralbank ikke har gjort noget lignende siden august 1995.
"En alt for høj kurs på yen er ligesom en alt for lav kurs ikke ønskværdig, hverken for os eller for den globale økonomi," lød forklaringen i går fra en japansk regeringstalsmand til nyhedsbureauet Jiji.
Derefter røg både dollaren og euroen i vejret. Sidstnævnte med næsten fire procent i forhold til yenen, efter den nye europæiske supervaluta ellers først på ugen var blevet noteret for sin hidtil laveste kurs siden introduktionen den 4. januar.

Den seneste uges lave dollarkurs har flere årsager, bl.a. nye bekymringer over den økonomiske situation i Brasilien, hvor kurserne i går raslede ned på landets vigtigste aktiemarked i Sao Paulo. Brasiliens nye problemer har øget frygten for, at de skal brede sig til resten af Latinamerika og i sidste ende også ramme USA's økonomi.
Men også sidste års amerikanske rentesænkninger kombineret med et større afkast på japanske statsobligationer har medvirket til det ændrede styrkeforhold mellem yen og dollar. Siden midten af sidste år er dollaren faldet med omkring 25 procent over for yen.
Hertil kommer bekymring for det stigende japanske overskud i handelen med USA, som kan give spændinger mellem de to lande. I går understregede den amerikanske regerings handelsrepræsentant Charlene Barshefsky, at situationen er forværret.
"Det er ingen hemmelighed, at spændingerne på handelsområdet mellem USA og Japan stiger, endog meget dramatisk," sagde hun ifølge nyhedsbureauet Reuter.
Set fra Japan vækker en stærk yen naturligt nok bekymring, fordi landet i øjeblikket forsøger at vriste sig ud af en af efterkrigstidens alvorligste økonomiske tilbageslag. Fortsætter tendensen - og det spår eksperterne i øjeblikket - vil den japanske eksport efterhånden få problemer, og dermed vil Japan få sværere ved at trække sig selv og resten af Asien ud af den nuværende krise.

Obuchis formål med besøget i Euroland, har derfor været todelt.
For det første har han talt varmt for føromtalte valutasamarbejde, der skal sikre stabiliteten mellem de tre valutaer og dermed stabiliteten på det globale finansmarked, hvilket synes et rimeligt forslag set i lyset af sidste års tumult.
For det andet har Obuchi søgt at sikre, at yenen ikke bliver glemt i forhold til de to andre valutaer på det internationale marked.
Japanerne, der har været vant til at bære titlen 'verdens næststørste økonomi', har længe talt om, at yenen tilsvarende skulle været en international valuta på linje med dollaren. Men samtidig har Japans magtfulde finansministerium tøvet med at føre internationaliseringen ud i livet, fordi det samtidig kunne medføre, at ministeriet mistede noget af grebet om landets egen økonomi.
Derfor er den paradoksale situation opstået, at mens Japan næsten totalt dominerer den asiatiske økonomi, foregår langt det meste af handlen stadig i amerikanske dollar. Og på verdensplan foregår næsten fire femtedele af den internationale handel i dollar.
Med euroens introduktion, frygter Japan naturligt nok, at yenen nu skal forsvinde helt ud af det internationale marked.
"Vi har måske ventet for længe. I øjeblikket findes der kun to en halv og ikke tre store valutaer," siger japanske embedsmænd til Financial Times.

Hvad angår valutasamarbejdet, har Obuchi haft lettere ved at få budskabet igennem, fordi det ikke er en fremmed tanke i Euroland.
Både Frankrigs præsident Jacques Chirac og Italiens ministerpræsident Massimo D'Alema kunne derfor sammen med Keizo Obuchi komme med erklæringer om behovet for "nye former for samarbejde" mellem valutaerne. Og i går var det den tyske kansler Gerhard Schröders tur til at erklære sig enig i dette synspunkt - også selv om ingen rigtig ved, hvad der menes med begrebet.
Den japanske finansminister Kiichi Miyazawa talte i december om en form for "styret fleksibilitet" blandt hovedvalutaerne, hvilket er blevet tolket som et tæt samarbejde, hvor der sættes øvre og nedre grænser for, hvor meget valutakurserne må svinge i forhold til hinanden.
Også den tyske finansminister Oskar Lafontaine var sidste år ude med lignende meldinger, hvilket dengang skabte stor uro blandt europæiske centralbankchefer. Den tyske regering har efterfølgende nedtonet talen om et sådant fast valutasamarbejde, ligesom Obuchi under sit Euroland-besøg har talt i mere vage vendinger om behovet for 'koordinering' m.v.
Men selvom chefen for den nye Europæiske Centralbank, hollænderen Wim Duisenberg på papiret er imod et fasttømret valutasamarbejde, har han over for Financial Times også gjort det klart, at centralbanken ikke bare vil lade stå til, hvis eurokurserne farer vildt op eller ned.

Men det japanske besøg i Euroland og Obuchis tilnærmelser til europæiske ledere er også blevet tolket som et forsøg på at få eurolandene over på Japans side i modsætning til et mere vrangvilligt USA, der konsekvent har afvist ethvert forsøg på at regulere markedet.
Ifølge International Herald Tribune har Obuchis underliggende budskab til eurolandene været, at hvis I ikke samarbejder med Japan, vil USA fortsætte med at dominere begge parter. Et eksempel på denne dominans var, da Japan foreslog, at der blev oprettet et asiatisk udgave af IMF med det formål at afværge finanskrisen i området, og USA strittede voldsomt imod, fordi amerikanerne var bange for at miste kontrollen med Den Internationale Valutafond.
Men ifølge Financial Times har selv USA en interesse i en eller form for - i det mindste uformelt - samarbejde, fordi dollarens store udsving fortsætter med at skabe problemer for den globale økonomi.
Avisen venter derfor, at emnet vil blive diskuteret, når finansministre og centralbankchefer fra G7-landene mødes i februar og igen i juni. Inden da - hvilket vil sige nu på fredag - vil Europa og Japan have mulighed for at snakke videre om deres planer, når asiatiske og europæiske medlemmer af ASEM (Asia-Europe Meeting) mødes i euroens 'hovedstad'. - Frankfurt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her