Læsetid: 5 min.

Kierkegaards bølgepiger

15. januar 1999

Isak Winkel Holm har skrevet en lettere respektløs og fint nytænkende bog om Kierkegaards tanker

FILOSOFI
Når tanken bevæger sig fremad uden at have fast grund under fødderne, bliver den abstrakte idé ikke bragt til hvile og gennemsigtighed i en bestemt form, sådan som Kierkegaards æstetiker idealiserende karakteriserer det klassiske værk. Derimod bliver tanken bestandig negeret og irriteret af fremstillingens genstridige materiale.
Denne tanke, der går ud over sig selv, men som alligevel inkarnerer sig i æstetisk anskuelighed, er ikke nogen ren tanke, men en tanke i billedet.
Isak Winkel Holm har skrevet en stor bog Tanken i billedet. Søren Kierkegaards poetik, der beskæftiger sig med, hvad billedet og det digteriske betyder hos Kierkegaard.
Projektet er i sig selv ikke nyt. Det digteriske og det æstetiske har siden 1980'erne været i fokus i mange Kierkegaard-læsninger. Men Winkel Holm er ikke interesseret i det æstetiske som sådan, for her er der intet nyt at hente hos Kierkegaard i forhold til Kant og Hegel.
Det centrale for Winkel Holm er at fiksere billedet, ikke som metafysik eller dogmatisk religion, men som slet og ret tekst. Derfor påtager Winkel Holm sig ikke - som størsteparten af den tilgængelige Kierkegaard-litteratur - at vikle hans eksistensfilosofiske læresætninger ud af tekstens uigennemtrængelige slyngninger, og præsentere dem i et letforståeligt sprog.
Det ville ganske vist frigøre den filosofiske mening fra dens genstridige materiale - men det er lige præcis det, Kierkegaard udtrykkeligt siger, man ikke kan.
Ud over forstanden
Winkel Holm vil i stedet læse Kierkegaard, dvs. være opmærksom på, at der er tanker i Kierkegaards tekster, der ikke følger forstandens love - tanker, der går ud over sig selv og derfor altid vil være et fremmed og genstridigt materiale, men som også er det, der er forudsætningen for den skabende proces.
Dette spil mellem forstandens lovmæssigheder, og tanken der går ud over sig selv, kalder Winkel Holm for en kompliceret pas de deux, dvs. komplicerede dansetrin for to.
Den filosofiske tanke lærer først at tænke, når den går ud over sig selv og tager udfordringen fra tekstens labyrintiske vanskeligheder op. På den måde spørges der ikke blot efter hvad meningen i teksten er, men hvor meningen kommer fra i teksten.
Det er meningens vanskelige dans med tekstens genstridige materialitet, som er bogens omdrejningspunkt.
Med henvisning til Blanchot tydeliggøres det, at litteraturen ikke er en verden, der er fyldt med mening, som blot skal oversættes til menneskenes gennemskuelige sprog. Tværtimod tager litteraturen udgangspunkt i en næsten fuldkommen klar og sprogliggjort verden og må fra denne sproglige gennemsigtighed arbejde sig tilbage til den dunkle og meningsløse mumlen.

Tankens mørke
Det vigtige er at hæfte sig ved det litterære sprogs materielle modstand, der udsætter og blokerer meningen. Eller som Winkel Holm udtrykker det med et Kierkegaard-citat: "Tanken ængstes ved at styrte sig ned i det dybe Mørke, hvor den har sin Rod."
Hvis tanken gør det, må den acceptere at afgive sin suverænitet, og tilsvarende må digtersubjektet acceptere at miste den forstandsmæssige kontrol over sin egen produktion.
Når Kierkegaard f.eks. skriver: "En snadrende Bæk over Marken trasker væk", er det selvfølgelig ulogisk vrøvl og metaforisk rod, men det klinger, og der er ikke andre steder at hente meningen, hvis man ikke vil flyve til himmels for at hente den dér, eller tro på det frie kunstnersubjekt, der suverænt former et modstandsløst materiale. Det er af denne grund ikke et traditionelt æstetisk problem, der er på dagsordenen. Det æstetiske forstås som en poetik, der ikke blot er en forførende sukkerskal omkring den bitre religiøse sandhed, men udgør et vigtigt område for Kierkegaards filosofiske refleksion.

Fra tekst til tanke
Kierkegaards poetik er hans refleksioner over tankens uskønne bevægelse gennem tekstens genstridige figurer.
Winkel Holm vil undersøge, hvordan forfatteren Kierkegaard hvad dette angår forsøger at give form til sine konkrete erfaringer. Det kræver et møjsommeligt gravearbejde, og derfor begrænser han sig til Kierkegaards tidlige forfatterskab. Mere konkret Om Begrebet Ironi, Mozart-afhandlingen og Forførerens Dagbog i Enten-Eller samt Begrebet Angest.
Da der er tale om at spore forudsætningen for tekstens bevægelse mod tanken - og det er tankens bevægelse i billedet - er det en besynderlig og gådefuld baggrundstøj, der skal fremdrages. Det bliver gjort ved, at der zoomes ind på nogle få sider, for ikke at sige få linjer, i Kierkegaards tekster. Tekststeder der beskæftiger sig med tordenvejr, åkanderødder, en lampeskærm, gadestøj, en mumlen eller bølgegang.

Svævende Don Juan
Mozart-afhandlingen i Enten-Eller forsøger især at give en forestilling om Don Juans uindfangelige væsen, og det er en antropologisk problemstilling. Winkel Holm læser den samme tekst poetologisk, dvs. ser på hvordan et billede kommer til syne. Det vigtigste Kierkegaard-citat er i denne forbindelse:
"Don Juan ligger i den bestandige Svæven mellem at være Idee, det vil sige Kraft, Liv - og Individ. Men denne Svæven er den musikalske Zittren. Naar Havet bevæger sig oprørt, da danne i denne Uro de skummende Bølger Billeder, ligesom Væsener; det er som om det var disse Væsener, der satte Bølgerne i Bevægelse, og dog er det omvendt Bølgegangen, der danner dem."
Kierkegaard er blevet inspireret til dette tekstlige billede i et tysk mytologisk leksikon, hvori der er et stålstik, der forestiller nogle bølgepiger, de såkaldte Wellenmädchen, der er en tysk oversættelse af den nordiske mytologis havmøer. Der er tale om nogle bedårende skabninger, som svømmer på det stormfulde hav omkring deres moder og dukker op af bølgerne smykket med et hvidt slør.

Respektløst - heldigvis
Ligesom stålstikkets kvindelige figurer er Don Juan antropologisk set et væsen, hvis menneskelige former er ved at dukke op af bølgernes formløse skum, altså en slags mellemvæsen, som er gennemskåret af vandoverfladens grænse mellem vand og luft. Men Don Juan er også et billede, der bestandig kommer tilsyne for en betragter.
Bølgebilledet er ikke bare et billede, men også et billede på Kierkegaards poetik, dvs. det afbilder, hvordan billeder dannes ud af et billedløst kaos.
Det er denne form for poetologiske eller litterære overvejelser, der præger Winkel Holms bog, men det gør den hverken snævert litterær eller ukristelig. Bogen er fyldt med æstetikteoretiske vurderinger: Platon, Kant, Hegel, Schlegel, Adorno, Lyotard.
Der vises ikke alle steder respekt for disse store ånder. Det er vold, men heldigvis, for det er den eneste måde, der kan tænkes nyt og kreativt på, og det gøres det uden tvivl i denne bog.

*Isak Winkel Holm: Tanken i billedet. Søren Kierkegaards poetik. 372 s., 325 kr. Gyldendal

Ole Morsing, lektor ved Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her