Læsetid: 7 min.

Sig navnet: Damasceno Monteiro

16. januar 1999

Forlaget Rosinante har måttet trække italiensk roman tilbage efter strid
om et forsvundet hoved

TITELFORSVAR
FIRENZE - Forlaget Munksgaard-Rosinante hjemkaldte lige før jul hele oplaget af den italienske forfatter, Antonio Tabucchis seneste roman Det forsvundne hoved, oversat til dansk af Nina Gross. Bogen skulle have nyt omslag, og ikke mindst ny titel. Fordi Tabucchi har nedlagt protest mod titlen på den danske udgave.
Romanens italienske titel er La testa perduta di Damasceno Monteiro (Damasceno Monteiros forsvundne hoved). Det er bortelimineringen af personnavnet, der har anfægtet forfatteren: "Nu er ikke bare hovedet, men også dets ejermand forsvundet," siger Antonio Tabucchi.
At hovedet er 'forsvundet' er imidlertid kun den halve sandhed. Det italienske udtryk perdere la testa betyder 'at tabe hovedet', sædvanligvis i overført betydning, men her også helt konkret - og det er romanens krimi-udgangspunkt: Handlingen udspilles i Portugal, hvor sigøjneren Manolo finder et lig i et buskads, med hovedet nok så nydeligt skåret af. Det bliver den unge journalist, Firmino, sat til at efterforske, og hans research peger langt ind i magtens korridorer.

Et umuligt navn
Men i den danske udgave havde man altså i første omgang udeladt ligets navn: Damasceno Monteiro.
"Det skyldes," siger Merete Riis fra Forlaget Munksgaard-Rosinante, "at det simpelt hen er uhensigtsmæssigt med et så mærkeligt og fremmedartet navn i en dansk titel. Hvem kan udtale det? Og så med det danske ejefalds-s! Vi mener, at vi med denne titel gjorde både bogen og forfatteren en tjeneste."
- Men i kontrakten står der udtrykkeligt at titlen ikke må ændres!
"Ja! Og det er naturligvis en fejl fra vores side, at vi ikke på forhånd kontaktede Tabucchi og aftalte titlen med ham. Det er en smutter! Men både redaktøren og oversætteren skønnede altså, at det ville være en alt for tung og kluntet titel for danske læsere - og derfor hæmme det i forvejen beskedne salg. Det var jeg enig med dem i - og det er jeg fortsat."

Vold mod litteraturen
Men forstår den gode Tabucchi da slet ikke, at han gør sig selv en bjørnetjeneste ved at insistere på navnet Damasceno Monteiro?
Tabucchi siger til Information: "Min roman er oversat til 10-12 sprog, og ingen steder, bortset fra i Holland og Danmark, har man ment at navnet var så mærkeligt, at det måtte fjernes fra titlen. Måske er japanerne mærkelige - siden de ikke fandt navnet Damasceno Monteiro mærkeligt!? I Tyrkiet er navnet også bibeholdt i titlen, og det er næppe et ret almindeligt navn for tyrkerne, skulle jeg tro. Desuden bør man nøje overveje det betimelige i at fjerne navne fra litterære titler, fordi de stammer fra et andet sprogområde. Tænk på Chamissos store romantiske værk Peter Schlemihls vidunderlige historie. Det er bestemt ikke let at udtale på et romansk sprog. Eller Baron von Münchhausens vidunderlige rejser og eventyr. Uhhh, det er svært! Hvorfor ikke bare 'Baronens eventyr'?"
- Men forlaget vil jo gerne kunne sælge din bog!
"Jeg forstår godt forlagets synspunkt. Og jeg mener principielt, at man altid skal prøve at sætte sig ind i de andres måde at se tingene på. Men jeg - som forfatter - skriver ikke bøger for at få dem solgt, mens det naturligvis er et forlags eksistensberettigelse at sælge bøger. Dette salg har jo så den fordel for mig, at det kaster noget royalty af sig. Men jeg foretrækker en hel roman, frem for en amputeret. Min roman handler om magtmisbrug, vold og halshugning. Og så er det lidt paradoksalt at se sin bog med hovedet hugget af titlen! Men jeg må sige at Forlaget Rosinante - efter at have erkendt fejlen - har handlet hurtigt og korrekt. I modsætning til hollænderne!... Og nu vil du gerne spørge om La testa perduta di Damasceno Monteiro i Holland, ikke sandt?"
- Jo, jeg vil gerne høre om udgivelsen af din bog i Holland!
"Altså, det hollandske forlag har også fjernet navnet Damasceno Monteiro fra titlen. Men det har til gengæld nægtet at gøre noget ved sagen, så jeg har måttet finde en advokat i Amsterdam. Det mærkelige er, at mine venner har fortalt mig, at det ellers skulle være et venstreorienteret forlag."
- Hvad har det med sagen at gøre?
"For mig at se har 'venstreorienteret' noget at gøre med værdier, og ikke mindst respekt for andre. Men måske er der her tale om samme slags socialister, som i det tidligere Tjekkoslovakiet, og som jeg har læst om i Kunderas roman Om latter og glemsel, hvor der fortælles om, hvordan den stakkels Clementis blev bortretoucheret fra de officielle fotografier, da han var ude af det politiske billede og i øvrigt dømt for forræderi og hængt."

Navn på de nederste
- Nu er de titelpersoner, du har nævnt nogle markante romanfigurer. Man kan vel ikke just kalde Damasceno Monteiro en personlighed?. Han er først og fremmest karakteriseret ved at være halshugget...
"I dette tilfælde giver navnet en særlig atmosfære. Netop navnet på den stakkels Damasceno - som ikke var nogen - skal medvirke til at give en idé om, hvem han faktisk var - ligesom navnet Moll Flanders i Daniel Defoes roman er afgørende for, at denne kvinde ikke bare er en luder, hun er nogen. Lige sådan var Signor Damasceno Monteiro for så vidt ikke nogen, bortset fra en sølle tyveknægt, men navnet henleder læserens opmærksomhed på denne person. En af den slags personer, som Historien aldrig omtaler. Den store historie handler som bekendt om Napoleon, de store hærførere, evt. om dem, der massakrerer og torturerer, sådan nogle som Suharto og general Pinochet. Men den taler aldrig om dem, som Pinochet'erne halshugger. Damasceno Monteiro er et af disse ofre. Her får han et navn, en identitet."

Fiktion og virkelighed
- Og så er han jo 'virkelig' nok. Romanen tager udgangspunkt i mordet - i maj 1996 - på den unge narkoman, Carlos Rosa. Da politisergent Fernando Santos tilstod mordet - i Lissabon i efteråret 97 - var der et farligt postyr i aviserne, fordi du så at sige havde foregrebet sagsforløbet i din roman, som var udkommet få måneder før. Fiktionen overgår virkeligheden, morderen i romanen tilstår i virkeligheden osv.
"Ja, og ikke mindst avisoverskriften La testa perduta del sergente Santos! Man lad mig først understrege, at ganske vist brugte jeg det brutale mord på Carlos Rosa som et element i min roman. Men fra dette udgangspunkt arbejdede jeg udelukkende med min fantasi - og så selvfølgelig med en fornemmelse for og en viden om, hvordan vores samfund er indrettet.
Min roman udkom i juni 97, og samme efterår var jeg i Tyrkiet. En aften da jeg kommer hjem på mit hotel ligger der en dynge faxer til mig fra journalister i hele Europa, som vil i kontakt med mig. Hvorfor? Fordi politisergent Santos - som jeg ikke kendte noget til - var blevet idømt 17 års fængsel for mordet på Carlos Rosa. Og journalisterne siger: 'Undskyld, De har beskrevet det hele på forhånd, altså kommer litteraturen før virkeligheden?!' Jeg var målløs, jeg opfatter ikke mig selv som spåmand, læser ikke horoskoper og sådan noget.
Men altså: Det, der var sket, var sensationelt nok. Rundt om på Europas politistationer foregår der mange skumle ting, også i f.eks. de nordeuropæiske lande - jeg ved det, for jeg har gjort mig den ulejlighed at tage til Strassburg og læse rapporterne fra Menneskerettigheds-kommissionen. Men nu drejer det sig altså om Portugal, som jeg kender vældig godt. En betjent bringer en lille slyngel på stationen, giver ham et par på skrinet, lidt for hårdt, uslingen dør, et uheld, betjenten frifindes. Sådanne sager har der været masser af de sidste 15-20 år.
Men i Rosa-Santos-sagen gik det altså anderledes. 'Hvad skete der den 7. maj 1996', spurgte forhørsdommeren den anklagede politisergent. Og Santos svarede, uanfægtet og i tiltro til at han, ligesom alle hans kolleger, ville blive frifundet: 'Øh, jo, jeg trak min pistol, fordi Rosa var fræk og arrogant, og rettede den mod hans tinding - men blot for at skræmme ham, Hr. dommer, blot for at skræmme ham, for jeg ville ikke bruge andre måder at skræmme ham på. (Som bekendt er det forbudt at true med pistol på enhver politistation i Europa!). Men så gik pistolen altså af. Det var et uheld. Så kom dommeren til at stille sergent Santos det meget logiske spørgsmål: 'Jamen, hvorfor skar De hovedet af ham bagefter'. Hvortil sergent Santos svarede med disse vidunderlige ord: 'Åh, hr. dommer, da jeg så ham ligge der på gulvet, tabte jeg hovedet...' (på italiensk: ho perduto la testa). Sergenten vidste jo meget godt, at patronen inde i den dødes hoved ville kunne spores tilbage til ham. Derfor måtte han skille sig af med hovedet.
Næste dag udkom de portugisiske aviser med kæmpeoverskrifter. En af dem lød altså: La testa perduta del sergente Santos. Det er endnu en grund til, at jeg er lidt øm over titlen - hele titlen."
Inden længe udkommer Tabucchis roman på ny i Danmark, og med den rigtige titel. Gå blot i boghandelen og sig navnet: Damasceno Monteiro.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu