Læsetid: 7 min.

Nyhedsoverblik

18. januar 1999

Boris Jeltsin atter indlagt
*Ruslands præsident, Boris Jeltsin, blev i går hasteindlagt på et hospital i Moskva med et blødende mavesår, men en talsmand for præsidenten betegnede dog hans tilstand som stabil. Talsmanden tilføjede, at Jeltsin vil forblive på hospitalet i de kommende dage.
Den 67-årige Jeltsin har i længere tid været plaget af et svigtende helbred og gennemgik i november 1996 en hjerteoperation. Jeltsin blev senest set offentligt, da han lørdag optrådte i et 20 sekunders klip fra en tv-optagelse, hvor han i tavshed lyttede til sin indenrigsminister.
Efter planen skulle den russiske præsident efter nytårsferien allerede torsdag i sidste uge være vendt tilbage til Kreml fra sin residens uden for den russiske hovedstad. Men de planlagte møder torsdag blev aflyst, uden at der blev givet nærmere forklaring.

Forlig skyder konflikt længere væk
*Overenskomstforligene på jordbrugsområdet for omkring 19.000 ansatte er med til at mindske risikoen for en konflikt på det offentlige område, mener arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Jesper Due.
"Konfliktrisikoen er ikke væk, men med forligene er der åbnet yderligere for en situation, hvor man undgår konflikt," siger Jesper Due til Ritzau.
Han begrunder blandt andet den mindskede konfliktrisiko med, at der nu er lagt en linje for fremtidige overenskomster.
"SALA-overenskomsterne ligger meget tæt på regeringsindgrebet i foråret sidste år, og de to løsninger kan ikke undgå at lægge en linje for, hvordan fremtidige overenskomster vil se ud," siger Jesper Due.

Medierne krænker i børnesexsag
*Socialrådgiverne under Justitsministeriet kritiserer i stærke vendingerne medierne for deres rolle i sagen om den hiv-smittede kampsportstræner, der er sigtet for at have misbrugt syv drenge seksuelt.
"I disse dage er vi vidne til en af de mest nederdrægtige personforfølgelser i de sidste mange år. Formiddagsbladene fører an, men kun få kan sige sig fri for at deltage i løjerne," hedder det i en pressemeddelelse fra generalforsamlingen lørdag i Dansk Socialrådgiverforenings Landsklub under Justsitsministeriet.
Socialrådgiverne påpeger, at det i den aktuelle sag er vigtigt at holde fast i, at manden er sigtet, men endnu ikke dømt.
"Men selv hvis han dømmes, er det usmageligt at fremstille ham som et uhyre uden at kende noget til hans baggrund i øvrigt."
"Vi ved, at sex med børn er et helvede for ofrene. Erfaringen viser, at mange personer, som er dømt i sager om krænkelser af børn, selv er tidligere ofre. Ofre, som i hele deres liv har gået med smerten, ulykken, ensomheden, skammen, hadet, selvhadet - eller hvordan det nu har indvirket på den enkeltes liv, anfører socialrådgiverne under Justitsministeriet.

Hård tyrkisk kritik af Italien
*Tyrkiets regering langede i går hårdt ud efter Italien, som gav kurderlederen Abdullah Öcalan lov til at forlade landet.
"Italien har ladet en terrorist forlade landet. Italien har ikke handlet i overensstemmelse med lov og orden," hed det fra det tyrkiske udenrigsministerium.
Tyrkiet betegner Öcalan, der er leder af Det Kurdiske Arbejderparti (PKK), som terrorist og holder ham ansvarlig for, at flere end 29.000 mennesker i løbet af de seneste 15 år er blevet dræbt i kampe i det sydøstlige Tyrkiet mellem den kurdiske separatistbevægelse og de tyrkiske sikkerhedsstyrker.
Italien har nægtet at udlevere Öcalan til Tyrkiet med henvisning til, at Tyrkiet har dødstraf for terrorisme.
Öcalan blev søndag ekskorteret til Ciampino lufthavnen i Rom, hvorfra han fløj til et ukendt bestemmelsessted. Tidligere har det forlydt, at Öcalan ville rejse til Moskva, men de russiske myndigheder afviste søndag, at de ville lade ham rejse ind i Rusland.

Israel planlagde at myrde Saddam
*Israel planlagde i sidste måned at myrde den irakiske leder Saddam Hussein, men måtte i sidste øjeblik afblæse operationen fordi den kolliderede med den britisk-amerikanske luftangreb på Irak, skriver The Sunday Times.
Ifølge avisen skulle Mossad, den israelske efterretningstjeneste, have planlagt at dræbe Hussein med et fjernstyret missil, mens han besøgte sin elskerinde i det nordvestlige Irak.
Men efter måneders træning af en israelske kommandostyrke, hvoraf flere medlemmer allerede var blevet fløjet ind i Irak, måtte planen opgives på grund af luftangrebene og fordi udenrigsminister Ariel Sharon og forsvarsminister Yizhak Mordecai nægtede at give den endelige tilladelse, skriver den britiske avis. Ifølge The Sunday Times tvivlede de to ministre åbenbart på Mossads oplysninger om Saddan Husseins opholdssted.

Udbygning af Det Kongelige i fare
*Forud for en konference om Det Kongelige Teaters fremtid, som Kulturministeriet i dag har arrangeret på Louisiana i Nordsjælland, afviser et politisk flertal ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten at øge det årlige statstilskud til nationalscenen. Dermed er det tvivlsomt, om Det Kongelige Teater kan finansiere den øgede drift, som etablering af en ny scene vil medføre.
Erfaringer fra Malmö Stadsteater viser, at driften af et nyt skuespilhus vil stige med godt 75 mio. kr. - og endnu mere for et nyt operahus, viser Det Kongelige Teaters egne beregninger. Og det er der ikke råd til, fastslår Socialdemokratiets kulturordfører, Søren Hansen.
"Støtten til Det Kongelige Teater kan ikke bære meget mere end i dag," siger han, og forklarer, at nationalscenen allerede modtager 300 mio. kr. om året - og at andre kulturområder har større behov for ekstra statsstøtte. Et folketingsflertal har tidligere erklæret sig villig til at betale op til 700-800 mio. kr. for etablering af enten et skuespilhus eller et operahus som supplement til Det Kongelige Teater. Men hverken Socialdemokratiet eller Venstre vil følge op med en forhøjelse af det årlige statstilskud.

Røde Khmerere bør retsforfølges
*Den cambodjanske premierminister Hun Sen har givet sin formelle tilslutning til at lederne af de Røde Khmerere stilles for en domstol.
Men heller ikke deres internationale støtter bør kunne undgå retfærdigheden, sagde han sent lørdag i et interview med det franske nyhedsbureau AFP og avisen Le Monde.Hun Sen mener også, at de tæppebombninger som USA foretog mod Vietcong under den cambodjanske borgerkrig bør undersøges nærmere.
"De Røde Khmerere må stilles for en domstol, men de der støttede dem, bør også kunne tiltales," tilføjede han.
Stillet overfor kritik af sidste måneds modtagelse af to Røde Khmer-ledere, sagde Hun Sen, at de ikke havde fået løfte om amnesti.

Lille storamt mest sandsynligt
*Dannelsen af et lille storamt i hovedstadsområdet tegner nu til at blive regeringens udspil til en fremtidig reform af området. Udspillet, som ventes i midten af februar, skærer gennem års diskussion om forskellige modeller. I øjeblikket er regeringens største problem at overbevise Københavns Kommune om det indlysende i at vælge den lille reform, som omfatter 1,2 millioner mennesker, skriver Politiken søndag.
Ikke mindst Socialdemokratiet har på de indre linjer haft svært ved at beslutte sig for at bruge det folketingsflertal, som i adskillige år har tegnet sig for det lille storamt. Som fortalere for den lille løsning er dels regeringspartneren Det Radikale Venstre, dels SF til venstre for regeringen og formentlig Venstre til højre.
Formand for Folketingets kommunaludvalg Klaus Hækkerup (S) slår fast, at den endelige beslutning om at køre det lille storamt i stilling endnu ikke er taget.
"Men jeg vil da ikke afvise, at det lille storamt er den mest sandsynlige model", siger han.

Universiteterne ledes dårligt
*De danske universiteter er for dårligt ledet. Det mener både Forskningsministeriet, Danmarks Forskningsråd og de universitetsansattes egen organisation, AC, skriver Politiken.
"Det giver ikke bonus i karriereforløbet at være leder på et universitet og lederne er ikke uddannet godt nok," siger AC's direktør Martin Teilmann. Han frygter, at Danmark kommer bagud i forskningen, hvis vi ikke flytter os.
Et af symptomerne på dårlig ledelse er, at der i dag sidder en restgruppe af forskere, som er gået i stå og ikke producerer ny viden.
Ingen kender ifølge Politiken antallet af nulforskere - forskere der reelt ikke forsker - men kilder i forskningsverdenen erkender, at problemet findes overalt på universiteterne.
"Nulforskere er udtryk for manglende ledelse," siger forskningsdirektør Ove Poulsen, Forskningsministeriet.

Homoseksuelle får lov til at adoptere
*Danmark bliver måske det første land i verden, der giver homoseksuelle, der lever i et registreret patnerskab, lov til at adoptere deres stedbørn.
Ifølge De 3 Stiftstidende og JydskeVestkysten søndag er et flertal i Folketingets retsudvalg på vej med et lovforsalg, der vil give børn af homoseksuelle forældre de samme juridiske rettigheder som børn af heteroseksuelle forældre.
Justitsminister Frank Jensen ser positivt på forslaget og siger, at det vil stille barnet med kun en biologisk far eller mor bedre i f.eks. arvemæssige spørgsmål.
Tidligere sundhedsminister Yvonne Herløv Andersen (CD), der er ophavsmand til forslaget, mener ikke, at spørgsmålet vil rejse en stor etisk debat.
"Forslaget er rent juridisk, og det vil kun tillade homoseksuelle at adoptere deres stedbørn, men ikke børn fra tredjelande," siger hun.
Bl.a. det voksende antal børn, født af lesbiske, der enten ikke vil eller kan oplyse identiteten på barnets far, er baggrund for forslaget.

NATO holder krisemøde efter massakre
*Ambassadørerne fra de 16 NATO-lande trådte i går aftes sammen til et hastemøde, hvor eneste punkt på dagsordenen var den skærpede situation i Kosovo.
Mødet blev indledt med en redegørelse om situationen i Kosovo, som NATO's øverstkommanderende General Wesley Clark leverede.
Et muligt udkomme kan blive en fordømmelse af fredagens massakre i Racak, hvor flere end 40 etniske albanere blev dræbt af serbiske sikkerhedsstyrker.
Videre kan NATO beslutte en militær reaktion mod serbisk politi og jugoslavisk militær, der af OSCE-observatører i Kosovo bliver holdt ansvarlige for massakren.
"Der bør ikke herske tvivl om NATO's beslutsomhed," understregede en talsmand for det amerikanske udenrigsministerium før mødet.
Ifølge amerikanske kilder var det den amerikanske udenrigsminister, Madeleine Albright, der havde indkaldt mødet.
I oktober sidste år truede NATO med bombeangreb mod jugoslaviske mål, hvis landet fortsat krænkede løfter om at finde en fredelig løsning på konflikten med de etniske albanere i Kosovo-provinsen.
Men ifølge iagttagere i Bruxelles kompliceres situationen nu betragteligt af, at der befinder sig et stort antal ubevæbnede OSCE-observatører i Kosovo-provinsen.
Det betyder nemlig med betydelig sikkerhed, at NATO i givet fald vil agere med forsigtighed for ikke at bringe observatørernes sikkerhed i fare.

Nyhedsanalyse her på siden og artikel på forsiden og side 5

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her