Læsetid: 2 min.

En kvinde om kvinder

8. januar 1999

To søstres forbundne skæbner er anker-punktet i italienske Cristina Comencinis nyeste roman

ROMAN
Tyrkerens frakke er en velturneret, letglidende og ganske indviklet fortælling med et sødladent, lækkert og slikket omslag, der kan skræmme enhver bogredaktør bort, men tiltrække de ikke så ganske få læsere, som holder af Alt for Damernes layout. Det er den italienske forfatter Cristina Comeninci, der for tre år siden fik succes med romanen Familiepassioner, som atter engang forkuserer på kvinder og deres indbyrdes forhold.
Den handler om samhørighed, om to søstre, hvor den ene er politisk aktiv og oprørsk, mens den anden er traditionalist, opbygger et familieliv, selv når manden svigter helt, tænker før hun handler, hvad der oftest fører til, at hun slet ikke foretager sig noget andet end at fortsætte med det daglige slid.
Isabella rejser tilsyneladende planløst omkring på eventyr i mange lande med mange forskellige mænd; Maria bliver hjemme, men er inderlig utilfreds, især med sin egen afmagt, som hun lærer at gøre op med.

Den snu eksiltyrker
Søstrene elsker hinanden så højt, at de idelig strides og rivaliserer om elskere, ægtemænd, forældre og livsformer og politiske meninger. Tilsammen udgør de en 'rund' hel personlighed, men da Maria er modnet, må Isabella forsvinde, dø. Kun den snu eksiltyrker, Mehmet på evig flugt fra myndighederne, formår at stille sig behændigt og indsigtfuldt om, så han kan være elsker, i en periode hos den ene, siden hos den anden og opfylde pigernes behov, som måske ikke er så kontrasterende endda.
Romanen er pletvis rørende i sine skildringer af, hvordan søstrene misforstår hinanden, udspionerer hinanden, selv i erotiske situationer og ikke kender hinanden rigtigt. F.eks. i situationen, hvor Isabella - den tilsyneladende frie og oprørske - har en kæreste, Rafael, som betror sig og forbløffer søsteren: "Jeg kan ikke holde ud at leve sammen med Isabella.. Hun er bange for at blive forladt, vil ikke være alene, hun klynger sig til mig som et lille barn."
For at gøre skæbnemønstret irriterende overtydeligt på symbolsk maner, hedder de to piger sådan set det samme, nemlig Isabella Maria og Maria Isabella. Det får vi straks at vide allerførst i fortællingen, og så er linien lagt. Tilmed viser det sig, at de to piger gentager moderen og hendes søsters skæbne i moderne udgave. Man får virkelig lyst til at sætte masser af anførelstegn om dette misbrugte ord, skæbne, denne ordnende struktur, som er så velegnet til at tegne en fortællings omrids. Dertil kommer, at deres døtre i slutningen af fortællingen tegner til at videreføre skæbnen en gang til.
Alligevel må anmelderen medgive, at handlingen, en udviklingshistorie, udvikler sig spændende og tildels med en uforudsigelig fantasi.
Tyrkerens frakke er værd at læse for dens engagerende, levende samtidsskildring fra 60'erne og fremefter med husbesættelser, kvindesag og kvindenederlag, fabriksbesættelser, voldelige demonstrationer, politirazzia'er og andre tumultagtige begivenheder for til sidst at munde ud i den alt for glatte tilpasning til det borgerlige samfunds kriterier for vellykkethed.

*Cristina Comencini: Tyrkerens frakke. Overs. af Jytte Lollesgaard. 210 s., 248 kr. Tiderne skifter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu