Læsetid: 11 min.

Fra klodshans til kronprins

30. januar 1999

Nye venner nye fjender (15.713 bytes)__

Af METTE HØJBJERG

Fødevareminister Henrik Dam Kristensen er i dag Socialdemokratiets bedste kort som arvtager efter statsminister Poul Nyrup Rasmussen. Men han skulle igennem en ætsende sommerild sidste år, før han lagde stilen om

Nordvestjylland, december 1997. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen drager ud for at se et par svinestalde og retter en skarp kritik mod de danske svineproducenter. Landbruget skal gøre mere for dyrevelfærden via en ambitiøs handlingsplan, lyder den utvetydige melding fra statsministeren. Men fødevareministeren tøver. Dam Kristensen og Landbrugsraadets præsident, Peter Gæmelke, går sammen ud og advarer mod at gå for hurtigt frem. Det er nemlig store investeringer, der skal til.
Den 13. januar foreslår Henrik Dam Kristensen i sin Fødevareredegørelse at fratage kommunerne ansvaret for levnedsmiddelkontrollen - hvis opgave er at tjekke fødevarerne i butikker og på spisesteder - og lægge det ind under ministeriet selv. Og det sætter ham under nyt pres i offentligheden.
Mange kritiserer ministeren for at holde hånden over erhvervsinteresserne. Jørgen Højmark fra den københavnske levnedsmiddelkontrol er en af de skarpe kritikere:
"Når den kommunale kontrol bliver statslig, sidder Fødevareministeriet på hele systemet. I forvejen sidder ministeriet på al forskning, og der er ingen uafhængig universitetsforskning, som kan sikre kritik og nye anskuelser," siger Jørgen Højmark. "Det betyder, at systemet bliver ensrettet. Ingen tør åbne munden. For det er klart, at man ikke kan sidde under en minister og sige noget andet end ham - det er ham, der bestemmer. Også jeg må tie stille. For selv om embedsmænd har pligt og ret til at sige, hvad der er fagligt korrekt, så er det noget, der bliver bøjet, og den, der kæfter op, har en kort karriere i systemet," siger Højmark.
Fødevareredegørelsens 30 punkter til sikring af sundere fødevarer er ventet med spænding; ministeren skal vise, hvad han vil med sin fødevarepolitik. Men redegørelsen får ikke kun hug på grund af sammenlægningen af kontrollerne. Forbrugerrådet mener, som mange andre, at redegørelsen er for ukonkret.
"Sætningerne i den var allesammen upåklagelige, men der stod ikke noget," siger Kirsten Nielsen, Forbrugerrådet.
Intentionerne er gode nok, men der sker ikke rigtigt noget, for ministeren er en mand, der kun vil med det gode. Men at det gode er ikke tilstrækkeligt, finder Dam Kristsensen ud af efter en hårdhændet behandling godt et halvt år senere.
Den 27. januar bliver Strukturudvalgets arbejde omsider offentliggjort. Betænkningen om strukturudviklingen peger, ifølge formand Arne Larsen, på, at udnyttelse af stordriftsfordele er nødvendig, hvis eksportindtægterne skal fastholdes i fremtiden. Nogle af udvalgets medlemmer raser over formandens konklusion - den han lancerede allerede på andet møde i udvalget. De er uenige, de siger det højt, og den offentlige debat bliver skærpet.
Men Fødevareministeren og Peter Gæmelke ser begge positivt på udviklingen i landbruget og er glade for betænkningen. Dagen inden offentliggørelsen ses de to ved et møde for landmænd i en sportshal i Assentoft nær Randers, hvor begges konklusioner lyder, at landbruget i et vist omfang skal have lov til at bevæge sig hen mod færre, men større bedrifter. Kun nuancer skiller de to. Men hvor Dam Kristensen har fælles fodslag med Landboforeningerne, får han sig også en intern strid i Socialdemokratiet. Partiets landbrugsordfører Erling Christensen vil gribe stærkere ind mod storbrug end ministeren.

Debatten om svinebaronerne dør hen, da Poul Nyrup Rasmussen godt inde i februar udskriver valg til Folketinget den 11. marts. Valgkampen 1998 byder i stedet på en fornyet indsats mod salmonella. Den storstilede 188 millioner kroner store plan mod salmonella i kyllinger og høns genoptages, men opdrætterne skal nu betale en højere selvrisiko, hvis deres besætninger gentagne gange får konstateret salmonella. Det Danske Fjerkræråd er godt tilfredse med Dam Kristensen, som på trods af valgkampen - eller på grund af den - har handlet hurtigt og fået en bevilling igennem Folketinget til salmonellakontrollen.
Samtlige partier benytter sig af sagen i markedsføringen op til valget. Salmonellaproblemerne i æg, i svinekød, i røget filet og den frygtede multiresistente salmonellabakterie DT104 får fuld opmærksomhed af vælgerne og de, der skal vælges. Og valgkampen domineres hurtigt af debatten om dyrevelfærd, som også statsministeren har fået gode råd fra departementschef Bernstein om at slå et slag for. Grisene skal have halm, mere plads og adgang til brusebad.
Henrik Dam Kristensen honoreres med et rekordstort antal personlige stemmer, der næsten bliver tredoblet fra 6.000 til 17.000.
Populariteten holder hen over foråret, men i den første uge af juli 1998 går det galt. To børn og en voksen ender på hospitalet med mavesmerter og diarré efter at have spist salmonellabefængt koldskål lavet på æg med mærket 'Salmonellakontrolleret.' Ialt syv mennesker er syge. Sagen er uheldig for Dam Kristensens salmonella-plan, men han og ministeriet fastholder, at mærket har værdi, og at kontrollen er god nok.
Kirsten Nielsen fra Forbrugerrådet mener, at sagen er et eksempel på ministerens eftergivenhed over for erhvervenes interesser. Da handlingsplanen blev sat i værk for anden gang, var aftalen ellers, at æggene skulle undersøges for salmonella hver fjerde uge. "Så ændrer ministeriet bekendtgørelsen og siger, at nu skal æggene undersøges hver niende uge. Sagen om de syge viser jo, at det ikke er godt nok at tjekke hver niende uge - der mener jeg, at ministeriet bøjede sig for meget for branchen," siger Kirsten Nielsen. Hun roser dog ministeren for at være den minister, der har gjort mest for at bekæmpe salmonella.
Den syge familie er blot begyndelsen på den måned, der skal vise sig at fjerne ministerens uskyld.
Henrik Dam Kristensen får for alvor ballade i Folketinget, da han en uge senere nægter at offentliggøre en liste over de danske fjerkræslagterier, der sælger flest kyllinger med den farlige campylobactorbakterie. Og han har ret til at lade være, ifølge den Fødevarelov, han fik hastet igennem Folketinget lige inden sommerferien. 20. juli, tvinges han af sine politiske modstandere til at udsende listen alligevel.
Samtidig afsløres det i pressen, at dansk kød til danske forbrugere undersøges langt ringere end eksportkød. Forbrugerorganisationer og fødevareordførerne raser over situationen. Torsdag den 23. juli 1998 skal Henrik Dam Kristensen i samråd i Folketingets Fødevareudvalg svare på, hvorfor Veterinær- og Fødevaredirektoratet gennem syv måneder og fem dage har holdt skjult, at en række udenlandske fjerkræprodukter var smittet med den farlige salmonella DT104.
I ministeriet hersker der tumult og kaos, og departementet leverer fejlagtige notater til Fødevareudvalget, fordi Veterinær- og Fødevaredirektoratet ikke har koordineret oplysningerne. Ministeren har ikke styr på sine embedsmænd. Magtkampe har været daglig kost, siden direktoraterne blev lagt sammen året før.
I dagene op til samrådet arbejder en lang række embedsmænd i de 11 kontorer i Veterinær- og Fødevaredirektoratet på overtid for at nå at skrive redegørelsen til ministeren. I kontorerne er der møder på kryds og tværs. Og i chefkontorerne udspiller der sig endnu en akt i stykket om, hvorvidt det er den detroniserede veterinærdirektør, Erik Stougaard, eller den nuværende øverste direktør i direktoratet, Ole Kopp Christensen, der har mest ansvar for fadæsen med hemmeligholdelsen af DT104. Ole Kopp Kristensen er tidligere chef i Levnedsmiddelstyrelsen, og han blev direktør for det nye direktorat, da ministeriet blev sammenlagt. Erik Stougaard beholdt sin titel, men følte sig forbigået.
Sommerens salmonellaballade skal vise sig at få stor betydning for endnu et ryk i magtbalancen - væk fra den traditionelle erhvervsretning til forbrugerne.

Henrik Dam Kristensen påtager sig - synligt træt - efter samrådet den 23. juli hele ansvaret for hemmeligholdelsen af salmonellafundet og forklarer miséren med, at der har været en kommunikationsbrist i Veterinær- og Fødevaredirektoratet. Han lover at iværksætte en ny informationsstrategi, så forbrugerne i fremtiden vil få kendskab til relevante fund af bakterier. Ministeren rider tilsyneladende stormen af ved at se ind i kameraerne og give danskerne en uforbeholden undskyldning for slendrian.
I Fødevareministeriets departement har der kun været to medarbejdere på arbejde til at levere de notater til ministeren, som han bruger til samrådet, og de når ikke at fange fejlene fra Veterinær- og Fødevaredirektoratet.
Tre dage senere kommer det frem, at både fødevareministeren og folketingspolitikerne har været klar over, at der blev fundet salmonella DT104 i danske fødevarer langt tidligere, end forbrugerne har fået at vide. Alligevel trækker et nyt stormvejr sammen om ministeren.
Det konservative medlem af Fødevareudvalget Lene Espersen mener, at ministeren har fortiet vigtige oplysninger. En byge af spørgsmål, kritik og avisartikler rammer ministeren de næste ti dage. Ministeren kritiseres fra alle sider for at levere mangelfulde informationer og for manglende handling.
Mindre end to uger efter det første samråd slæbes Dam Kristensen den 5. august atter i samråd om DT104. Han skal levere en kronologisk gennemgang af samtlige fund af DT104 i Danmark og redegøre for, hvad myndighederne har foretaget sig i de konkrete tilfælde.
Endnu en gang forklarer ministeren sig i udvalget. Og atter toner han frem på tv-skærmene rundt om i landet med undskyld og en slutreplik, der lyder: "Nu gør jeg noget ved sagen". Dam Kristensen overlever igen. Men han har fået nogle tæv, som sætter sine spor.
I Fødevareministeriet er der ved at ske nye ting. Veterinær- og Fødevaredirektoratet får instrukser om, at alle forskningsresultater skal offentliggøres på internettet. Hver gang noget nyt er kendt på området, skal offentligheden have det at vide. Og en strøm af pressemeddelelser sprøjter ud af mediernes faxmaskiner. Sommerens fadæse skal ikke gentages.
Magtkampene fortsætter mellem de to direktører. Men både i departementet og i direktoratet strammer Henrik Dam Kristensen nu op på procedurerne. Det betyder, at landbrugets traditionelt stærke indflydelse på, hvordan landbrugspolitikken føres i Danmark, langsomt forsvinder fra administrationen. Både embedsmænd og landbrugserhvervene oplever, at landbruget får stadig mindre at skulle have sagt. Magtbalancen i Fødevareministeriet er endeligt ved at blive forskubbet til forbrugernes fordel, og det huer ikke en del af medarbejderne og enkelte af cheferne.
Fra september til december bliver staben i departementet udvidet, og den nye omlægning betyder også, at erhvervsdelen i 1. afdeling bliver flyttet et andet sted hen, så afdelingen kun skal beskæftige sig med fødevarer og forbrugersikkerhed. Og i begyndelsen af 1999 har departementet fået en ny informationsafdeling.

Henrik Dam Kristensen har også personligt lagt stilen om. I slutningen af september er ministeren parat til at gribe hårdt ind for at stoppe svinebaronerne og udviklingen henimod færre og større landbrug. Han mener nu, at antallet af dyr, en landmand må have på sin ejendom, skal halveres. I begyndelsen af oktober melder han klart ud på Danske Landboforeningers delegeretmøde i Herning Kongrescenter, at svinebaronerne skal stoppes.
Den 15. oktober har han fået nok af, at staten betaler for den syge mad. Han angriber levnedsmiddelsektoren for at løbe fra sit ansvar i salmonellakrigen. Det skal være slut med rundhåndet statsstøtte til kampen mod bakterierne i maden. Landbrug, slagterier og detailhandel må fra nu af klare sig selv uden offentlig hjælp.
Blot fire uger senere fremlægger Dam Kristensen regeringens forslag til en ny Landbrugslov, som får Landboforeningerne op af stolene. Og i november kommer åbenheden tilbage i Fødevareloven. Via et svar til Fødevareudvalget den 11. november gør ministeren det lettere at offentliggøre resultater fra Levnedsmiddel-kontrollerne.
Samtidig går Henrik Dam Kristensen i hårde forhandlinger med slagterierne om at stramme langt mere på salmonella-handlingsplanen for svin, end en teknikergruppe i januar havde analyseret sig frem til var muligt. Umiddelbart inden jul 1998 ender forhandlingerne med, at målene bliver strammet i forhold til, hvad slagterierne vil. Henrik Dam Kristensen er for alvor kommet op af stolen.

Der er sket noget med Henrik Dam siden den hårde sommer," siger en af ministerens topembedsmænd. "Der er ingen tvivl om, at han er blevet mere kynisk. Politikkens realiteter er gået op for ham, og det er helt klart, at linjen er lagt om i forhold til erhvervene. De har sgu' ikke ret meget at skulle have sagt mere," siger embedsmanden.
Efterårets kontante og skrappere stil er blevet bemærket. Langt de fleste kilder er ikke i tvivl om, at Dam Kristensen har været "ret gode venner" med landbruget indtil sommeren 1998, men nu ser det anderledes ud.
"Nu er han tættere på at være forbrugernes mand, end han har været nogensinde før," siger formandem for Fødevareudvaget, SF's Jørn Jespersen.
"Han har strammet op efter sommeren, for det vil han ikke udsættes for igen," siger Venstres fødevareordfører Christian Mejdahl.
Hos erhvervene er man vrede over forandringen. "Han er blevet mere aggressiv efter debatten i sommer. Vi synes, han svigter erhvervet," siger formanden for Dansk Erhvervsfjerkræ, Martin Merrild. Og Lindhardt Nielsen, formand for Landsudvalget for Svin, siger: "Han er blevet mere fikseret på offentligheden nu - i starten ville han ikke lave Landbrugsloven om, det vil han nu. Jeg mener, han har mistet overblikket."
Men det indre pres i regeringen er stort, fordi der er mange stemmer i fødevareområdet. Henrik Dam Kristensen er derfor i stigende grad nødt til at leve op til forventningerne, lyder vurderingen.
Efter Socialdemokratiets nedtur i meningsmålingerne og drastiske dyk til omkring 20 procent i de seneste måneder er spekulationerne, om hvem der skal afløse Poul Nyrup Rasmussen sat ind. Flere navne er blevet nævnt i pressen som mulige kandidater, men ingen kan komme udenom, at Henrik Dam Kristensen er ualmindelig populær i befolkningen og i partiets bagland. Og så har han gjort det godt. Derfor er en han af favoritterne, siger kilder på Christiansborg.
Mens spekulationerne om Dam Kristensens lyse fremtidsudsigter rumler, fortsætter han selv med omlægningerne i sit fødevareministerium og i denne uge har Folketinget førstebehandlet regeringens forslag til en reform af landbrugsloven - en reform, der skal begrænse størrelsen for de store bedrifter til maksimalt 300 hektar.
Alligevel spiller han endnu whist med landbrugets præsident. For som Peter Gæmelke siger, har det ingen betydning for deres forhold, at ministeren i stigende grad tager hensyn til forbrugerne:
"Det skal man holde adskilt. Men man skal ikke undervurdere den lille politiske snak, der sammen med kortspillet udspinder sig indimellem."

Dams resultater
I sin tid som fødevareminister har Henrik Dam Kristensen bl.a. fået gennemført:

*Handlingsplaner for salmonella i svin, fjerkræ og æg.
*Salmonella DT104 er blevet forbudt i alle fødevarer
*Forbud mod vækstfremmerne Avoparcin og Virginiamycin
*Opstramning af brug af veterinærmedicin
*Kvalitetsmærke for svine-, kalve- og oksekød.
*Kampagne mod misvisende tekster på fødevareemballager
*Ernæringskampagne
*Nye krav + penge til dyrevelfærd
*Forslag til samlet økologilov

Dette er den anden artikel af to om Henrik Dam Kristensens vej fra Klodshans til Kronprins. Den første blev bragt fredag

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu