Læsetid: 2 min.

De konservative kan ikke levere varen til erhvervslivet

29. januar 1999

Venstre står som det brede formidlende parti, siger tidligere K-industriminister Nils Wilhjelm, der efterlyser et konservativt parti 'med et menneskeligt ansigt'. Vejen går ikke til højre, mener Wilhjelm

Nils Wilhjelm
"Hvordan Det Konservative Folkeparti genfinder sit idegrundlag? Det skal man vist være politiker for at svare på. Og det viste sig meget hurtigt i min ministertid, at jeg snarere var administrator. Jeg var en slags bekræftelse på Schlüters ord om, at ideologier er noget bras."
Det siger siger den konservative industriminister fra 1986-89, direktør og tidligere formand for Industrirådet, Nils Wilhjelm, til Information.
- Men det er vel netop en del af den konservative sjæl at være pragmatisk, især når man tilhører erhvervslivet?
"Oprindeligt har partiet nok koncentreret sig om at udvikle begreberne 'gud, konge og fædreland'. For så sidenhen at finde ud af, at det hele er meget mere kompliceret og netop kræver pragmatisme," siger Nils Wilhjelm.

Tiltro til Jelved, men
Den tidligere industriminister forklarer:
"Netop dét, at det hele er blevet så kompliceret, så uforudsigeligt, gør, at politik er ved at blive en sjov blanding. På den ene side handler det om, hvorvidt man kan identificere sig med de mennesker, der tegner et parti. Tag nu sådan en som Marianne Jelved. Hende nærer jeg den største tiltro til - at hun vil klare problemerne på en honnet måde. Men jeg ville alligevel ikke stemme radikalt, fordi partiet har nogle grundlæggende holdninger, jeg ikke deler, på det udenrigspolitiske og det forsvarspolitiske. Det er den anden del af det, når man skal vælge."
- Det gør vel netop de konservative sårbare over for Venstre, fordi i hvert fald erhvervslivet kan have svært ved at finde grundlæggende forskelle?
"Rigtigt. De to partier har altid lånt stemmer fra hinanden. Vi lånte dem fra Venstre med statsministereffekten fra Schlüter. Nu går det den anden vej, fordi Venstre tegner et meget klarere billede. Venstre har orienteret sig langt bredere, væk fra en stærk forankring i landbruget. Anders Andersen (tidligere V-landbrugs- og økonomiminister, red.) så alting gennem en vognport. Med Uffe Ellemann tog Venstre opgøret med landbruget - ikke mindst med vandmiljøplanen - og markerer sig nu som et byparti med en meget bred platform."

Menneskeligt ansigt
Nils Wilhjelm ser de konservatives udfordring således:
"Hvordan får partiet bevæget sig hen til en position, som den, Venstre nu tegner: Et billede af stabilitet, troværdighed og samarbejde. De konservatives særpræg er at være et borgerligt parti med et menneskeligt ansigt. Et sådant parti er der behov for."
Forsigtigt tilføjer Niels Wilhjelm:
"Man kunne jo indicere, at partiet har bevæget sig til højre i visse perioder."
- Er det godt eller skidt?
"Nej, det er ikke godt. Ikke hvis man skal opnå den styrke, som partiet havde i midten af 1980'erne. Så er det ikke mod højre, man skal bevæge sig."
Om den konservatives nuværende rolle konstaterer Nils Wilhjelm:
"Den tidligere stærke forankring til erhvervslivet virker i øjeblikket ikke særligt stærk."
- Hvorfor ikke?
"Fordi de konservative ikke kan levere det bidrag, erhvervslivet ønsker. Det ser det ud til, at Venstre kan."
- Det gør ikke livet nemmere for de konservative?
"Nej, det gør det ikke," fastslår tidligere industriminister Nils Wilhjelm, der mener, at han som pragmatiker ikke kan give de konservative yderligere råd om den tabte sjæl.

Leder på bagsiden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her