Læsetid: 3 min.

Om at leve livet

25. januar 1999

Man kan leve længere, hvis man dropper børn, nydelsesspisning, røg og sprut - er det sjovt?

Få færre børn og lev længere. Spis mindre og lev længere.
Videnskaben gør mange nye erkendelser og giver mange interessante råd i den stadige bestræbelse på at skubbe døden længere bort. Ikke mindst i hjemlig sammenhæng vies sagen stor opmærksomhed efter et år med alarmerende avisoverskrifter som 'Danskerne skranter', 'Levealderen falder - Danmark i bund' og 'Danske kvinders helbred helt i bund'.
De seneste gode råd kan udlæses af en stor britisk undersøgelse, for nylig omtalt i tidsskriftet Nature. Her har aldersforskerne R. Westendorp og Tom Kirkwood, Manchester University, set på det britiske aristokratis stamtræer og livsdata fra de seneste 1.200 år. Over 30.000 aristokraters data er blevet undersøgt, og resultatet er slående: Kvinder, der levede længe, har fået færre børn, end kvinder der levede kort. Halvdelen af de kvinder, der har klaret at blive over 81 år, har aldrig fået børn. Og kvinder, der får børn sent, lever også længere.
Resultaterne er i overensstemmelse med tidligere forsøg med bananfluer, som har vist, at fluer, der bruger mange kræfter på at reproducere sig, betaler for anstrengelsen ved at leve kortere.
Forskerne har ingen sikre forklaringer på fænomenet. Måske er der tale om genetiske årsager, måske mangler organismen kræfter til løbende cellereparation, hvis den investerer dem i reproduktion, måske er det selve det at have børn, der slider.

Lev længe - på diæt
I det omfang børn er en velsignelse, kan man spørge, om det er meningsfuldt at undvære dem for - måske - at leve lidt længere? Et tilsvarende spørgsmål kan rejses på baggrund af andre nye undersøgelser, der tyder på, at det at leve kaloriefattigt forlænger livet.
At sulte er ikke sundt, men forsøg med mus og rotter viser, at deres levetid forlænges betragteligt, hvis de holdes på en kaloriefattig diæt, uden at der kan tales om underernæring: Hvis energi-indtaget målt i kalorier reduceres med 30-50 procent, forlænges levetiden med en trediedel.
Kirkwood mener, at forklaringen skal søges i de samme mekanismer, som kan være på spil i spørgsmålet om børnefødsler og levealder: Når der er masser af føde, bruger musen kalorierne på dét, der kræver mest: at reproducere sig, føde unger. Men hvis der er tale om skrappe rationer, så lukker musen for reproduktionen og bruger kalorierne til sit andet hovedprojekt: at holde sig selv vedlige. Med øget levealder til følge.
Han lægger i det britiske dagblad The Independent navn til en anbefaling af, at man - efter det 18. år - forsøger at leve på en 'diæt' på 70 procent af den normale kost, målt i kalorier. Han er ikke videre optimistisk på projektets vegne, fordi han udmærket ved hvor svært det er at sige nej til et stykke chokolade nu i forhåbningen om at leve nogle øjeblikke længere om flere årtier.
På mange områder er det dén problemstilling, danskerne nu er stillet over for efter de mange alarmistiske rapporter om levealderen, der - ifølge overskrifterne - falder.
Proportionerne i sagen er, at der bliver stadig flere ældre danskere - herunder stadig flere, som lever mere end hundrede år - og at gennemsnitsdanskeren lever godt ti år længere end den gennemsnitlige verdensborger. Samtidig er dødeligheden blandt erhvervsaktive danskere i alderen 45-65 imidlertid steget. Det skyldes primært livsstilen blandt kvinder i denne aldersgruppe: De arbejder, ryger og drikker mere end før og lever derfor kortere.
Spørgsmålet er, om det er rettigheder og privilegier, der for de pågældende indebærer så megen ekstra livskvalitet, at det opvejer den forkortede levetid? jsn

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu