Læsetid: 2 min.

Overgangsriter

19. januar 1999

Der er både lyrisk besværgelse og højtgearet skæbnedrama i Reuters nye polyfoniske
ungdomsroman om pubertetens trængsler

NY BOG
'Homogent' er et adjektiv, man ikke kan bruge til en karakteristik af Reuters særdeles omfattende opus, som glimrer ved ikke at være for fastholdere og genreformalister. Reuter elsker og dyrker umådeholdent stilsammenstød, toneskift og genreeksperimenter.
Det gælder også hans seneste roman Under kometens hale, som tematisk ikke føjer noget nyt til forfatterskabet, men bæres oppe af et veloplagt sprogligt drive og en opfindsom iscenesættelse.
I et tidløst (men ikonografisk 50'er-agtigt) og geografisk unavngivent (men typologisk amerikaniseret) lillebysamfund vokser de tre drenge Max, Johan og Franz op sammen. De er født på samme tid på samme fødeklinik ("i skæret fra den firkantede lygte som hang uden for vinduet med de smukke hemmelighedsfulde isblomster") og har som sande blodbrødre svoret hinanden evig troskab.
De har dog alle tre nogle indre energislugende dæmoner at kæmpe med. Den stærke Max har - i slipstrømmen af en ubearbejdet sorg over faderens død (?) - kastet sin kærlighed på penges muligheder. Johan har al sin libido knyttet til en dyb fascination af lærerinden Frk. Capri (med de store "babbalutter"), og præstesønnen Franz er klemt i et tungt skyldkompleks i forhold til sin fordømmende og renskurede far.
Disse konfliktelementer gennemspiller Reuter i en mangestemmet og dissonant symfoni i løbet af en højspændt sommer, hvor drengene er ved at gøre sig klar til konfirmationsceremonien - og den rituelle overgang til voksenlivet - og hvor 'jordnøddebyen' (opkaldt efter lugten fra den lokale jordnøddefabrik) befinder sig i en feberlignende forventning foranlediget af meddelelsen om kometen Skt. Judys snarlige komme.I dette interregnum antager det velkendte nye og groteske former yderligere ansporet af drengen Jordis pludselige opdukken.

Skub i menageriet
I kombination med de tre drenges fund af en abelignende lerfigur (med overnaturlige kræfter) på liget af den lokale professor sætter Jordi for alvor skub i menageriet, da han med strategisk tæft giver rum for, at de tre drenges traumer kommer ud i den friske luft. Franz' glatbarberede far forvandles til en ultrabehåret frådende monster, den skønne pastelklædte Frk. Capri transformeres til en byldebefængt fedtklump, og Max' ærkefjende, politibetjent Mortimer bliver til en lille genert dreng.
Dæmonerne demaskeres, de indre aber frisættes og den efterstræbte ler-abe mister sin fetischlignende magi. Under kometens hale går drengenes hule op i røg, og Jordi forsvinder. Efter konfirmationen, hvor hedebølgen og kometen er forsvundet, sidder Max på verandaen og ser ud over skoven "...hvor der findes en lille rund lysning, hvis jord er dækket af aske. Der går det rygte, at asken somme tider ryger, og at man bør holde øje med den form for selvantændelse, som i værste fald kan være farlig for byens borgere".
Det er de iboende kræfter i denne potentielt rygende askehob, romanen sætter i scene i en bevægelse, der - lige som Max' humør i en bestemt scene i bogen - "svajer frem og tilbage ... fra løssluppen grinebidermaske til døddrukken alvor" og i passager får riter, drengehørm, civilisationskritik og vilter poesi til at gå op i en særpræget enhed.

*Bjarne Reuter: Under Kometens Hale. 236 s., 225 kr. Gyldendal

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu