Læsetid: 3 min.

Nyrup bøjede ikke hovedet

2. januar 1999

Statsministeren klarede kun lige akkurat skærene i sin nytårstale, vurderer eksperter

Ordet "nødvendighed" var bindemidlet i statsministers Poul Nyrup Rasmussens nytårstale fredag. En tale, der på forhånd havde været afventet med spænding, i lyset af den historisk lave vælgeropbakning til Socialdemokratiet efter efterlønsreformen og den ophedede debat om brudte garantier og svigtede løfter.
Lektor ved Handelshøjskolen i København, Niels Åkerstrøm, hæfter sig netop ved Nyrups flittige brug af ordet "nødvendighed".
"Ordentlig politisk ledelse er at gøre det nødvendige - også når det nødvendige betyder, at nogle må afgive noget for at andre - de svageste - kan få et bedre liv."..." Hvis det bliver nødvendigt, så vil regeringen til enhver tid kende sit ansvar og gribe ind," sagde Nyrup bl. a. i en tale med et overordnet fokus på velfærdssamfundet og dets fremtid.

Nyrups nødvendighed
"Beslutninger optræder igennem hele talen sammen med ordet 'nødvendigt'," siger Åkerstrøm til Information, "men så er beslutninger jo let ikke beslutninger - det er de kun, hvis beslutningstageren står i en valgsituation. Beslutninger antages at stå i direkte forhold til helheden, som nævnes i ental. Der er ikke lagt op til at snakke om, hvori helheden består. Der er intet valg eller konflikt mellem social, økologisk, europæisk, familiemæssig helhed. De kan alle inkluderes under den samfundsøkonomiske helhed, der antages at være det begreb, hvorigennem samfundet er defineret som samfund."
"Når Nyrup gjorde hvad han gjorde med efterlønnen, var det en reaktion på nødvendigheden, og han står der for ikke til ansvar. Han må tage sine tæsk, men han gjorde det, fordi det var nødvendigt. Nødvendigheden suspenderer det politiske, og Nyrup fremstår som en administrator, der gør det nødvendige for at undgå afgrunden. Han træder ikke frem som leder."

Troværdig leder
Jacob Torfing, lektor ved instituttet for samfundsvidenskab på RUC er ikke enig. Han opfatter Nyrups tale som partiformandens tale til dem, der skal stemme på ham. "På plussiden er det en meget politisk tale, med klare stillingtagender," siger Torfing, "jeg synes han slipper meget godt afsted med at fremstå som den troværdige leder."
"Udgangspunktet for talen er defensivt, han skal forsvare efterlønnen og pinsepakken. Han slipper dårligt fra forsvaret af efterlønsreformen. Han gør meget ud af, at regeringen har ført den nødvendige politik, og han gør et stort nummer ud af at den tungnemme befolkning skal have tingene forklaret. Den utilfredse del af befolkningen skælder han ud for at have glemt, at velfærd har en pris. Det er de utilfredse, der har problemet. De har glemt, hvor vigtigt det er at yde, før man kan nyde," siger Torfing.
"Jeg synes, Nyrup er overbevisende i sit forsvar for pinsepakken, fordi han forsvarer den med henvisning til politiske og sociale værdier i stedet for at tale om nødvendighed. Det tror jeg hellere, vælgerne vil høre om, og det er godt for demokratiet, når politikere skelner klart mellem politiske alternativer. Det modvirker den midtsøgende pragmatisme, der gør det svært at skelne mellem højre og venstre."

Markant bedre
Professor i retorik Christian Kock mener, Nyrups tale var markant bedre end tidligere taler:
"Han begynder at ligne det han skulle være, nemlig en leder. Han siger f. eks.: Jeg tror personligt, vi skal tilslutte os euroen. Det er det, en leder skal gøre, anbefale i stedet for blot at opsnuse tendenser i vælgerskaren. Der er et klart, samlet budskab og et betydeligt element af solid argumentation. Elementer, man har savnet i Nyrups tidligere taler," siger Christian Kock til Information.

Leder på forsiden

Leder her på siden

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her