Med en introduktion til den danske middelalder i ord og toner tog Holten og Kløvedal Reich hul på en kulturhistorisk odyssé, der skal tælle ned til årtusindeskiftet
KONCERTSERIE
Projektet er ambitiøst: ti koncerter fordelt over hele 1999 som en musik- og kulturhistorisk nedtælling til det nye årtusinde. Ved at tage fat fra middelalderen med dens tidlige spirer til nedskrevet musik og så ellers køre frem gennem musikhistorien, skal det københavnske musikpublikum følge det udrindende musikårtusinde til dørs.
Periode for periode, århundrede for århundrede vil dirigenten Bo Holten og hans kor Musica Ficta æde sig gennem den danske musikhistorie fra omkring år 1000 og frem, for at tage afsked med ét millennium og byde velkommen til et nyt.
Om man orker ophævelsen af titalssystemets runde, men arbitrære tal til det 'dommedagsplan', 2000-symbolet igen og igen tages til indtægt for, er en sag for sig. Men det er og bliver et faktum, at den slags talfænomener - på linje med afdøde komponisters runde fødselsdage - er som skabt til at hive kunsten frem i lyset.
Middelalderrum
Først og fremmest må man tage hatten af for koncertrækkens gennemførte koncept: Hver koncert skal udspille sig i et københavnsk arkitektonisk rum på alder med musikken.
Holten og hans korsangere får - foruden af forskellige instrumentalensembler - fast følgeskab på rejsen af Ebbe Kløvedal Reich, der som folkekær historisk forfatter og gammel EF-modstander er et oplagt valg som fortællende arkitektur- og kulturhistorieguide på det danske projekt.
Som dreven formidler fik han motiveret det ikke uproblematiske valg af Helligåndshuset ved Helligåndskirken som scene for seriens første koncert. Vi har simpelthen ikke andre hele middelalderrum tilbage i det indre København. Derfor valget af dette gamle munkehospital for uhelbredeligt syge, hvor kun få sten og søjler i realiteten kan prale af at have oplevet noget, der er ældre end renæssancen.
Den indvending gjorde
Reich det af med ved elegant at koble sig på problemstillingen, der er central for den museale klassiske musik: at historien kun lever i kraft af eftertidens fortolkning. Husets autenticitet er sikret ved eftertidens genskabelse, dens restaurerende fortolkning af det, slog Reich fast.
Eksperimenter
Mere væsentligt er det, at rummet er godt at synge i. Musica Fictas forskelligartede stemmer stod flot i det gamle hospice - fyldt med publikummer - hvor overtegnede ellers kun har været for at købe gamle bøger på hollandsk auktion. Bedst lød det i koncertens første halvdel, hvor repertoiret var enstemmigt. Til sidst, hvor rekonstruerede nodefragmenter fra bindet på en roskildensisk students bog fra Paris - afsløret som værende nodeblade med værker af Notre Dame-skolens to store kanoner, Leonin og Perotin - bragtes til at klinge, flyttede de vibrerende pigestemmeklange ind i lytterens hovede. Ikke rart.
Lige så svært som det er at finde et brugeligt middelalderrum i København, lige så svært er det at samle et program af dansk middelaldermusik. Vi kender simpelthen for lidt. Først med renæssancen fik musikken den kongelige bevågenhed, der gjorde, at den blomstrede.
Derfor indledtes koncerten - meget morsomt - med en fransk anti-vikinge-bøn fra 800-tallet om at blive fri for 'de vilde normanner'. Og derfor skulle vi høre Notre Dame-musik, selvom det ikke kan dokumenteres, at den nogensinde har lydt i Danmark i middelalderen. Det ser vi stort på, ligesom vi ikke bider mærke i, at musikken ved denne koncert ikke er skrevet til at blive dirigeret af en dirigent og udstillet som kunstgenstand ved en koncert.
Undervejs blev der eksperimenteret, for man ved langt fra alt om, hvordan middelaldermusikken skal synges. "Gaudet mater ecclesia" fra Knud Lavards officium - musik til hans helgenkåring i Ringsted i 1170 - fremførtes i to mulige to-stemmige fortolkninger.
Musikvidenskaben med
Det hører med til historien om koncertrækken, at nogle af de mest vidende danske musikforskere er med på sidelinjen til at finde musik frem, der belyser epokerne. Desuden har forskerne bidraget med artikler til seriens flotte programbog, der udgør en dansk mini-musikhistorie.
For middelalderkoncertens vedkommende var forskeren i fokus professor emeritus
fra Københavns Universitet
John Bergsagel.
Koncerten efterfølges af aftener med hofmusik, musik fra barok, klassik, guldalder, romantik etc. og frem til dansk musik af i dag, hvor vi skal høre Ruders, Nørgård, Gudmundsen-Holmgreen - og Holten selv, sådan i al beskedenhed.
En kraftpræstation
Det bliver Statens Museums nye, så vidt man forstår ubrugelige koncertrum, der skal danne arkitektonisk ramme om denne afsluttende koncert. Carl Nielsen, der nu en gang er udnævnt til Danmarks 'nationalkomponist', får af denne - tvivlsomme - grund sin egen koncert.
Det kan godt være, Musica Ficta ikke er et internationalt førende ensemble inden for middelaldermusik - dertil er stemmerne klangligt set for forskellige - og det kan godt være, Holtens præsentationsform er for snakkesalig, når der også skal holdes foredrag i stedet for pause i de lange koncerter. Men det ændrer ikke ved, at Holten og Musica Ficta byder på en enestående opdagelsesrejse gennem dansk musik - en kraftpræstation.
Hør koncerterne, læs programbogen og få en sammenhængende musikhistorisk oplevelse i anledning af, at titalssystemet tilfældigvis kammer over til nytår.
*Dansk middelalder. Koncert med kammerkoret Musica Ficta dirigeret af Bo Holten og foredrag ved Ebbe Kløvedal Reich; musik af bl.a. Leonin og Perotin - den første af ti koncerter i serien Dansk musik i tusind år; Helligåndshuset, søndag
