Læsetid: 3 min.

Kunsten på briksen

19. januar 1999

Svaghederne ved Per Olov Enquists 'Billedmagerne' kommer til syne i ny opsætning på
Aarhus Teater

TEATER
Per Olov Enquists Billedmagerne går på andet år på Betty Nansen Teatret i København. Med succes og anmelderroser. Der må være noget særligt ved den forestilling, noget der dækker over de svagheder i teksten, der trådte så tydeligt frem ved premieren på det samme stykke på Aarhus Teater.
Det er ikke, fordi skuespillerne ikke gjorde, hvad de kunne. De sled bravt, men forgæves. Billedmagerne handler om kunst og liv - uden at nogen af delene kom til syne som andet end verbale postulater. På intet tidspunkt rejste ånden sig fra scenegulvets støv.
Billedmagerne handler om fire kunstnere, der mødes en aften i 1920 for at se film. Det er filminstruktøren Victor Sjöström, filmfotografen Julius Jaenzon, skuespillerinden Tora Teje og forfatterinden Selma Lagerlöf. Filmen er Køresvenden, bygget over Lagerlöfs roman af samme navn. Hvis ikke man kender Køresvenden i en af de to versioner, er man som tilskuer sat ud på et sidespor fra starten. Men så meget forstår man, at det er en knaldroman, der står Selma Lagerlöfs hjerte nær. Den er 'urfortællingen', siger hun. Den, der fortælles i hele forfatterskabet, i forskellige forklædninger.

Holy Shit
Urfortællingen handler om alkoholisme. Den handler, viser det sig, om forfatterindens far. Han var ikke det idealbillede, hun hyldede offentligt. Han var en sut, og derfor centrum for og hovedperson i hendes liv. Det blev han ved med at være, også da han var død, og hun var blevet digter: Hele hendes kunstneriske virksomhed gik ud på at genrejse ham fra det lort, han havde levet i. Hun ville fortælle historien om igen, ikke som den var, men som den burde have været.
Det er en meget privat historie, Enquist er trængt ind i - i håb om at den kan føre til nogle almengyldige erkendelser om kunstens væsen: Den er som det sandskorn, der er nødvendigt, for at en perle kan dannes i en musling. Den er det skidt, ånden fødes af. Holy Shit, som en af personerne siger så mange gange, at selv den søvnigste tilskuer må fatte, at der er en dybere mening. Det er kunsten, som endnu engang er blevet anbragt på psykoanalytikerens briks. Som om den nogen sinde har haft noget der at bestille.

Personlighed
Forestillingen begynder ellers lovende: En mand og en kvinde i et filmatelier. Der er relationer, der er dialog - og der er humor. Men da hovedpersonen Selma Lagerlöf kommer ind af døren, hægtes den mandlige skuespiller øjeblikkeligt af. Den anden mand, Victor Sjöström, der kommer ind i selskab med Lagerlöf, får heller ikke et ben til jorden. Og den unge kvinde, der lægger ud som provokatør og katalysator, reduceres hurtigt til tilhører, ved digterindens fod. Urhistorien skaber ikke liv på scenen. Tværtimod sætter den alt i stå.
Den eneste skuespiller, der har en chance for at folde sig ud, er Merete Voldstedlund i rollen som Selma Lagerlöf. Det gør hun så godt, det kan lade sig gøre under de omstændigheder: Hun fylder teatret helt med sin personlighed. Men hun er ladt alene, og det er ikke godt for mennesket - slet ikke på en scene, hvor der er andre til stede.

*'Billedmagerne' af Per Olov Enquist. Aarhus Teater Stiklingen. Iscenesættelse: Søren Iversen. Scenografi: Birgitte Mellentin

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu