Læsetid: 3 min.

Jordemoder sætter politisk dagsorden

21. januar 1999

Kristeligt Folkeparti har på baggrund af en jordemoders erfaringer sat spørgsmålstegn ved, hvornår kvinder må få abort. Der er lagt op til en følelsesladet debat, når Folketinget i dag førstebehandler lovforslaget

Venstres sundhedsordfører Jørgen Winther siger blankt nej til, at Folketinget skal lovgive om, hvor langt henne i svangerskabet en kvinde må få en abort.
"Vi skal ikke have faste stive grænser, men fortsætte med at lade de amtslige abortsamråd træffe afgørelsen. Der er tungtvejende grunde, når der gives tilladelser, hvad enten årsagen er sygdom hos barnet eller dårlige sociale vilkår hos den gravide," fastslår han forud for Folketingets førstebehandling af det omstridte lovforslag, som Kristeligt Folkeparti har stillet.
Kristeligt Folkeparti ønsker en fast grænse for, hvor sent i svangerskabet gravide kvinder kan få en provokeret abort.
Grænsen skal ifølge partiet sættes ved "levedygtighedskriteriet", således at fostre sikres mod provokeret abort, hvis de kunne overleve uden for kvindens livmoder. Det kan børn i dag fra 20. uge.

Døde ved fødslen
Det er ikke mindst til jordemoder Bente Torps 'ære', at emnet er kommet på den politiske dagsorden. I foråret 1996 fortalte hun om nyfødte, der burde være døde ved fødslen, men som alligevel trækker vejret og bevæger sig. Om hvordan jordemødrene svøber dem i stofbleer, bærer dem væk fra fødestuen og lægger dem i et skyllerum, indtil personalet er sikre på, at de er døde - og det bragte enkeltes sind i kog - så meget, at politikerne nu skal tage stilling til, hvor langt henne i svangerskabet en kvinde må få en abort.
Og trods det, at det sjældent forekommer, at fostre er levende efter en provokeret abort, så mener Bente Torp, at det er uacceptabelt.
"Det er et dårligt argument, at det sker sjældent. Jordemødre bliver sat i en urimelig situation, når situationen opstår," siger hun til Information. Hun mener ikke, at dilemmaet løses ved at der udstikkes retningslinjer for, hvad man så skal stille op med et levedygtig foster.
Retningslinjer bliver alternativet, hvis loven ikke ændres.
Ifølge Jørgen Winther, der selv er uddannet læge, må det være lægens ansvar at tage vare på børnene i de få tilfælde, hvor de fødes levende.
"Jeg kan ikke give anvisninger på, hvad lægerne skal gøre med de børn. Det må være Sundhedsstyrelsens opgave at kommer med nogle retningslinier," siger Jørgen Winther til Ritzaus Bureau.
Han understreger, at han taler på egne vegne, og at der blandt Venstres medlemmer er tilhængere af en øvre grænse. Blandt andet Ester Larsen, tidligere sundhedsminister, der ligesom Bente Torp er modstander af, at der bevilliges sen abort af sociale grunde.
"Det er et moralsk problem, at levedygtige fostre er uden retsbeskyttelse. Barnets ret til et liv må komme i første række, og hvis moderen ikke selv kan klare barnet, er der jo mulighed for at bortadoptere," siger Ester Larsen til Ritzaus Bureau.
Hun ønsker samtidig, at der gives færre tilladelser til sene aborter af medicinske grunde.
"Vi skal helt af med de sene aborter af sociale årsager og have strammet op om de medicinske. Kun hvis barnet ikke kan overleve uden for livmoderen, skal der gives en tilladelse," siger Ester Larsen.
Omkring 60 procent af de sene aborter gives til kvinder, som ved hjælp af fosterdiagnostik har fået at vide, at de venter et barn med misdannelser, for eksempel mongolisme. De øvrige aborter bevilges kvinder, som af sociale grunde ikke mener, at de magter at blive mødre.
"Sociale problemer skal ikke løses ved abort. Hvis samfundet ønsker det, kan det lade sig gøre at gennemføre aborterne tidligere, end det sker i dag. I de få tilfælde, hvor misdannelserne opdages meget sent, må graviditeten gennemføres og familien bagefter have den bedste støtte," siger Bente Torp.
Senere på året skal Folketinget stemme om lovforslaget, og formanden for Folketingets Sundhedsudvalg Yvonne Herløv Andersen (CD), forudser, at Folketingets medlemmer bliver fritstillet, når de skal tage stilling til, om der skal sættes en øvre grænse.
Dansk Sygeplejeråd, Jordemoderforeningen og Embedslægeforeningen ønsker en øvre grænse. De politiske partier er med undtagelse af Kristeligt Folkeparti splittede.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu