Læsetid: 5 min.

Ørestadsdirektør: Det går virkelig godt, men...

13. januar 1999

Som ansvarlig virksomhed må vi sætte reserver af til tab, selv om det måske ikke er nødvendigt, siger Anne-Grethe Foss

"Vores grundsalg i Ørestaden går virkelig godt. Vi er forud både i tid og mængde. Men når vi som et ansvarligt selskab kan se, at vi muligvis render ind i nogle problemer, må vi sætte reserver af, selv om det muligvis ikke bliver nødvendigt at bruge dem. Ellers er vores budget ikke retvisende."
Det siger Ørestadsselskabets direktør Anne-Grethe Foss i en samtale med Information.
Hendes udtalelser kommer, efter det har vakt politisk postyr, at Ørestadsselskabet har bedt trafikminister Sonja Mikkelsen om lov til at afsætte yderligere 1,3 milliarder kroner til imødegåelse af mulige tab på det igangværende metrobyggeri i Københavns undergrund.
Den konservative Hans Engell vil i dag på et møde blandt statsrevisorerne forlange rigsrevisionen sat på sagen, og Enhedslistens Søren Kolstrup foreslår Ørestadsselskabet lukket og dets aktiviteter overført til staten.

Bagud seks-ni måneder
Anne-Grethe Foss oplyser, at selskabets akutte vanskeligheder består i, at entreprenøren på metro-byggeriet, konsortiet Comet, er kommet bagud "en seks til ni måneder."
"Vi prøver selvfølgelig at bringe forsinkelsen ned, men vi kan ikke sige endnu, om det lykkes."
Med den indtrufne forsinkelse står Comet til en bod i størrelsesorden 200 mio kr.
"Det er penge, de skal betale, når de er bagud, men de får dem tilbage, hvis de indhenter det tabte. Vi eftergiver dem ikke. Men beløbet indgår i de forhandlinger, vi fører med dem," siger Anne-Grethe Foss, og oplyser, at kontrakten med Comet rummer bestemmelse om en opmandsrådgivning af parterne og om voldgift, hvis rådene ikke følges.
- Skyldes forsinkelsen, at I har stillet nye krav til entreprenøren undervejs?
"Kun en lille detalje til ti millioner kroner, nemlig ændret udformning af stationerne i Ørestaden. Ellers har vi slavisk holdt os til kontrakten."
- Hvad skal reserven på 1,3 milliarder så dække?
"Der er det, vi siger kun er entreprenørens skyld, der er det, han siger kun er vores skyld - og så er der det, der virkelig er uforudsigelige omstændigheder. Det er der kun én til at dække, nemlig bygherren."
Blandt omkostningerne ved forsinkelsen nævner Anne-Grethe Foss også:
"Vi skal køre et byggetilsyn i en længere periode end påregnet, så vi må sætte flere folk på."
Anne-Grethe Foss afviser ikke, at Ørestadsselskabet også kan blive mødt med erstatningskrav fra Ansaldo
- entreprenøren på metroens tekniske - fordi forsinkelsen på boringen kan betyde, at skinner og vogne og signaler kommer senere i anvendelse.

3,3 mia. opad
Væksten i budgettet for anlæg af metrobanen forklarer Anne-Grethe Foss således:
"I det budgetoverslag, der var i lovbemærkningerne i 1992, regnede man med en bybane og sagde 4,5 milliarder. I 1994 havde vi i stedet valgt metroen, og det betød 5,5 milliarder i det første budget, som vi lagde, og som der gennem vores bestyrelse og den politiske følgegruppe blev orienteret om i 'baglandet' og Borgerrepræsentationen. Sidenhen kom der ved kommuneplanrevisionen i 1996 en række ønsker frem om justeringer, som bestyrelsen valgte at følge. Det drejede sig om boremetode for at undgå grundvandssænkninger om flytning af to stationer af hensyn til henholdsvis ekspropriationer og eksisterende børneinstitutioner. Det har bragt os op på de 6,3 milliarder, som er det budget, vi har fulgt indtil nu."
- Med ekstrareserven på 1,3 milliarder kommer metrobudgettet op på 7,8 milliarder. Vil det så række?
"Efter mit bedste skøn, ja. Det indbebefatter alle vore egne omkostninger plus hvad vi kan mødes med fra anden side - til alle tre faser af metroen, stationer, rullende materiel og teknisk udstyr."

Penge tilbage
Anne-Grethe Foss gør opmærksom på, at Frederiksberg Kommune skal refundere 700 millioner kroner af omkostningerne til Frederiksberg-delen af metroen og Københavns Amt 300 millioner til Østbane-delen i Tårnby. Om anlægget af den sidstnævnte del er der endnu uklarhed, idet amtet ikke har sagt endeligt ja, men afventer resultatet af en forundersøgelse, som Ørestadsselskabet har bevilget mellem tre og fem millioner kr. til.
De økonomiske og praktiske konsekvenser af, at amtet vælger ikke at gå med til Østamager-banen, mener Anne-Grethe Foss sig ikke i stand til at vurdere på nuværende tidspunkt.
Anlægget af metroen er imidlertid kun den ene del af Ørestadsselskabets virksomhed. Den anden er byudvikling og salg af arealer i den udlagte Ørestad på Vestamager og Amager Fælled.

'Et lidt hårdt budget'
Her arbejder Anne-Grethe Foss med, hvad hun selv kalder "et lidt hårdt budget."
Loven har som udgifter afsat 300 millioner til den overordnede planlægning af området og 900 millioner til 'modningen' af området med kanaler, søer, veje og anden infrastruktur.
Anne-Grethe Foss oplyser:
"Derudover bliver vi nødt til at sætte 300 millioner af til markedsføring og salgsomkostninger - udgifter, som loven ikke regnede med."
Loven forudsatte i sin tid, at modningsomkostningerne for området løbende skulle hentes hjem ved en ekstra afgift pålagt køberne. Ørestadsselskabet pålægger derfor oven i grundprisen 45 kr. pr. kvadratmeter.
Det samlede Ørestads-areal er 3,1 millioner kvadratmeter, og det giver en dækning via modningsafgiften på cirka 140 millioner.
"Vi kan ikke i budgettet forudsætte, at alle pengene til modningen kommer hjem på den måde," bekræfter Anne-Grethe Foss.
Hun fæstner sig imidlertid ved, at grundsalget i Ørestaden er forud for budgettet, både i tid og mængde.
"Vi har solgt cirka 10 procent. Frem til Øresundsbroens åbning kræver vi 2.000 kr. pr. kvadratmeter, efter åbningen 4.000 kr., men det er da klart, vi må følge markedsmekanismen. På nær en pris på 500 kr. pr. kvadratmeter for at få gang i salget, har vi indtil nu ligget på 2.000 - i et enkelt tilfælde derover."

20 mia. på 40 år
Over en 40-årig periode regner Anne-Grethe Foss med en indtægt fra grundsalget på 12 milliarder, hvis prisen kommer op på de 4.000 kr. pr. kvadratmeter.
Hertil kommer et forventet driftsoverskud på metroen på seks milliarder kr. og en grundskyldsrefusion fra Københavns Kommune på mellem én og to milliarder.
"Det giver 20 milliarder i indtægt, stillet over for vores totale udgifter på lidt over otte milliarder."
- Hvis de 4.000 pr. kvadratmeter holder?
"Hvis det kun bliver 2.000, taler vi stadig om cirka syv milliarder fra grundsalget."
- Og så er der renterne. Jeres udgifter kommer før indtægterne?
"Hvis det ender med, at vi bruger den reserve på de 1,3 milliarder, vi nu beder om, taler vi stadig om en tilbagebetalingstid på mellem 20 og 25 år. Vi er ikke i nærheden af nogen rentefælde," siger Anne-Grethe Foss fortrøstningsfuldt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her