Læsetid: 2 min.

Lidenskab på lur

11. januar 1999

Danske Learning From Las Vegas lyder som om sangene opstår, mens de bliver sunget. Resultatet er stilfærdigt hypnotiserende

NY CD
På debutalbummet Memory Babe sang Klaus Mandal fra Learning From Las Vegas om at have titusind sange i hovedet, som han endnu ikke har sunget, sange, der alle rimer på dig ...
Debut-cd'en blev indspillet i sommeren 1995, og Learning From Las Vegas, med en fortid i Aalborg-bandet Well Of Souls, har ikke siden overrendt markedet, koncerterne har været få og eksklusive, men nu er Klaus Mandal blevet træt af at vente, vente, vente, som det hedder i åbningssangen på Petit Bourgeois, en plade, der ikke er præget af forgængerens frontaltangribende støjrockbeslægtede guitarer.
I stedet har Klaus Mandal skrællet alt uvedkommende og distraherende væk for at komme på fortrolig talefod med sit sangskriverhjerte.
Musikken er spartansk og minimalistisk uden at gøre et stort nummer ud af det. Det er bare sådan den er, fordi sangene er det. Overflødighed er overflødigt her.
I dét rum føler han sig hjemme, er han sig selv. Med sig har Mandal stadig inspiration fra så forskellige lydkilder som New Yorker-sangeren Tom Verlaine og weltschmerz-kenderne Tindersticks, samt Beatles og Beach Boys i deres mest klangeksperimenterende hjørne - sekvenser fra Petit Bourgeois lyder i Per Dybdals keyboard-regi som omhyggelige distillater af Sgt. Pepper og Pet Sounds.

Anti-idyl på vers
Klaus Mandal er ingen stor, men en god sanger. Lou Reed og den professionelle amatør Jonathan Richman har ikke levet forgæves, og Learning From Las Vegas lukker lytteren inde i den samme, til tider næsten pinligt private intimitet, men man bliver hængende.
Ikke fordi der sker de store ting - en pige forlader sin kæreste på skrømt, en forladt fyr trøster sig med pigen på tv-skærmen, sangeren går en tur og får 'rain' til at rime på 'pain', men ryster det af sig, et nybagt par fascineres og frastødes af familiens evne til at fungere som mental valium - men fordi der hele tiden kunne ske noget.
Og så er melodierne stilfærdigt hypnotiske i al deres småkitschede anti-idyl, midtvejs mellem kedsomhed og lidenskab på lur.

Utilrettelagthed
Nu siger jeg ikke, at dette ligner et godt bud på årets næsten-debutant eller noget andet af den slags salgsfis, men i en tid, hvor så meget rock lyder så deprimerende færdigt og som gearet til tv-reklamer og supermarkedssalg, er det en renselse og bekræftelse på rockens overlevelsesvilje, at høre et band som Learning From Las Vegas, der lyder som om deres sange opstår, medens de synger dem frem. Det er denne - i hvert fald tilsyneladende - undren, bevægelse, utilrettelagthed, der er roden til relevant rock.

*Learning From Las Vegas: Petit Bourgeois. Producer: Jesper Reginal, Ulrik Petersen og Learning From Las Vegas. Crunchy Frog/Voices Of Wonder. Udkommer i dag

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her